Fruen fra havet
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Bolette.
Hild{a}e, halvvoksen. hans døttre af før-
ste ægteskab.
(ser på de nymalte støtter.)
(udenfor hækken.)
(vender sig hurtigt.)
(maler.)
(taler ind i havestuen.)
(går hen under verandaen og hilser.)
(ved rækværket.)
˹
˺
(ved rækværket.)
(l. af<...>)
˺
(et trin oppe på trappen til verandaen.)
(uden at mærke det.)
(sagte.)
(ligeså.)
(overlegen.)
(halvhøjt.)
(sagte.)
(trækker i ham.)
(lidt nølende.)
(nikker fortroligt til ham.)
(med et halvt smil.)
(går ham imøde.)
(nøder ham ned i gyngestolen.)
(halvhøjt.)
(sætter sig.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
˺
(rejser sig.)
˺
(rækker ham hånden.)
(smiler.)
(ser på sit uhr.)
(går derhen.)
(sætter sig i lysthuset.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg (første del faktisk mellom linjene)]
˺
(rejser sig nervøst.)
(rejser sig.)
(frem i lysthuset.)
(vender sig.)
(smiler.)
(ser uvisst på dem begge.)
(byder buketten igen.)
(tar blomsterne.)
(læner sig tilbage i stolen og lukker øjnene.)
(livfuldt, spændt.)
(smiler.)
˹
[HIS: tilføyelsen står nederst på siden. Tilføyelsen er strøket, men det er ikke tilføyelsestegnet i teksten]
(halv sagte.)
(skænker sig et glas vand.)
(hurtigt.)
(hurtigt.)
(hurtigt.)
(med et halvt smil.)
(slår armene om hende.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(tar hende om livet.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(står foran ham.)
(til Frida.)
(med blomster.)
(ser nedover til højre.)
(sætter sig på bænken.)
(til Lyngstrand.)
(tager hendes arm og lér fornøjet.)
(som står henne ved bænken.)
(sætter sig.)
(hæftigt.)
(rejser sig.)
(rejser sig.)
(farer sammen.)
(smiler.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
˺
[HIS: I hvert fall siste del av følgende replikk tilhører Doktor Wangel, ikke Ellida]
(spøgende.)
(springer op.)
(studser.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
(dæmpet.)
(ligesom grublende over noget.)
(ser tungt op på ham.)
(springer op.)
(dæmpet, rystet.)
(spændt.)
(smærtelig berørt.)
(halvt hen for sig.)
(i det de går forbi.)
(til Lyngstrand.)
(noget nølende.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(sagter og nærmere.)
(viger et skridt.)
(hvisker bævende.)
(skriger i skræk.)
(slår i jammer hænderne sammen højt
over hovedet.)
(iler efter hende og råber.)
(vinker til Lyngstrand.)
(ser efter.)
(peger.)
(ser op.)
(går nærmere hen til Annette.)
˹
[HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
˺
(smiler.)
(sætter sig hos hende.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(livfuldt.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(ser ud til venstre.)
(uroligt livlig.)
(rejser sig.)
(flytter sig på bænken.)
(går omkring.)
(rejser sig og ser ud.)
(me{t}d et suk.)
smiler.)
(til Hesler.)
(går forsigtigt langs stakittet og spejder ind i
haven. Da han får øje på Thora standser han og
ser ufravendt og forskende på hende.)
(vender sig om og råber:)
(ser overrasket og ængstelig på ham og spørger:)
(stud{ <...>r}ser.)
(læner sig med armene på havegærdet.)
(uforstyrret, uden at svare.)
(viger i rædsel.)
˹
[HIS: tilføyelsen står øverst til høyre på siden, og dens plassering følger førstetrykket]
˺
(griber sig med begge hænder om hodet.)
(stiger over gærdet og kommer ind i haven.)
(vil flygte men kan ikke. Hun står som lam-
met af rædsel og støtter sig til en træstamme
ved dammen.)
(et par skridt imod hende.)
(slår hænderne for øjnene:)
\ (endnu inde mellem træerne.) /
(iler hen til ham, slår armene om ham og
råber:)
(ser derhe{d}n.)
(tyder med et nik mod Thora.)
(sagte, vrider hænderne.)
(hurtigt.)
(levende, spændt.)
(hen for sig.)
(viger bag Wangel)
(ser på sit uhr.)
(viger tilside.)
(sagte og rystende.)
(skriger.)
(ånder som befriet.)
(ser en stund efter ham.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(grublende,{)} ˹uden at høre på ham.)˺
(uvilkårligt.)
(spændt.)
(langsomt, ser på hende.)
(kaster sig voldsomt om hans hals.)
(gør sig læmpeligt løs.)
(til dem i haven.)
(til Frida henne ved havegærdet.)
(ser efter skibet.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(sidder en stund i taushed og ser på hvor-
ledes hun arbejder.)
(lidt efter.)
(ser flygtig på ham.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
(glad.)
(ser på ham.)
(ser ud mod verandaen.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
(som også har rejst sig.)
(sukker.)
(til Lyngstrand.)
(sagte til Lyngstrand.)
(til Hesler.)
(hurtig til Wangel.)
(vender sig.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
[HIS: replikken tilhører Wangel i førstetrykket]
(ser på sit uhr.)
(går nærmere hen til hende.)
(slået.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i venstre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
˺
(eftertænkende.)
(sætter sig i sofaen.)
(dæmpet og smærteligt.)
(rejser sig.)
(bittert.)
(rejser sig i hæftighed.)
(bittert.)
(farer sammen.)
˹
Og så er du fri for alle dine tvil –˺
(ser ud i haven.)
(kommer op på verandaen.)
(sagte til Annette.)
(udenfor på vejen.)
(blir ham var.)
(halvt mod Ellida.)
(bemærker de bortgående.)
(sagte.)
(levende.)
(griber begge hans hænder.)
(viger tilbage i skræk.)
(halvt fra sig selv.)
(lér lidt.)
(ser derhen.)
(peger hen.)
(halvhøjt til Lyngstrand.)
(hilser.)
(viger bag Wangel.)
˹
[HIS: tilføyelsen står på bunnen av siden]
˺
(ser på hende.)
(til Ellida.)
(går hen til ham og lægger hånden på hans
arm.)
(hen for ham.) sig.)
(til Wangel.)
(kaster sig om hans hals.)
Faksimile
legg: II, blad: [1]r
1.
II.
«Fruen fra havet.»
Skuespil i fem akter
1888.
Faksimile
legg: II, blad: [1]v
Faksimile
legg: II, blad: [2]r
«Fruen fra havet.»
Faksimile
legg: II, blad: [2]v
Personerne:
Doktor Wangel, distriktslæge.
Fru Ellida Wangel, hans anden hustru.
Bolette.
Hild{a}e, halvvoksen. hans døttre af før-
ste ægteskab.
Overlærer Arnholm.
Lyngstrand.
Ballested.
En fremmed mand.
Flere dampskibsrejsende. Turister.
Sommergæster. Unge folk fra byen.
(Handlingen foregår ved midtsommer-
tid i en liden fjordby i det nordlige Nor-
ge.)
tid i en liden fjordby i det nordlige Nor-
ge.)
Faksimile
legg: 1a, blad: [1]r
1.˹a˺
Første akt.
(Sagfører Wangels hus med stor, overbygget,
skyggefuld veranda til venstre. Have foran og
omkring※. Hækkegærde med en liden indgangs-
dør i baggrunden. Bag gærdet en vej for fodgæn-
gere langs stranden. Allé ved vejen. Mellem træ-
erne sés fjorden og høje fjeldtinder i det fjerne.
Det er en varm og strålende klar sommermor-
gen.)
˹
[HIS: tilføyelsen er plassert på langs i venstre marg]
skyggefuld veranda til venstre. Have foran og
omkring※. Hækkegærde med en liden indgangs-
dør i baggrunden. Bag gærdet en vej for fodgæn-
gere langs stranden. Allé ved vejen. Mellem træ-
erne sés fjorden og høje fjeldtinder i det fjerne.
Det er en varm og strålende klar sommermor-
gen.)
Nedenfor verandaen en flagstang. Til højre i
haven en løvhytte med bord og stole.
˺
haven en løvhytte med bord og stole.
(Maler Ballesen, middelaldrende, ifør en gam-
mel fløjelsjakke og med bredskygget hat, kunstner-
isk tillsnit i det hele, står ˹og steller med flaglinen.˺ med {p}kost og farvepotte ne-
˹Flaget ligger på jorden.˺ denunder verandaen og stryger nogle nye træstøt-
ter i rækværket. Lidt fra ham står et staffeli med
et opspændt lærred. Ved siden af ligger på en feldt-
stol pensler, palet og en malerkasse. Han står og
småsynger under arbejdet.)
mel fløjelsjakke og med bredskygget hat, kunstner-
isk tillsnit i det hele, står ˹og steller med flaglinen.˺ med {p}kost og farvepotte ne-
˹Flaget ligger på jorden.˺ denunder verandaen og stryger nogle nye træstøt-
ter i rækværket. Lidt fra ham står et staffeli med
et opspændt lærred. Ved siden af ligger på en feldt-
stol pensler, palet og en malerkasse. Han står og
småsynger under arbejdet.)
(Thea Wangel kom{er}mer fra den åbne have-
stuedør ud på verandaen. Hun bærer en stor va-
se med blomster, som hun sætter på bordet.)
stuedør ud på verandaen. Hun bærer en stor va-
se med blomster, som hun sætter på bordet.)
Thea Wangel
(ser på de nymalte støtter.)
˹Nå,˺ Ballesen, –
˹får De det så til at glide.˺
De har da vel havt bra’ tørrelse
i
farven?
Faksimile
legg: 1a, blad: [1]v
farven?
Ballesen
.Inden en time skal det være knasende tørt, frø-
ken. Det har De mit kunstnerord på.
ken. Det har De mit kunstnerord på.
(Thea Wangel går ind i havestuen igen.)
(Lidt efter kommer Hans Lyngstad frem på ve-
jen f{a}ra højre※. Standser interesseret da han sér staf-
feliet og malersagerne.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
˺
jen f{a}ra højre※. Standser interesseret da han sér staf-
feliet og malersagerne.)
Hans Lyngstad
(udenfor hækken.)
Godmorgen.
Ballesen
(vender sig hurtigt.)
Håh –!
(sætter generet farvepotten fra sig og gir
sig at skaffe ved staffeliet.) Godmorgen. Godmor-
gen, meget ærede –. Jeg har rigtignok ikke den for-
nøjelse at –
sig at skaffe ved staffeliet.) Godmorgen. Godmor-
gen, meget ærede –. Jeg har rigtignok ikke den for-
nøjelse at –
Lyngstad
.De er visst maler, De.
Ballesen
.Ja begribeligvis. Skulde jeg ikke være maler?
Lyngstad
.Jo, jeg kan se det. – Måtte jeg ikke kanské få lov
at komme indenfor?
at komme indenfor?
Ballesen
.Vil De kanské ind og sé på?
Faksimile
legg: 1a, blad: [2]r
Lyngstad
.Ja det vilde jeg så svært gerne.
Ballesen
.Å, der er ikke noget betydeligt at sé endnu. Men
vær så artig. Træd De kun nærmere.
vær så artig. Træd De kun nærmere.
Lyngstad
.Mange tak.
(Han kommer ind gennem havedøren.)
Ballesen
(maler.)
Jeg er endnu ved det før{t}ste anlæg, – sådan i det
store, almindelige, sådan.
store, almindelige, sådan.
Lyngstad
.Jeg ser det, ja.
Ballesen
.Mand af faget måské.
Lyngstad
.Maler mener De?
Ballesen
.Ja.
Lyngstad
.Nej jeg er ikke det. Men jeg skal bli’ billedhug-
ger.
ger.
Ballesen
.Se-se, – skal De det. Jaja, skulpturkunsen er
også en net, flot kunst (træder tilbage fra billedet
og betragter det gennem den hule hånd med hodet på
skakke.) Jeg tror jeg har set Dem på gaden et par gan-
ge. Har De opholdt Dem længe her.
også en net, flot kunst (træder tilbage fra billedet
Faksimile
legg: 1a, blad: [2]v
og betragter det gennem den hule hånd med hodet på
skakke.) Jeg tror jeg har set Dem på gaden et par gan-
ge. Har De opholdt Dem længe her.
Lyngstad
.Nej, jeg har bare været her en fjorten dages tid.
Men jeg vil se om jeg kan få bli her sommeren ud.
Men jeg vil se om jeg kan få bli her sommeren ud.
{
<...>
}Ballesen
.Nyde badelivets behageligheder? Hvad?
Lyngstad
.Ja jeg skulde se at komme mig lidt til kræfter.
Ballesen
.Dog vel ikke svagelig?
Lyngstad
.Jo, jeg er ligesom lidt syg. Men det er ikke noget
videre farligt. Det er bare sådant noget med lidt
trangpustenhed for brystet.
videre farligt. Det er bare sådant noget med lidt
trangpustenhed for brystet.
Ballesen
.Pyt, – den slags bagateller! (lægger paletten fra sig.)
Men det er sgu’ sandt, jeg har lovet frøken Wangel at de-
korere lidt ved dette her. (tager farvepotten og gør træ-
værket færdigt.) De synes kanské det er underligt
at sé mig i denne situation. Men jeg holder det
slet ikke for nogen skam om kunsten en gang i-
mellem yder håndværket sin bistand. Hvad? Er
der vel i grunden noget at sige på det?
Men det er sgu’ sandt, jeg har lovet frøken Wangel at de-
korere lidt ved dette her. (tager farvepotten og gør træ-
værket færdigt.) De synes kanské det er underligt
at sé mig i denne situation. Men jeg holder det
slet ikke for nogen skam om kunsten en gang i-
mellem yder håndværket sin bistand. Hvad? Er
der vel i grunden noget at sige på det?
(En dampskibsfløjte høres udenfor igen.)
Ballesen
.Se så! Nu
˹ko˺
h{y}øler
der et uhyre igen. Nu får vi sag-
tens nye fredsforstyrrere på halsen.
tens nye fredsforstyrrere på halsen.
Løvstad
.Her er rigtig en svær trafik med turister. Alle
disse dampskibene som kommer og går hver ene-
ste dag.
disse dampskibene som kommer og går hver ene-
ste dag.
Ballesen
.De kan gerne sige natten med. I nat kommer den
store Nordkapdamperen. Og så får vi dem, – alle
stopp dem, som stopper her og som skal gøre udflug-
ter inde i fjordene. Uh!
store Nordkapdamperen. Og så får vi dem, – alle
stopp dem, som stopper her og som skal gøre udflug-
ter inde i fjordene. Uh!
Løvstad
.Synes De ikke om det at her er så svært liv i som-
mertiden?
mertiden?
Ballesen
.Nej, det gør jeg rigtignok ikke. For det passer slet
ikke sammen med byens præg for resten.
ikke sammen med byens præg for resten.
Løvstad
.Er De barnefødt her i byen?
Ballesen
.Nej, det er jeg ikke. Men jeg føler mig knyttet til
stedet ved tidens og vanens bånd.
stedet ved tidens og vanens bånd.
Ballesen
.Nå, en sytten–atten år. Jeg kom hid※
[HIS: Det er et kryss over teksten, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.] med Vardes
teaterselskab. Men så geråded vi i pekuniære van-
skeligheder. Og så opløste selskabet sig og spred-
tes for alle vinde.
teaterselskab. Men så geråded vi i pekuniære van-
skeligheder. Og så opløste selskabet sig og spred-
tes for alle vinde.
Løvstad
.Men De selv blev altså igen her.
Ballesen
.Ja, jeg gjorde det. For byen trængte til mig, skal
jeg si’e Dem. Jeg virked nemlig dengang nærmest
i dekorationsfaget –
jeg si’e Dem. Jeg virked nemlig dengang nærmest
i dekorationsfaget –
(Thea kommer ud med en gyngestol, som hun sæt-
ter på verandaen.)
ter på verandaen.)
Thea
(taler ind i havestuen.)
Frida, – se om du kan finde den broderte fod-
skamlen til far.
skamlen til far.
Løvstad
(går hen under verandaen og hilser.)
Godmorgen, frøken Wangel!
Thea
,
(ved rækværket.)
Nej se, er det Dem, herr Løvstad? Godmorgen.
Undskyld, – jeg skal bare –
(går ind i huset.)
Undskyld, – jeg skal bare –
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
Ballesen
.Kender De familjen her?
Løvstad
.Ikke videre. Jeg har bare truffet frøkenerne hist og
her hos andre. Og så talte jeg med fruen, sidst der var
{ <...> }musik oppe på «Udsigten». Hun sa’, jeg måtte gerne
komme og besøge Ballesen. dem.
her hos andre. Og så talte jeg med fruen, sidst der var
{ <...> }musik oppe på «Udsigten». Hun sa’, jeg måtte gerne
komme og besøge Ballesen. dem.
Ballesen
.Nå, ved De hvad, – De skulde kultivere det bekendt-
skab.
skab.
Løvstad
.Ja, jeg har også tænkt på at gøre et besøg, – sådan
en visit. Når jeg nu bare kan finde en anledning til
det.
en visit. Når jeg nu bare kan finde en anledning til
det.
B.
A hvad, – anledning –
(Frida kommer ud med fods{a}kammelen. Thea
bringer flere blomster. Løvstad hilser på Frida ne-
de fra haven. Ballesen samler sine sager og går.)
bringer flere blomster. Løvstad hilser på Frida ne-
de fra haven. Ballesen samler sine sager og går.)
Frida
(ved rækværket.)
Thea sa’ at De var i haven.
Løvstad
.Jeg tog mig den frihed at gå lidt indenfor.
Frida
.Har De været ude og gåt morgentur nu?
Løvstad
.Å nej, – det blev nok ikke nogen lang tur idag?
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
Frida
.Har De været i bad da?
Løvstad
.Ja, jeg har været i S sjøen. Jeg så Deres mor der-
nede. Hun gik ind i sit badehus.
nede. Hun gik ind i sit badehus.
Frida
.Hvem så De{?}.
Løvstad
.Deres mor.
Frida
.Nå så, nå.
(Hun sætter skammelen foran gyngestolen.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
B.
(l. af<...>)
Så De ikke noget til fars båd ude
på fjorden?
på fjorden?
L.
Jo, jeg syntes jeg så en, som styred
indover.
indover.
B.
Det var visst far. Han har været
ude p i sygebesøg på øerne.
ude p i sygebesøg på øerne.
Løvstad
(et trin oppe på trappen til verandaen.)
Nej, her er da rigtig staseligt med blomse{t}r –
Thea
.Ja, ser det ikke godt ud?
Løvstad
.Å det ser dejligt ud. Det ser ud, som om her
var en festdag i huset.
var en festdag i huset.
Frida
.Det er det såmæn også.
Løvstad
.Kunde skønne det. Det er visst Deres fars ge-
bur{s<...> }tsdag idag.
bur{s<...> }tsdag idag.
Hm – hm!
Frid{e}a
(uden at mærke det.)
Nej, mors.
Løvstad
.Nå så.
Thea
(sagte.)
Men, Frida –!
Frida
{.},
(ligeså.)
Lad mig være! (til Løvstad.) De skal vel gå hjem
og få Dem frokost nu?
og få Dem frokost nu?
Løvstad
.Ja, jeg skulde vel se at få mig lidt til livs.
Frida
.De synes ˹da˺ visst De lever rigtig godt der borte på ho-
tellet.
tellet.
Løvstad
.Jeg bor ikke længer på hotellet. Det blev mig for dyrt.
Frida
.Hvor bor De da nu?
Løvstad
.Nu bor jeg oppe hos madam Jensen.
Løvstad
.Jormoren.
Frida
.Undskyld, herr Løvstad, – men jeg har virkelig
noget at gøre –
noget at gøre –
Løvstad
.Å, jeg skulde visst ikke ha’ sagt det der.
Frida
.Hvilket noget?
Løvstad
.Det, som jeg sa’e.
Frida
(overlegen.)
Jeg forstår Dem aldeles ikke.
Løvstad
.Nej, nej. Men så vil jeg da sige farvel så læn-
ge.
ge.
Thea
.Farvel, farvel, herr Løvstad. De får rigtig ha’ os
undskyldt for idag –. Men siden en gang – når De får
rigtig god tid – og når De har lyst, – så må De endelig
se indom og hilse på far og – og på os andre.
undskyldt for idag –. Men siden en gang – når De får
rigtig god tid – og når De har lyst, – så må De endelig
se indom og hilse på far og – og på os andre.
Løvstad
.Jo, mange tak. Det skal jeg så inderlig gerne
gøre.
gøre.
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
(Han hilser og går ud gennem havedøren. I det
han går forbi på vejen udenfor til venstre hilser
han endnu en gang op til verandaen.)
han går forbi på vejen udenfor til venstre hilser
han endnu en gang op til verandaen.)
Frida
(halvhøjt.)
Farvel, mosjø. Hils mor Jensen fra mig.
Thea
(sagte.)
Frida –! Er du rent gal! Han kunde gerne hø-
re dig!
re dig!
Frida
.Pyt, – tror du, jeg bryr mig om det!
(Sagfører Wangel kom{v}mer fra venstre bag hu-
set.)
set.)
Wangel
.Se, her har I mig, småpiger!
{Frid}Thea
.Å, det var da dejligt at du kom!
(Han går op på verandaen.)
Frida
.Har du gjort fra dig på kontoret nu, far?
Wangel
.Å nej, jeg må snart der ned igen. Jeg vilde bare
se om Hesler var kommen. Han er altså ikke det.
se om Hesler var kommen. Han er altså ikke det.
Thea
.Nej, vi har ikke set noget til ham endnu.
Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
Frida
(trækker i ham.)
Far! Nå? Se dig om.
Wangel
.Ja, jeg ser det nok. Her er jo rigtig festligt.
Frida
.Ja, synes du ikke vi har fåt det pent i stand?
Wangel
.Jo, det må jeg rigtignok sige. Er – er vi al-
ene i huset nu?
ene i huset nu?
Frida
.Ja, hun er gåt i –
Thea
.Mor er i bad.
Wangel
(lidt nølende.)
Hør nu, småpiger, – vil I ha’ alt dette her ståen-
de således hele dagen? Og flaget hejst hele dagen
også?
de således hele dagen? Og flaget hejst hele dagen
også?
Frida
.Å men det kan du da vel tænke!
Wangel
.Hm – ja vel men –
Thea
(nikker fortroligt til ham.)
Du kan da vel skønne at det er gjort alt sam-
men for bureauchef Heslers skyld. Når en gam-
mel ven kommer første gang og hilser på dig –
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
men for bureauchef Heslers skyld. Når en gam-
mel ven kommer første gang og hilser på dig –
Fr{d<...>
}ida
.Vi havde jo flaget oppe for ham igår også.
Da han kom med dampskibet.
Da han kom med dampskibet.
Wangel
(med et halvt smil.)
I er mig rigtig et par poliske –. Nå, herre gud, –
det er jo så naturligt at vi erindrer –. Men allige-
vel, – jeg liker ikke dette her. Ikke måden. Nå, –
hvad skal man sige! Det kan vel ikke gøres
anderledes.
det er jo så naturligt at vi erindrer –. Men allige-
vel, – jeg liker ikke dette her. Ikke måden. Nå, –
hvad skal man sige! Det kan vel ikke gøres
anderledes.
Frida
.Se, der er han, far!
(Bureauchef Hesler kommer udenfor på vejen
fra venstre og går ind gennem haveporten.)
fra venstre og går ind gennem haveporten.)
Wangel
(går ham imøde.)
Velkommen! Hjertelig velkommen skal du være!
(De ryster hinandens hænder og går sammen op
på verandaen. Hesler hilser på døtrene.)
på verandaen. Hesler hilser på døtrene.)
Wangel
(nøder ham ned i gyngestolen.)
Sæt dig. Sæt dig, kære ven!
Hesler
.Tak. (ser sig om.) Så sidder jeg altså her på
gamle tomter igen. Det er mange år siden jeg
sidst sad her.
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
gamle tomter igen. Det er mange år siden jeg
sidst sad her.
Wangel
.Det er såmæn hele åtte år siden. Men du kan
da vel kende dig igen –? ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Knapt nok, tænker jeg. Det er
nu ˹en˺ otte ˹ni˺ år siden De så hende sidst
Sy Å ja, her er meget
forandret siden den tid.˺
da vel kende dig igen –? ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Knapt nok, tænker jeg. Det er
nu ˹en˺ otte ˹ni˺ år siden De så hende sidst
Sy Å ja, her er meget
forandret siden den tid.˺
Hesler
.Fuldkommen. Jeg synes ikke at her er ˹så˺ stort for-
andret ˹endda ˺. Når jeg undtager at træerne er vokset ad-
skillig til og at der er anlagt den løvhytten der-
nede –
andret ˹endda ˺. Når jeg undtager at træerne er vokset ad-
skillig til og at der er anlagt den løvhytten der-
nede –
Wangel
.Å nej, sådan i det ydre –
Hesler
.Og så det, naturligvis, at nu har du jo {
<...>
}to sto-
re giftefærdige døttre i huset.
re giftefærdige døttre i huset.
Wangel
.Å giftefærdig er da vel bare den ene.
Frida
(halvhøjt.)
Nej, hør på far!
Wangel
.Men nu skal du bare sidde ganske rolig og
hvile dig ud. For du ser virkelig noget an-
strængt ud efter rejsen.
hvile dig ud. For du ser virkelig noget an-
strængt ud efter rejsen.
Thea
.Skal vi ikke bringe lidt sodavand og saft i
havestuen. Her ude blir det visst snart for varmt.
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r
havestuen. Her ude blir det visst snart for varmt.
Wangel
.Jo, gør det, småpiger. Lad os få sodavand og
saft. Og så lidt kognak kanske.
saft. Og så lidt kognak kanske.
Thea
.Skal det være kognak også?
Wangel
.Bare lidt. Om nogen skulde ville ha’.
Thea
.Ja ja da.
(Hun og Frida går ind i havestuen og lukker
døren efter sig.)
døren efter sig.)
Wangel
(sætter sig.)
Tænker du at gå igennem en fuldstændig ba-
dekur her?
dekur her?
Hesler
.Nej slet ikke. For det har jeg ikke nødig. Jeg vil
bare gå omkring og drive en måneds tid. Og så
ikke tænke på nogen verdens ting.
bare gå omkring og drive en måneds tid. Og så
ikke tænke på nogen verdens ting.
Wangel
.Og så ikke overarbejde dig igen når du kom-
mer tilbage.
mer tilbage.
Hesler
.Ja hvad pokker skal en gøre? Når der ikke fin-
des den guds skabte ting på jorden, som det kun-
de være værdt at kaste sig over og leve for, så
er en glad ved at der gi’es noget, som heder ar-
bejde. Og så arbejder en til en styrter.
des den guds skabte ting på jorden, som det kun-
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
de være værdt at kaste sig over og leve for, så
er en glad ved at der gi’es noget, som heder ar-
bejde. Og så arbejder en til en styrter.
Wangel
.Det tror jeg aldrig jeg vilde kunne overvinde
mig til.
mig til.
Hesler
.Du synes ikke om det?
Wangel
.Ikke om at arbejde mere end højst nødvendig.
Hesler
.Nej, nej, – du har jo også andet – og andre – at
leve for. – Tænker du at bli’ boende her al din
tid?
leve for. – Tænker du at bli’ boende her al din
tid?
Wangel
.Ja, du, det blir visst til det. Her har jeg levet så
inderlig lykkelig med hende, som gik bort. Og
lever nu så inderlig lykkelig med hende, jeg fik
i stedet. – Å, jeg må sige at i det hele og store
taget har skæbnen været god imod mig.
inderlig lykkelig med hende, som gik bort. Og
lever nu så inderlig lykkelig med hende, jeg fik
i stedet. – Å, jeg må sige at i det hele og store
taget har skæbnen været god imod mig.
Hesler
.Er ikke din hustru hjemme idag?
Wangel
.Jo, nu må hun visst snart komme. Hun er
nede og tar bad. Det gør hun hver evige dag
i denne tid. Hvad slags vejr det så er.
nede og tar bad. Det gør hun hver evige dag
i denne tid. Hvad slags vejr det så er.
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
Hesle{s}r
.Fejler der hende noget?
Wangel
.Ikke sådan ligefrem fejler. Skønt hun har
rigtignok været mærkelig nervøs i de sidste
par år. Men det at gå i sjøen, det er ligesom
hendes liv og lyst, det, ser du.
rigtignok været mærkelig nervøs i de sidste
par år. Men det at gå i sjøen, det er ligesom
hendes liv og lyst, det, ser du.
Hesler
.Det kan jeg huske fra før af.
Wangel
.Ja du kender hende jo fra den tid, du var fuld-
mægtig derude.
mægtig derude.
Hesler
.Forstår sig. Jeg kom ofte i prestegården mens
hendes far leved. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Og jeg traf hende også for det meste når jeg
var ude i fyrtårnet og så til hendes far.˺
hendes far leved. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Og jeg traf hende også for det meste når jeg
var ude i fyrtårnet og så til hendes far.˺
Den tiden der ude kan De tro har sat sine
mærker i hende. Folk her i byen kan ikke forstå
det. De kalder hende «fruen fra havet»
mærker i hende. Folk her i byen kan ikke forstå
det. De kalder hende «fruen fra havet»
Gør De det.
Tal nu De bare med hende om gamle
dage så[HIS: resten av setningen følger lenger nede på siden. En strek lenker delene sammen]
Det vil hun ha’ så
inderlig godt af.
dage så[HIS: resten av setningen følger lenger nede på siden. En strek lenker delene sammen]
Det vil hun ha’ så
inderlig godt af.
Ja har De egentlig nogen
grund til at tro det –
grund til at tro det –
Ja visst har jeg så –
(Fru Wangel med et stort let kastetørklæde o-
lver hodet og skuldrene kommer ude på vejen fra
højre og går ind gennem haveporten.)
lver hodet og skuldrene kommer ude på vejen fra
højre og går ind gennem haveporten.)
Wangel
(rejser sig.)
Nå, se der har vi jo havfruen!
(Fru Wangel går ilsomt op på verandaen.
Bureauchef Hesler rejser sig og hilser.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
Bureauchef Hesler rejser sig og hilser.)
W.
Nu netop for en liden stund
siden.
siden.
Fru Wangel
(rækker ham hånden.)
Der har vi Dem altså. Velkommen! Og und-
skyld at jeg ikke var hjemme –
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
skyld at jeg ikke var hjemme –
Hesler
.Å jeg bér. Gør endelig ingen omstændigheder –
Wangel
.Var vandet bra’ friskt idag?
Fru Wangel
.Friskt! Å gud, her er vandet aldrig friskt. Så
lunkent og så slapt. Uh! Vandet er sygt her inde
i fjordene.
lunkent og så slapt. Uh! Vandet er sygt her inde
i fjordene.
Hesler
.Sygt?
Fru Wangel
.Ja, og jeg tror det g{
<...>
}ør en syg også.
Wangel
(smiler.)
Nå, du anbefaler rigtignok badestedet.
Hesler
.Jeg tror nu De har en særstilling til havet og
til alt, hvad havets er.
til alt, hvad havets er.
Fru Wangel
.Å ja, kanske det. Jeg tror det næsten selv.
Men sér De, hvor festligt småpigerne har ordnet
det for Deres skyld?
Men sér De, hvor festligt småpigerne har ordnet
det for Deres skyld?
{Hes}Wangel
(ser på sit uhr.)
Nu må jeg nok snart –
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
Hesler
.Er det virkelig for min skyld?
Fru Wangel
.Ja, det kan De da forstå. Vi stadser jo ikke så-
dan op til hverdags. Uh, – hvor kvælende hedt
her er under dette taget. (går hen til lysthuset.)
Kom her over! Her e{ d }r da i det mindste ligesom
en slags luftning.
dan op til hverdags. Uh, – hvor kvælende hedt
her er under dette taget. (går hen til lysthuset.)
Kom her over! Her e{ d }r da i det mindste ligesom
en slags luftning.
Hesler
(går derhen.)
Jeg synes såmæn her lufter ganske friskt.
Fru Wangel
.Ja De, som er vant til indlandsluften.
Wangel
.Hm, kære Thora, nu får du nok underholde vor
gæst alene en stund.
gæst alene en stund.
Fru Wangel
.Har du forretninger?
Wangel
.Ja jeg må ned på kontoret igen. Men jeg blir
ikke længe –
ikke længe –
Hesler
(sætter sig i lysthuset.)
Forhast dig endelig ikke. Din hustru og jeg
skal nok vide at fordrive tiden.
skal nok vide at fordrive tiden.
(Han går ud gennem haven til venstre.)
Fru Wangel
.Synes De ikke man {j}sidder godt her?
Hesler
.Jeg synes jeg sidder godt nu.
Fru Wangel
.Lysthuset her kaldes mit lysthus. For det er mig
som har ladet det indrette.
som har ladet det indrette.
Hesler
.Og her plejer De så at sidde?
Fru Wangel
.Ja, her sidder jeg. Og småpigerne, ˹de˺ holder til
på verandaen.
på verandaen.
Fr<...>
Hesler
.Og Wangel.
Fru Wangel
.Å, Wangel går så fra og til. Snart er han
hos mig og snart er han hos børnene.
hos mig og snart er han hos børnene.
Hesler
.Er det Dem, som vil ha’ det således?
Fru Wangel
.Jeg tror at alle parter finder sig bedst ved det
på den måde. Vi kan jo tale over til hverandre når
vi synes, vi har noget at sige.
på den måde. Vi kan jo tale over til hverandre når
vi synes, vi har noget at sige.
Da jeg sidst færdedes på disse kanter{,}–[HIS: det overskrevne tegnet kan også være semikolon] hm –
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Ude i Skvk mener jeg – hm,
det er længe siden nu˺
Ude i Skvk mener jeg – hm,
det er længe siden nu˺
Fru Wangel
.Det er nu godt og vel
˹ti˺
otte
år siden {–}
˹De var der ude hos os.˺
Hesler
.Fru Wangel
.Nej dengang var jo ikke Wangel endnu blet –.
Dengang leved jo endnu småpigernes første mor.
Rigtige mor sådan –
Dengang leved jo endnu småpigernes første mor.
Rigtige mor sådan –
※når jeg tænker mig Dem der ude i fyrtårnet
hedningen, som gamle presten kaldte Dem
fordi Deres far havde ladt Dem døbe med
et skibsnavn og ikke med et kristent menne-
skenavn
hedningen, som gamle presten kaldte Dem
fordi Deres far havde ladt Dem døbe med
et skibsnavn og ikke med et kristent menne-
skenavn
Ja, hvad
så?
så?
{F}Hesler
.Ja vel, ja vel. Men selv om ald ikke så havde væ-
ret. Om han havde været frank og fri, – så havde
jeg aldrig tænkt at dette her skulde komme i stand.
ret. Om han havde været frank og fri, – så havde
jeg aldrig tænkt at dette her skulde komme i stand.
Fru Wangel
.Ikke jeg heller. Aldrig i verden – dengang.
Han er jo så bra – så hæderlig.
Det er han
Men så himmelvidt forskellig fra Dem
Det har De
ret i.
ret i.
Hesler
.
˹Ja˺ Men hvorledes kom det da? Hvorledes kom det!
Fru Wangel
.Å kære ven, De må ikke spørge mig om det. Jeg
vilde ikke kunne forklare Dem de ting. Og selv om
jeg kunde, så vilde ikke De kunne fatte og forstå noget
af det.
vilde ikke kunne forklare Dem de ting. Og selv om
jeg kunde, så vilde ikke De kunne fatte og forstå noget
af det.
Hesler
.H{a}m –. Har De ˹nogensinde˺ betrod ham noget angående mig – ˹
fra den tid jeg var der˺
Dem og mig?
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Dem og mig?
Fru Wangel
.Nej det har jeg ikke. Jeg finder ikke det var pligt
for mig. Det kom jo aldrig til noget forhold imellem
os.
for mig. Det kom jo aldrig til noget forhold imellem
os.
Hesler
.Det har De visselig ret i. Men jeg mener om De har
fortalt ham at jeg engang gjorde et forgæves skridt –?
fortalt ham at jeg engang gjorde et forgæves skridt –?
Fru Wangel
.Ikke med et ord. Jeg har bare sagt ham at jeg
holdt som sandt var, at jeg holdt svært af Dem og
at De var den kæreste og bedste ven jeg havde
derude.
holdt som sandt var, at jeg holdt svært af Dem og
at De var den kæreste og bedste ven jeg havde
derude.
Hesler
.Tak. Men hvorfor skrev De mig aldrig til siden
jeg rejste?
jeg rejste?
Fru Wangel
.Jeg tænkte det kunde gøre Dem ondt at høre no-
get fra en som – ˹ikke kunde komme Dem imøde således som De[HIS: resten av setningen følger lenger nede på siden. En strek lenker delene sammen] engang havde ønsket det.˺. Det var jo ligesom at rippe op igen –
get fra en som – ˹ikke kunde komme Dem imøde således som De[HIS: resten av setningen følger lenger nede på siden. En strek lenker delene sammen] engang havde ønsket det.˺. Det var jo ligesom at rippe op igen –
Hesler
.
Og hvorfor skrev De aldrig Hm –. Ja ja.
Fru Wangel
.Og hvorfor skrev De aldrig selv?
Hesler
Jeg. Gøre begyndelsen?[HIS: mulig strykning av «begyndelsen», men det er mer sannsynlig at streker på motstående side har smittet av på denne siden] Forsøge at indlede no-
get nyt. Efter et sådant afslag?
get nyt. Efter et sådant afslag?
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
Fru Wangel
.Å nej, det forstår jeg jo nok. – Har De aldrig siden
tænkt på nogen anden forbindelse.
tænkt på nogen anden forbindelse.
Hesler
.Aldrig. Jeg er blet {f}trofast mod mine erindrin-
ger.
ger.
Å hvad. Lad de gamle erindringer fare. De skulde heller
tænke på at bli’ en lykkelig ægtemand.
tænke på at bli’ en lykkelig ægtemand.
Da måtte det ske snart, fru W.
Husk på, jeg har alt fyldt de 35.
Husk på, jeg har alt fyldt de 35.
Desto større grund til at skynde
Dem.
Dem.
Fru Wangel
.Kære Hesler, – nu vil jeg sige Dem en ting som
jeg ikke kunde fåt frem om det så havde gældt mit
liv dengang.
jeg ikke kunde fåt frem om det så havde gældt mit
liv dengang.
Hesler
.Og hvad er det?
Fru Wangel
.Da De gjorde – det forgæves skridt, som De så, –
da kunde jeg ikke svare Dem anderledes end jeg
gjorde.
da kunde jeg ikke svare Dem anderledes end jeg
gjorde.
Hesler
.Jeg ved det. De havde ikke andet at byde mig
end godt venskab. Jeg ved det jo.
end godt venskab. Jeg ved det jo.
Fru Wangel
.Men De ved ikke at
˹mit sind og alle mine tanker dengang˺
jeg dengang var forlovet
. ˹var andetsteds henne.˺
Hesler
.Dengang – forlovet!
Fru Wangel
.
Ja, forlovet, som man kalder det.
Hesler
.Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Men det er jo umuligt! De tar fejl af tiden. Jeg
tror knapt De kendte Wangel den gang. Og i alle
fald var han endnu ikke blet enkemand.
tror knapt De kendte Wangel den gang. Og i alle
fald var han endnu ikke blet enkemand.
Fru Wangel
.
Det ved jeg nok, kære. Men det er ikke Wangel
jeg taler om.
jeg taler om.
Hesler
.Ikke Wangel! En anden altså! Men på den
tid –! Der ude i ˹Skvken˺ ensomheden ved det åbne hav –.
Jeg mindes ikke et eneste m<...>neske menneske,
som jeg kunde tænke mig muligheden at af
De –
tid –! Der ude i ˹Skvken˺ ensomheden ved det åbne hav –.
Jeg mindes ikke et eneste m<...>neske menneske,
som jeg kunde tænke mig muligheden at af
De –
Fru Wangel
.Å De kunde ikke tænke Dem muligheden, om
jeg også sa’ Dem –. Nej, nej, – for det var så rent
forvildende galt gjort af mig –
jeg også sa’ Dem –. Nej, nej, – for det var så rent
forvildende galt gjort af mig –
Hesler
.Men så lad mig da høre nærmere om dette –
Fru Wangel
.Nej, nej, {–}kære Hesler, – hvad skulde det tjene
til? Det er jo nok når De véd at jeg var bunden
dengang. Og nu véd De det jo.
til? Det er jo nok når De véd at jeg var bunden
dengang. Og nu véd De det jo.
Hesler
.Om De nu ikke havde været bunden den gang –?
Fru Wangel
.Hvad så?
Faksimile
legg: 7, blad: [1]r
7.
Hesler
.Vilde da Deres svar være faldet anderledes ud?
Fru Wangel
.
Skal jeg være fuldt ærlig imod Dem så må jeg
sige at det tror jeg ikke. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Hvor kan jeg vide det. Da W.
kom faldt svaret anderledes ud.˺
sige at det tror jeg ikke. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Hvor kan jeg vide det. Da W.
kom faldt svaret anderledes ud.˺
Hesler
.
Ikke jeg heller. Men
{
<...>
}
˹H˺vad skal det så tjene
til at fortælle –? mig dette.
til at fortælle –? mig dette.
Fru Wangel
(rejser sig nervøst.)
Fordi jeg må ha’ nogen at betro mig til. Nej,
nej, bliv De bare siddende.
nej, bliv De bare siddende.
Hesler
.Wangel ved altså ikke noget om sagen?
Fru Wangel
.
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Jeg ˹tilstod <...> ˺ har sagt ham ˹fra først af,˺ at mit sind
engang har været andetsteds henne ˺
Nej{,}. Der er ingen, som har vidst noget. Jeg syn-
tes ikke det var noget at fortælle ham. Det var
jo i grunden ikke andet end den galeste[HIS: mulig (svak) strykning av «den ga» ] gal-
skab ˹heller.˺. Og så gik det jo overstyr igen straks. Blev
gjort forbi. – Ja, det vil s ige – på en måde. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Mere har han ikke forlangt at
vide. Og vi har aldrig rørt ved
det siden. ˺
Jeg ˹tilstod <...> ˺ har sagt ham ˹fra først af,˺ at mit sind
engang har været andetsteds henne ˺
Nej{,}. Der er ingen, som har vidst noget. Jeg syn-
tes ikke det var noget at fortælle ham. Det var
jo i grunden ikke andet end den galeste[HIS: mulig (svak) strykning av «den ga» ] gal-
skab ˹heller.˺. Og så gik det jo overstyr igen straks. Blev
gjort forbi. – Ja, det vil s ige – på en måde. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Mere har han ikke forlangt at
vide. Og vi har aldrig rørt ved
det siden. ˺
Hesler
,
(rejser sig.)
Bare på en måde? Ikke helt!
Fru Wangel
.Jo, jo visst! Å gud, kære Hesler, det er ikke så-
ledes, som De tænker. Det er noget så rent ubegri-
beligt. Jeg ved ikke hvorledes jeg skulde kunne
fortælle det. Og selv om jeg kunde, så vilde De
aldrig i verden kunne forstå det. De vilde ˹bare˺ tro
at jeg v {a} ˹e˺r syg. Eller at jeg v {a} ˹e˺r rent gal.
ledes, som De tænker. Det er noget så rent ubegri-
Faksimile
legg: 7, blad: [1]v
beligt. Jeg ved ikke hvorledes jeg skulde kunne
fortælle det. Og selv om jeg kunde, så vilde De
aldrig i verden kunne forstå det. De vilde ˹bare˺ tro
at jeg v {a} ˹e˺r syg. Eller at jeg v {a} ˹e˺r rent gal.
Hesler
.Kære fru Wangel, – nu må og skal De tale
fuldt ud.
fuldt ud.
Fru Wangel
.Nå da. Hvo{
<...>
}rledes vil De som en fornuftig
mand kunne forklare Dem at – (afbryder.)
Vent til siden. Her kommer besøg.
mand kunne forklare Dem at – (afbryder.)
Vent til siden. Her kommer besøg.
(L{øv}yngstrand kommer ude på vejen fra venstre
og går ind i haven. Han bærer en stor smuk blom-
sterbuket omviklet med papir og blå silkebånd{.)}, og
vil gå op på verandaen.)
og går ind i haven. Han bærer en stor smuk blom-
sterbuket omviklet med papir og blå silkebånd{.)}, og
vil gå op på verandaen.)
Fru Wangel
(frem i lysthuset.)
Er det småpigerne, De ser efter, herr Lyngstrand?
Lyngstrand
(vender sig.)
Å, er fruen der. (hilser og kommer nærmere.) Nej,
det er ikke det. Det er ikke frøkenerne. Det er Dem
selv, fru Wangel. De har jo git mig lov til at komme
og besøge Dem –
det er ikke det. Det er ikke frøkenerne. Det er Dem
selv, fru Wangel. De har jo git mig lov til at komme
og besøge Dem –
Fru Wangel
.Ja, og De er os meget velkommen.
Faksimile
legg: 7, blad: [2]r
Lyngstrand
.
{O}Tak. Og da det falder sig så heldigt at her just
er feslighed i huset idag –
er feslighed i huset idag –
Fru Wangel
.Nå så det véd De?
Lyngstrand
.Jaha. Og derfor vilde jeg gerne være så fri at
overrække fru Wangel denne her –
overrække fru Wangel denne her –
(Han bukker og rækker buketten frem.)
Fru Wangel
(smiler.)
Men, bedste herr Lyngstrand, er det ikke rigtigst
at De gir Deres smukke blomster til bureauchef
Hesler selv? For det er jo dog egentlig ham –
at De gir Deres smukke blomster til bureauchef
Hesler selv? For det er jo dog egentlig ham –
Lyngstrand
(ser uvisst på dem begge.)
Undskyld, men jeg kender ikke den fremmede her-
re. Det er bare –. Jeg kommer i anledning af ge-
burtsdagen, fru.
re. Det er bare –. Jeg kommer i anledning af ge-
burtsdagen, fru.
Fru Wangel
.Geburtsdagen? Så har De ta’t fejl, herr Lyng-
strand. Der er ingen fødselsdag her i huset idag.
strand. Der er ingen fødselsdag her i huset idag.
Lyngstrand
.Å jeg ved det nok.
Fru Wangel
.Hvad véd De?
Faksimile
legg: 7, blad: [2]v
Lyngstrand
.A{
<...>
}t det er fruens fødselsdag.
Fru Wangel
.Min?
Hesler
.Nej visst ikke, nej.
Fru Wangel
.Hvor falder De på det?
Lyngstrand
.Det er frøken Frida som har forrådt det. Jeg var
lidt indom her før idag. Og så spurte jeg frøkenerne,
hvorfor de stadsed så svært op med blomster
og flag –
lidt indom her før idag. Og så spurte jeg frøkenerne,
hvorfor de stadsed så svært op med blomster
og flag –
Fru Wangel
.Nå ja vel!
Lyngstrand
.– og så svared frøken Frida: jo, for idag er det
mors – fødselsdag.
mors – fødselsdag.
Fru Wangel
.Mors –! Nå så.
Hesler
.Aha. Ja, når den unge mand altså véd det,
fru Wangel –
fru Wangel –
Lyngstrand
,
(byder buketten igen.)
Må jeg få lov til at gratulere –
Faksimile
legg: 8, blad: [1]r
8.
Fru Wangel
(tar blomsterne.)
Mange tak skal De ha’. Vær så god og sæt Dem
ned, herr Lyngstrand. – Dette her skulde ha’
været en hemmelighed, bureauchef Hesler.
ned, herr Lyngstrand. – Dette her skulde ha’
været en hemmelighed, bureauchef Hesler.
Hesler
.Det skulde nok det. Det skulde ikke ha’ været
for os uindviede.
for os uindviede.
Fru Wangel
.Nej, just så. Ikke for de uindviede.
Lyngstrand
.Jeg skal ikke nævne det for noget menneske.
Fru Wangel
.Å det er nu ikke sådan ment. – Og hvorle-
des går det Dem så. Jeg synes De ser bedre ud
nu end da de kom.
des går det Dem så. Jeg synes De ser bedre ud
nu end da de kom.
Lyngstrand
.Ja jeg tror nok det går bra’ med mig. Og så til
næste år, når jeg kanske får komme ned til de
sydlige lande –
næste år, når jeg kanske får komme ned til de
sydlige lande –
Fru Wangel
.Det får De jo, hører jeg.
Lyngstad
.Ja jeg har så god en beskytter i grosserer
Strømme. Han har lovet han vil hjelpe mig
til næste år.
Strømme. Han har lovet han vil hjelpe mig
til næste år.
Faksimile
legg: 8, blad: [1]v
Fru Wangel
.Hvorledes kender De ham?
Lyngstrand
.Jeg har en gang været ude til sjøs med et af
skibene hans.
skibene hans.
{Lyn}Fru Wangel
.Nej, har De det? H Så De havde lyst til sjøen
dengang?
dengang?
Lyngstrand
.Nej ikke det mindste. Men da mor var død
så vilde far at jeg skulde prøve det. Men så for-
liste vi i spanske sjøen. Og det var jo godt for
mig.
så vilde far at jeg skulde prøve det. Men så for-
liste vi i spanske sjøen. Og det var jo godt for
mig.
Hesler
.Hvorledes det?
Lyngstrand
.Jo, for ved det forliset var det at jeg fik mit
knæk. Dette her for brystet. Jeg lå så længe i
det kolde vand før jeg blev berget. Og så måtte
jeg begi’ sjøen. Ja det var rigtignok en stor
lykke.
knæk. Dette her for brystet. Jeg lå så længe i
det kolde vand før jeg blev berget. Og så måtte
jeg begi’ sjøen. Ja det var rigtignok en stor
lykke.
Hesler
.Så? Synes De det?
Lyngstrand
.Ja for knækket er jo ikke videre farligt. Og
nu kan få bli’ billedhugger, som jeg så inder-
lig gerne vilde. Tænk, at få modellere i det
dejlige lér, som føjer sig så fint mellem fin-
grene.
nu kan få bli’ billedhugger, som jeg så inder-
Faksimile
legg: 8, blad: [2]r
lig gerne vilde. Tænk, at få modellere i det
dejlige lér, som føjer sig så fint mellem fin-
grene.
Fru Wangel
.Og hvad vil De så modellere? Skal det være
havmænd og havfruer? Eller skal det være gam-
le vikinger –?
havmænd og havfruer? Eller skal det være gam-
le vikinger –?
Lyngstrand
.Nej, det blir nok ikke sligt noget. Så snart jeg
kan komme til vil jeg prøve på at gøre e{n}t stort
værk. Sådan en gruppe, som de kalder det.
kan komme til vil jeg prøve på at gøre e{n}t stort
værk. Sådan en gruppe, som de kalder det.
Fru Wangel
.Nå ja, – hvad skal da den gruppen forestille?
Lyngst{ad}rand
.Å, det skulde nu være noget, som jeg selv har
oplevet.
oplevet.
Hesler
.Ja ja, det gør De visst ret i. Men hvad skal
det være for noget?
det være for noget?
Fru Wangel
.Ja, det må De endelig fortælle os, herr Lyng-
strand.
strand.
Lyngstrand
.Jo, jeg havde tænkt, det skulde være en ung
sjømandskone, som ligger og sover så under-
lig uroligt. Og drømme gør hun også. Jeg tror
nok, jeg skal få det til slig at de kan sé på hen-
de at hun drømmer.
sjømandskone, som ligger og sover så under-
lig uroligt. Og drømme gør hun også. Jeg tror
Faksimile
legg: 8, blad: [2]v
nok, jeg skal få det til slig at de kan sé på hen-
de at hun drømmer.
Hesler
.Skal der da ikke være noget mere?
Lyngstrand
.Jo, der skal være én figur til. Sådan en ge-
stalt at kalde for. Det skal være manden hen-
des. Og han er druknet på havet.
stalt at kalde for. Det skal være manden hen-
des. Og han er druknet på havet.
Hesler
.Hvorledes, siger De –?
Fru Wangel
.Er han druknet?
Lyngstrand
.Ja, han er druknet på sjørejs. Men så er han
kommen hjem alligevel. Det er ved nattens ti-
der. Og nu står han der for sengen og ser på hen-
de. Han skal stå så drivende våd, som de
dra’r en op af sjøen.
kommen hjem alligevel. Det er ved nattens ti-
der. Og nu står han der for sengen og ser på hen-
de. Han skal stå så drivende våd, som de
dra’r en op af sjøen.
Fru Wangel
(læner sig tilbage i stolen og lukker øjnene.)
Det var da noget underligt noget. {Men}Å, jeg
kan se det så lys levende for mig.
kan se det så lys levende for mig.
Hesler
.Men i al verdens navn, herr – herr –. De sa’ jo
at det skulde være noget, som De havde op-
levet.
at det skulde være noget, som De havde op-
levet.
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
Lyngstrand
.Jaha, jeg har også oplevet dette her. På en må-
de at sige.
de at sige.
Hesler
.O{g}plevet at –?
Lyngstrand
.Nå ja, jeg mener jo ikke sådan lige til ople-
vet. Ikke oplevet det udvendig, forstår sig.
Men alligevel så.
vet. Ikke oplevet det udvendig, forstår sig.
Men alligevel så.
Fru Wangel
,
(livfuldt, spændt.)
Fortæl mig alt, hvad De véd og kan! Dette
her må jeg ha’ fuld rede på!
her må jeg ha’ fuld rede på!
Hesler
(smiler.)
Ja dette må jo være noget for. Dem. Sådant no-
get med havstemning.
get med havstemning.
Fru Wangel
.Hvorledes var det så, herr Lyngstrand?
Lyngstrand
.Jo, det var så at dengang vi lå med briggen o-
ver i Qwe<...> Montreal, så måtte vi lægge bådsman-
den ind på sygehuset. Så fik vi påmønstret en
Amerikaner i stedet※. Og så s{å}tak vi da til sjøs.
For vi skulde gå til Spanien. Denne her nye
bådsmanden –
ver i Qwe<...> Montreal, så måtte vi lægge bådsman-
den ind på sygehuset. Så fik vi påmønstret en
Amerikaner i stedet※. Og så s{å}tak vi da til sjøs.
For vi skulde gå til Spanien. Denne her nye
bådsmanden –
※Han havde f<...>
˺
Faksimile
legg: 9, blad: [1]v
Fru Wangel
.Amerikaneren?
Lyngstrand
.– ja; han fik en dag låne {en}af kaptejnen en bun-
ke gamle aviser, som han ˹ læste i.˺ var kom{et}met over et steds.
Der var mange norske blade iblandt. Og det var
mest dem, ˹som˺ A<...> han læste i.
ke gamle aviser, som han ˹ læste i.˺ var kom{et}met over et steds.
Der var mange norske blade iblandt. Og det var
mest dem, ˹som˺ A<...> han læste i.
Fru Wangel
.
Amerikaneren?
Hesler
.
Kunde han da norsk?
Lyngstrand
.
Ja, han kunde noget. Han havde faret på Norge,
sa’ han.
sa’ han.
Fru Wangel
.Nå! Og så!
Lyngstrand
.Så var det en kveld i et overhændigt vejr. Alle
mand var på dæk. Undtagen bådsmanden og jeg
da. For han havde forstuvet ene foden sin så han
ikke kunde træ’ på den. Og jeg var også dårlig ˹af mig˺ og
lå til køjs. Nå så sad han da der i lugaren og læste
i et gammelt blad igen –
mand var på dæk. Undtagen bådsmanden og jeg
da. For han havde forstuvet ene foden sin så han
ikke kunde træ’ på den. Og jeg var også dårlig ˹af mig˺ og
lå til køjs. Nå så sad han da der i lugaren og læste
i et gammelt blad igen –
Fru Wangel
.Var det et norsk blad.
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
Ja, det
˹
ved jeg ikke˺
var det
.
˹Men˺
Og
bedst som han sidder der
og læser, så hører jeg at han gir ligesom et brøl
ifra sig. Og da jeg så vender mig og ser på
ham, så ser jeg at han er kridene hvid i ansig-
tet. Og så sidder han og knaser og maser bladet
bladet sammen og plukker det i tusend små styk-
ker. Men han gjorde det ganske stille.
og læser, så hører jeg at han gir ligesom et brøl
ifra sig. Og da jeg så vender mig og ser på
ham, så ser jeg at han er kridene hvid i ansig-
tet. Og så sidder han og knaser og maser bladet
bladet sammen og plukker det i tusend små styk-
ker. Men han gjorde det ganske stille.
Fru Wangel
.Talte han slet ikke.
Lyngstrand
.Ikke straks. Men lidt efter så han på mig og
sa’ ligesom til sig selv: hun har gåt bort og giftet
sig med en anden mand mens jeg var borte.
sa’ ligesom til sig selv: hun har gåt bort og giftet
sig med en anden mand mens jeg var borte.
Fru Wangel
.
(halv sagte.)
S{å}a’ han det?
Lyngstrand
.
Ja, og
˹tænk˺
det sa’ han på rigtig godt norsk.
Han har
nok været en Normand alligevel – ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
vel faret med norsk
fartøj før, kan jeg tro˺
nok været en Normand alligevel – ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
vel faret med norsk
fartøj før, kan jeg tro˺
Fru Wangel
.Og hvad så? Hvad så skede så mere?
Lyngstrand
.Ja, så kommer dette her underlige, som jeg al-
drig skal glemme i verden. For så la’ han til –
ganske stille: men min er hun og min skal hun
bli’. Og mig skal hun følge om jeg så skal kom-
me hjem og hente hende som en druknet mand
fra svarte sjøen.
drig skal glemme i verden. For så la’ han til –
ganske stille: men min er hun og min skal hun
bli’. Og mig skal hun følge om jeg så skal kom-
Faksimile
legg: 9, blad: [2]v
me hjem og hente hende som en druknet mand
fra svarte sjøen.
Fru Wangel
(skænker sig et glas vand.)
Puh, – hvor hedt her er.
Lyngstrand
.Og det sa’ han med en slig {m}en magt i viljen
at jeg syntes han måtte være mand for at gø-
re det.
at jeg syntes han måtte være mand for at gø-
re det.
Fru Wangel
.Ved De ikke noget om hvad der er ble’t af den
manden?
manden?
Lyngstrand
.Å, frue, han er visst ikke mere i live.
Fru Wangel
(hurtigt.)
Hvorfor tror De det?
Lyngstrand
.Jo, for det var jo på den samme rejsen vi for-
liste. Jeg var kommen mig i storbåden med
kaptejnen og fem andre. Styrmanden gik i
hækjollen. Og der var også Amerikaneren og en
mand til.
liste. Jeg var kommen mig i storbåden med
kaptejnen og fem andre. Styrmanden gik i
hækjollen. Og der var også Amerikaneren og en
mand til.
Fru Wangel
.Og fra D dem har man ingen ting hørt siden?
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 10, blad: [1]r
10.
Nej, ingen verdens ting, frue. Jeg har nylig spurt
grosserer {s}Strømme om det. Men netop derfor har
jeg fåt slig lyst til at gøre et kunstværk af det.
Den troløse sjømandskonen ser jeg så lebendig for
mig. Og så hævneren, som er druknet og som al-
ligevel kommer hjem fra sjøen. Jeg kan se det
så tydeligt.
grosserer {s}Strømme om det. Men netop derfor har
jeg fåt slig lyst til at gøre et kunstværk af det.
Den troløse sjømandskonen ser jeg så lebendig for
mig. Og så hævneren, som er druknet og som al-
ligevel kommer hjem fra sjøen. Jeg kan se det
så tydeligt.
Fru Wangel
.
Ja ja, herr Lyngstrand, De kan visst få et kunst-
værk ud af dette her.
værk ud af dette her.
Lyngstrand
.
Ja ikke sandt? Jeg synes jeg måtte kunne det.
Fru Wangel
.
Skal den døde mand forestille, hvad hun drøm-
mer om.
mer om.
Lyngstrand
.
Jaha, det skal han. Men så skal han tillige væ-
re en virkelig mand.
re en virkelig mand.
Hesler
Som er druknet og derefter kommet hjem?
Lyngst{ad}rand
.Ja noget sligt har jeg tænkt mig. Men jeg har så
vanskeligt for at forklare, hvad jeg mener. De skal
nok komme til at forstå det, når jeg har fåt
kunstværket færdigt.
vanskeligt for at forklare, hvad jeg mener. De skal
nok komme til at forstå det, når jeg har fåt
kunstværket færdigt.
Hvor længe er det kan det vel være siden De gjor-
de den rejsen sammen med Amerikaneren?
de den rejsen sammen med Amerikaneren?
Lyngstrand
.
Å det er længe siden nu, det, frue. Det er over to
år siden. Vi gik fra Amerika i Februar og så
forliste vi i {m}Marts. Det var jevndøgnsstornene
vi var kommet ud for.
år siden. Vi gik fra Amerika i Februar og så
forliste vi i {m}Marts. Det var jevndøgnsstornene
vi var kommet ud for.
Fru Wangel
.
To år, siger De? Ja, det stemmer jo.
Hesler
.
Hvilket, mener De?
Fru Wangel
.
Å nej, det var bare sådan –. K
(rejser sig.) Jeg
synes her er så hedt. Kom og lad os gå ind.
synes her er så hedt. Kom og lad os gå ind.
Lyngstrand
.Ja jeg vil nu sige tak for mig. Det skulde
bare være et lidet besøg for fødselsdagens skyld.
bare være et lidet besøg for fødselsdagens skyld.
Fru Wangel
.Nå, som De vil da. Farvel og tak for blom-
sterne.
sterne.
Lyngstrand hilser og går gennem have-
porten ud til venstre.)
porten ud til venstre.)
Hesler
.Jeg ser, det er gåt Dem nær til hjerte, kære
fru Wangel.
fru Wangel.
Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
Fru Wangel
.Å ja, De kan gerne kalde det så.
Hesler
.Men i grunden er det jo ikke andet, end De måt-
te være forberedt på.
te være forberedt på.
Fru Wangel
(hurtigt.)
Forberedt!
Hesler
.Ja, jeg synes det.
F{
<...>
}ru Wangel
.Forberedt på at en kunde komme igen! Og det på
slig en vis!
slig en vis!
Hesler
.Men hvad i al verden –! Er det den forstyrre-
de billedhuggerens skipperhistorie –?
de billedhuggerens skipperhistorie –?
Fru Wangel
.Å, han er kanske ikke så forstyrret endda.
Hesler
.Er det denne snak om den døde mand –! Og
jeg, som trode –
jeg, som trode –
Fru Wangel
.Hvad trode De?
Hesler
.Jeg trode naturligvis ˹at˺ det ˹bare var maskespil af Dem. At De sad og pintes˺ var fordi De kom ef-
ter at her i lønlighed fejres familjefester i huset.
At Deres mand og hans børn lever et erindrings-
liv, som De ingen del har i.
ter at her i lønlighed fejres familjefester i huset.
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
At Deres mand og hans børn lever et erindrings-
liv, som De ingen del har i.
Fru Wangel
.Å nej, nej. Det får være med det, som det er.
Jeg har ingen ret til at kræve min mand helt
og alene for mig.
Jeg har ingen ret til at kræve min mand helt
og alene for mig.
Hesler
.Det synes jeg dog {.}
˹De måtte ha.˺
Fru Wangel
.Nei, jeg har det ikke! Jeg selv lever jo også i
noget – som de andre står udenfor.
noget – som de andre står udenfor.
Hesler
.De! (sagtere) Er det således at forstå –? De
holder egentlig ikke af Deres mand!
holder egentlig ikke af Deres mand!
Fru Wangel
.Å jo, jo, – af hele min sjæl holder jeg af ham.
Og just derfor er det så forfærdeligt, – s{u}å uforklar-
ligt, – så rent utænkeligt –
Og just derfor er det så forfærdeligt, – s{u}å uforklar-
ligt, – så rent utænkeligt –
Hesler
.Nu skal De betro Dem helt ud til mig –
Fru Wangel
.Jeg kan ikke, kære Hesler. Ikke nu i alle fald.
Kanske senere.
Kanske senere.
(Thea kommer f ud på verandaen og går hen
imod lysthuset.)
imod lysthuset.)
Thea
.Faksimile
legg: 11, blad: [1]r
11.
Nu kommer far fra kontoret. Skulde vi så ik-
ke alle sammen sætte os ind i havestuen?
ke alle sammen sætte os ind i havestuen?
Fru Wangel
.Jo, lad os det.
(Wangel og Frida kommer fra venstre bag huset.)
Wangel
.Se så! Her har I mig frank og fri. Nu skal
det smage at få et glas kølende til livs.
det smage at få et glas kølende til livs.
Fru Wangel
.Vent lidt.
(Hun henter sin buket.)
{Fru}FridaWangel
.Nej se, se! Alle de dejlige blomster! Hvor har
du fåt dem fra.
du fåt dem fra.
Fru Wangel
.Dem har jeg fåt af billedhugger Lyngstrand,
kære barn.
kære barn.
Frida
.Af Lyngstrand{!}?
Thea
,
(hurtigt.)
Har Lyngstrand været her.
Fru Wangel
(med et halvt smil.)
Ja. Han kom indom med disse her. I anled-
ning af fødselsdagen.
ning af fødselsdagen.
Faksimile
legg: 11, blad: [1]v
Thea og Frida
.Åh –!
Wangel
.Hm –. Ja, ser du
˹vel –˺, kære Thora –
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Jeg skal sige dig
gode velsignede ˺
Jeg skal sige dig
gode velsignede ˺
Fru Wangel
.Kom så, småpiger! Så vil vi sætte dem op i-
blandt de andre.
blandt de andre.
Thea og Frida
(slår armene om hende.)
Å du kære –! Hvor snilt d{et}u er!
Hun lader bare så for at tækkes
far.
far.
Wangel
(tar hende om livet.)
Tak, tak! Inderlig tak for dette her, Thora!
Fru Wangel
.Å hvad, – skulde ikke jeg også være med at
gøre stads af mors fødselsdag?
gøre stads af mors fødselsdag?
(De går glade og oprømte op på verandaen.
Hesler følger efter.)
Hesler følger efter.)
Faksimile
legg: 11, blad: [2]r
Anden akt.
(Oppe på «Udsigten», en skovbevokset højde
bag byen. Dybt nede i baggrunden sés den y-
dre fjord med øer og fremspringende næs. Det
åbne hav sés ikke. Oppe på højden er en flag-
stang og et par bænke. Sommernat med halv-
lys. Gulrødt skær i luften og over fjeldtinder-
ne langt ude i det fjerne. Lyden af firstemmig
sang nedenunder i bakkerne.)
˹
[HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
bag byen. Dybt nede i baggrunden sés den y-
dre fjord med øer og fremspringende næs. Det
åbne hav sés ikke. Oppe på højden er en flag-
stang og et par bænke. Sommernat med halv-
lys. Gulrødt skær i luften og over fjeldtinder-
ne langt ude i det fjerne. Lyden af firstemmig
sang nedenunder i bakkerne.)
Unge folk fra byen, damer og herrer, kommer parvis op fra
højre, går under fortrolig dæmpet samtale forbi varden
og ud til venstre. Lidt efter kommer Ballested som vejviser
for et selskab af udenlandske turister med deres damer.
Han er belæsset med { <...> }overtøj og rejsetasker
.
˺
højre, går under fortrolig dæmpet samtale forbi varden
og ud til venstre. Lidt efter kommer Ballested som vejviser
for et selskab af udenlandske turister med deres damer.
Han er belæsset med { <...> }overtøj og rejsetasker
(Frida kommer raskt op fra skråningen, stand-
ser og ser sig tilbage. Lidt efter kommer Thea op
samme vej.)
ser og ser sig tilbage. Lidt efter kommer Thea op
samme vej.)
Thea
.Men, kære, hvorfor skulde vi da løbe fra
Lyngstrand?
Lyngstrand?
Frida
.Jeg kan ikke udstå at gå så langsomt i bak-
kerne. Se, se – hvor han kryber opover.
kerne. Se, se – hvor han kryber opover.
Thea
.Du ved jo, hvor dårlig han er.
Frida
.Tror du, det er farligt med ham.
Thea
.Faksimile
legg: 11, blad: [2]v
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg og begynner over tekstspeilet]
Han talte jo med far i eftermiddag.
Jeg gad vide hvad far mener om ham
˺
Jeg gad vide hvad far mener om ham
Ja det er det rigtignok.
˹far˺
Doktoren
˹sa til mig at det˺
skal ha’ sagt
at han kan ikke bli’ gammel. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
er forhærdelse i den ene lungen
Han blir ikke gammel, sa’ far˺
at han kan ikke bli’ gammel. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
er forhærdelse i den ene lungen
Han blir ikke gammel, sa’ far˺
Frida
.Nej tænk. ˹Akkurat det samme, je som jeg har trod’˺
Thea
.Men du må naturligvis ikke la’ dig mærke
med noget.
med noget.
Frida
.Å kan du
˹tænke dig sligt.˺
falde på det.
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Se så, nu har H. kravlet sig op.˺
Se så, nu har H. kravlet sig op.˺
H. Synes du ikke en kan se på ham
at han heder H
at han heder H
vær nu bare skikkelig. Det rå’r jeg dig
til
til
(Lyngstrand kommer op over bakkerne. I hån-
den har han en parasol.)
den har han en parasol.)
Lyngstrand
.Jeg ber frøkenerne undskylde at jeg ikke kunde
gå så fort som De.
gå så fort som De.
Frida
.Har De fåt Dem en parasol nu.
Lyngstrand
.Det er Deres mors. Hun sa’ jeg skulde bruge den
stok, for jeg havde ingen med.
stok, for jeg havde ingen med.
Thea
.Er de der nede? Far og de andre?
Lyngstrand
.Ja ved restaurationen. De hører på musiken.
Men ˹siden vilde de kommet˺ de kommer nok siden her op. ˹så deres mor˺
Men ˹siden vilde de kommet˺ de kommer nok siden her op. ˹så deres mor˺
Frida
.De er nok svært træt nu.
Faksimile
legg: 12, blad: [1]r
12.
Lyngstrand
.Ja, jeg tror sandelig jeg får sætte mig lidt.
(Han sætter sig på en af bænkene.)
Frida
(står foran ham.)
Ved De det, at siden skal der være dans nede
på musikpladsen.
på musikpladsen.
Lyngstrand
.Ja, jeg hørte, der blev talt om det.
Frida
.De synes vel det er morsomt, det, at danse?
Thea
.Å lad nu herr Lyngstrand få puste ud.
Lyngstrand
(til Frida.)
Ja, frøken, jeg vilde gerne danse, ifald jeg ba-
re kunde.
re kunde.
Frida
.Å så. De har
˹aldrig˺
ikke
lært det.
Lyngstrand
.Nej det har jeg ikke heller. Men det var ikke
det, jeg mente. Jeg mente, jeg kan ikke for brystet.
det, jeg mente. Jeg mente, jeg kan ikke for brystet.
Frida
.For det knæk, som De siger De har?
Lyngstrand
.Ja, derfor er det.
Faksimile
legg: 12, blad: [1]v
Frida
.Er De svært bedrøvet fordi De har det knæk?
Lyngstrand
.Å nej, jeg kan ikke sige det heller. (smiler.)
For deraf tror jeg det kommer at alle mennesker
er så { <...> }snille og venlige imod mig.
For deraf tror jeg det kommer at alle mennesker
er så { <...> }snille og venlige imod mig.
Frida
.Ja, og så er det jo slet ikke farligt.
Lyngstrand
.Nej, det er ikke det mindste farligt. ˹Det forstod jeg så
godt på Deres far.˺
godt på Deres far.˺
Frida
.Og så går det jo over straks De bare kommer
ud at rejse.
ud at rejse.
Lyngstrand
.Jaha. Da går det over.
Thea
(med blomster.)
Se herr, herr Lyngstrand, disse her skal De
stikke i knaphullet.
stikke i knaphullet.
Lyngstrand
.Å tusend tak, frøken! Det er da også altfor
snildt af Dem.
snildt af Dem.
Frida
(ser nedover til højre.)
Se der kommer de nede på vejen.
Lyngstrand
.Jeg vil gå ned og sige hvor de er.
Frida
.Ja gør bare det.
Thea
.Nej det det er ikke værdt. De blir bare så træt
igen.
igen.
Lyngstrand
.Å nedover går det så glat.
(Han går ud til højre.)
Frida
.Ja nedover, ja. (ser efter han.) Nu springer han
næsten. Og så tænker han ikke på det at han
skal opover igen.
næsten. Og så tænker han ikke på det at han
skal opover igen.
Thea
.Stakkers menneske.
Frida
.Hvis Lyngstrand fri’de til dig, vilde du så
ta’ ham?
ta’ ham?
Thea
.Er du ble’t gal nu!
Frida
.Å jeg mener naturligvis dersom han ikke hav-
de dette her knækket. Og dersom han ikke så
så snart skulde dø. Vilde du så ta’ ham?
de dette her knækket. Og dersom han ikke så
Faksimile
legg: 12, blad: [2]v
så snart skulde dø. Vilde du så ta’ ham?
Thea
.Jeg synes det var bedst du tog ham.
Frida
.Nej såmæn om jeg vilde. Han ejer jo ikke et
gran. Han har ikke engang det, han selv skal
leve af.
gran. Han har ikke engang det, han selv skal
leve af.
Thea
.Hvorfor gir du dig da altid så meget af med
ham?
ham?
Frida
.Å det gør jeg jo bare for dette knækkets skyld.
{Fr}Thea
.Jeg har slet ikke mærket at du ynker ham for
det.
det.
Frida
.Nej, det gør jeg ikke heller. Men jeg synes det er
så fristende.
så fristende.
Thea
.
{A}Hvilket?
Frida
.At se på ham og få ham til at fortælle at det ik-
ke er farligt. Og så at han skal få rejse uden-
lands og at han skal bli’ kunstner. Alt det går
han og tror på og er så sjæle fornøjet for det. Og
så blir det ikke til noget ligevel. Aldrig i verden.
For han får ikke leve så længe. Det synes jeg
er så spændende at tænke på.
ke er farligt. Og så at han skal få rejse uden-
lands og at han skal bli’ kunstner. Alt det går
han og tror på og er så sjæle fornøjet for det. Og
så blir det ikke til noget ligevel. Aldrig i verden.
Faksimile
legg: 13, blad: [1]r
13.
For han får ikke leve så længe. Det synes jeg
er så spændende at tænke på.
Thea
.Spændende!
Frida
.Ja, jeg synes netop det er spændende. Jeg tilla-
der mig det.
der mig det.
Thea
.Fy, Frida, du er rigtig en styg unge.
Frida
.Pyh, – når det nu er sandt, så – (ser ned-
over.) Hejsan, – nu kommer han trækkende med
de{n}m! Vil du bare se! Hun går og prater med over-
læreren! Ikke med far. Det skulde undre mig
om hun ikke havde et godt øje til denne overlæ-
reren.
over.) Hejsan, – nu kommer han trækkende med
de{n}m! Vil du bare se! Hun går og prater med over-
læreren! Ikke med far. Det skulde undre mig
om hun ikke havde et godt øje til denne overlæ-
reren.
Thea
.Du skulde rigtig skamme dig, skulde du. Hvor
kan du stå og sige sligt noget om hende. Nu var
det ble’t så godt imellem os.
kan du stå og sige sligt noget om hende. Nu var
det ble’t så godt imellem os.
Frida
.Ja, bild dig bare det ind, min tøs! Å nej, du,
det blir såmæn aldrig godt mellem os og hende.
Hun passer slet ikke for os. Og ikke vi for hende
{ <...> }heller. Gud véd, hvad far skulde trække hende ind
i huset for. Det skulde ikke undre mig om hun
blev gal for os en vakker dag.
det blir såmæn aldrig godt mellem os og hende.
Hun passer slet ikke for os. Og ikke vi for hende
{ <...> }heller. Gud véd, hvad far skulde trække hende ind
i huset for. Det skulde ikke undre mig om hun
Faksimile
legg: 13, blad: [1]v
blev gal for os en vakker dag.
Thea
.Gal! Hvor kan du falde på sligt?
Frida
.Å det var da ikke så underligt. Hendes mor
var jo også gal. Hun døde som gal, det ved jeg.
var jo også gal. Hun døde som gal, det ved jeg.
Thea
.Ja, gud h ved, hvad du ikke har din næse i.
Men gå bare ikke og snak om det. Vær nu snil.
Der kommer de.
Men gå bare ikke og snak om det. Vær nu snil.
Der kommer de.
(Wangel, fru Wangel, overlærer Hesler og Lyng-
strand kommer op fra højre.)
strand kommer op fra højre.)
Fru Wangel
.Der ude ligger det!
Hesler
.Ja rigtig. I den retning må det være.
Fru Wangel
.Der ude ligger havet.
Thea
.Synes De ikke det er smukt her oppe?
Hesler
.Her er dejligt, synes jeg. Pragtfuld udsigt.
Wangel
.Ja, De har sagtens aldrig været her oppe før?
Hesler
.Nej aldrig. I min tid tror jeg knapt her var
fremkommeligt. Ikke en fodsti engang.
Faksimile
legg: 13, blad: [2]r
fremkommeligt. Ikke en fodsti engang.
Wangel
.Og ingen anlæg heller. Alt det har vi fåt i de sid-
ste år.
ste år.
Thea
.Der borte på lodskollen er det endnu mere stor-
artet at se udover.
artet at se udover.
Wangel
.Skal vi kanské gå der bort, Thora?
Fru Wangel
(sætter sig på bænken.)
Tak. Ikke jeg. Men gå kun I andre. Så blir jeg
siddende her imens.
siddende her imens.
Wangel
.Godt. Så blir jeg hos dig. Småpigerne kan jo
vise herr Hesler omkring.
vise herr Hesler omkring.
Thea
.Har De lyst at gå med os, herr Hesler?
Hesler
.Ja meget gerne. Er der lagt vej did op også?
Thea
.Å ja. Der er god bred vej.
Frida
.Vejen er så bred at der rundelig kan gå to
mennesker arm i arm.
mennesker arm i arm.
Hesler
.Faksimile
legg: 13, blad: [2]v
Ja, mon det? (til Thea.) Skal vi to prøve om hun
siger sandt?
siger sandt?
Thea
.Ja nok. Lad os det.
({d}De går arm i arm ud til venstre.)
Frida
(til Lyngstrand.)
Skal vi også gå –
Lyngstrand
.
Ja, g Under ar{n}m –?
Frida
.Nå, hvorfor ikke det.
Lyngstrand
(tager hendes arm og lér fornøjet.)
Dette her er da løjerlig morsomt!
Frida
.Løjerlig –?
Lyngstrand
.Ja, for det ser jo akkurat ud som om vi var for-
lovet.
lovet.
Frida
.De har visst aldrig promeneret med en dame
under armen før, herr Lyngstrand.
under armen før, herr Lyngstrand.
(De går ud til venstre.)
W{
<...>
}angel
(som står henne ved bænken.)
Faksimile
legg: 14, blad: [1]r
14.
Kære Thora, nu har vi en stund for os selv –
Fru Wangel
.Ja, kom og sæt dig her hos mig.
Wangel
(sætter sig.)
Her er frit og stille. Nu vil vi tale lidt sam-
men –
men –
Fru Wangel
.Om hvad?
Wangel
.Om dig. Og så om vort forhold, Thora. Jeg
ser nok at det kan ikke bli sådan ved –
ser nok at det kan ikke bli sådan ved –
Fru Wangel
.Hvad skulde komme i stedet, mener du?
Wangel
.Fuld fortrolighed, kære. Samliv mellem os,
som før.
som før.
Fru Wangel
.Å, om det kunde! Men det er så rent umuligt!
Wangel
.Jeg tror, jeg forstår dig. Af visse ytringer, som
du nu og da har ladt falde, tror jeg det.
du nu og da har ladt falde, tror jeg det.
Fru Wangel
(hæftigt.)
Det gør du ikke! Sig ikk{
<...>
}e at du forstår –
Faksimile
legg: 14, blad: [1]v
Wangel
.Å jo. Du er en ærlig natur, Thora. Du har et tro-
fast sind –
fast sind –
Fru Wangel
.Ja.
Wangel
.Hvert et forhold, som du skal kunne føle dig
lykkelig i, må være et helt og fuldt forhold –
lykkelig i, må være et helt og fuldt forhold –
Fru Wangel
.Nå, og så?
Wangel
.Du er ikke skikket til at være en man{s}ds an-
den hustru.
den hustru.
Fru Wangel
.Hvorledes kommer du på det!
Wangel
.Det har ofte skudt op i mig som en anelse. I dag
stod det klart for mig. Børnenes mindefest –. Du
så i mig et slags medskyldig –. En mands erin-
dringer kan jo ikke udslettes. Ikke mine i alle
fald. Jeg har det ikke så.
stod det klart for mig. Børnenes mindefest –. Du
så i mig et slags medskyldig –. En mands erin-
dringer kan jo ikke udslettes. Ikke mine i alle
fald. Jeg har det ikke så.
Fru Wangel
.Det ved jeg. Å det ved jeg så godt.
Wangel
.Men du tar fejl alligevel. For dig står det næ-
sten som om børnenes mor var levende endnu.
Som om hun var usynlig tilstede iblandt os.
Du tror at mit sind er delt lige imellem dig og
hende. Den tanke er det, som oprører dig. Du
sér ligesom noget usædeligt i f{ <...> }orhold[HIS: det mangler et ord, ev. skulle det stå 'vort forhold']. Og der-
{k}for kan du ikke – eller vil du ikke længer le-
ve med mig som min hustru. Ikke under de
vilkår.
Faksimile
legg: 14, blad: [2]r
sten som om børnenes mor var levende endnu.
Som om hun var usynlig tilstede iblandt os.
Du tror at mit sind er delt lige imellem dig og
hende. Den tanke er det, som oprører dig. Du
sér ligesom noget usædeligt i f{ <...> }orhold[HIS: det mangler et ord, ev. skulle det stå 'vort forhold']. Og der-
{k}for kan du ikke – eller vil du ikke længer le-
ve med mig som min hustru. Ikke under de
vilkår.
Fru Wangel
(rejser sig.)
Har du sét alt dette, Wangel? Set ind i alt
dette?
dette?
Wangel
.Ja, idag har jeg sét inderst ind i det. Helt
til bunds.
til bunds.
Fru Wangel
.Helt til bunds, siger du. Å tro bare ikke det.
Wangel
(rejser sig.)
Jeg ved meget godt at der er mere, kære Tho-
ra.
ra.
Fru Wangel
(farer sammen.)
Ved du, at der er mere!
Wangel
.Faksimile
legg: 14, blad: [2]v
Ja. Der er det at du ikke kan bære omgivelser-
ne her. Fjeldene trykker og tynger på dit sind.
Her er ikke lys nok, ikke sol nok over dig. Ikke
magt og vælde nok i luftstrømmen.
ne her. Fjeldene trykker og tynger på dit sind.
Her er ikke lys nok, ikke sol nok over dig. Ikke
magt og vælde nok i luftstrømmen.
Fru Wangel
.Det har du så fuldt ret i. Nat og dag, vinter
og sommer er den over mig – denne tærende og dra-
gende hjemvé efter havet.
og sommer er den over mig – denne tærende og dra-
gende hjemvé efter havet.
Wangel
.Det ved jeg, kære Thora. (lægger hånden på
hendes hoved.) Og derfor skal det stakkers syge
barn få komme hjem til sit igen.
hendes hoved.) Og derfor skal det stakkers syge
barn få komme hjem til sit igen.
Fru Wangel
.Hvorledes mener du det?
Wangel
.Ganske lige frem. Vi flytter.
Fru Wangel
.Flytter!
Wangel
.Ja. Ud et steds, ved åbne havet, et steds, hvor
du kan finde et rigtigt hjem –
du kan finde et rigtigt hjem –
Fru Wangel
.Å, kære, tænk ikke på det. Det er rent umuligt!
Du kan ikke leve lykkelig noget steds i verden
uden her.
Du kan ikke leve lykkelig noget steds i verden
uden her.
Faksimile
legg: 15, blad: [1]r
15.
Wangel
.Det får gå som det kan. Og desuden – tror du jeg
kan leve lykkelig her uden dig?
kan leve lykkelig her uden dig?
Fru Wangel
.Men jeg er her jo. Og jeg blir her. Du har mig
jo.
jo.
Wangel
.Har jeg dig?
Fru Wangel
.Å tal ikke om dette andet. Her har du da det,
som du lever og ånder for. Hele dit livs gerning.
som du lever og ånder for. Hele dit livs gerning.
Wangel
.Det får gå med det, som det kan, siger jeg. Vi
flytter herfra. Flytter did ud et steds. Den
sag står nu uryggelig fast, kære Thora.
flytter herfra. Flytter did ud et steds. Den
sag står nu uryggelig fast, kære Thora.
Fru Wangel
.Å, men hvad tror du da vel ˹vi˺ vilde vinde ved
det?
det?
Wangel
.Du vilde vinde sundhed og fred i sindet i-
gen.
gen.
Fru Wangel
.Å knapt nok det. Men du selv da! Tænk da
på dig selv også. Hvad vilde vel du vinde!
på dig selv også. Hvad vilde vel du vinde!
Fru Wangel
.Men det kan du ikke. Du kan ikke de{
<...>
}t, Wan-
gel. Det er jo netop det forfærdelige, det fortvi-
lende at tænke på.
gel. Det er jo netop det forfærdelige, det fortvi-
lende at tænke på.
Wangel
.Vi får sé. Går du her med slige tanker, så
er der ingen anden redning end – bort herfra.
Og det jo før jo heller. Den sag står uryggelig
fa{t}st. ˹hører du˺
er der ingen anden redning end – bort herfra.
Og det jo før jo heller. Den sag står uryggelig
fa{t}st. ˹hører du˺
Fru Wangel
.Nej! Så får jeg heller sige dig al ting lige ud.
Slig som det er.
Slig som det er.
Wangel
.Ja ja, gør bare det!
Fru Wangel
.For ulykkelig skal du ikke gøre dig for min
skyld. Helst da det ikke kan hjælpe os til no-
get.
skyld. Helst da det ikke kan hjælpe os til no-
get.
Wangel
.Sig mig al ting. Sig det slig som det er.
Fru Wangel
.Jeg skal sige dig det så godt som jeg kan. Og
slig som jeg synes at jeg ved det. Kom her og
sid hos mig.
slig som jeg synes at jeg ved det. Kom her og
sid hos mig.
Faksimile
legg: 15, blad: [2]r
(De sætter sig på bænken.)
Fru Wangel
.Da du kom der ud og spurte mig om jeg kun-
de og vilde tilhøre dig, da talte du så åbent og
så smu{ <...> }kt om dit første ægteskab. Det havde væ-
ret så lykkeligt, sa’ du.
de og vilde tilhøre dig, da talte du så åbent og
så smu{ <...> }kt om dit første ægteskab. Det havde væ-
ret så lykkeligt, sa’ du.
Wangel
.Det var det også.
Fru Wangel
.Ja ja, det ved jeg kære. Det er ikke derfor jeg
taler om det. Jeg vil bare minde dig om at
jeg på min side også var oprigtig. Det syn-
tes jeg, jeg skyldte dig. Jeg sa’ dig uforbehol-
dent at jeg også en gang havde holdt af en an-
den. At det var kommet til et slags forlovelse.
taler om det. Jeg vil bare minde dig om at
jeg på min side også var oprigtig. Det syn-
tes jeg, jeg skyldte dig. Jeg sa’ dig uforbehol-
dent at jeg også en gang havde holdt af en an-
den. At det var kommet til et slags forlovelse.
Wangel
.Et slags?
Fru Wangel
.Ja, noget sådant. Nå det vared jo så ganske
kort. Han rejste. Og så gjorde jeg det siden
forbi.
kort. Han rejste. Og så gjorde jeg det siden
forbi.
Wangel
.Kære Thora, hvorfor rippe op i alt dette
gamle uvæsentlige? Jeg har jo aldrig ˹så meget som˺ spurt
dig en gang, hvem han var.
gamle uvæsentlige? Jeg har jo aldrig ˹så meget som˺ spurt
dig en gang, hvem han var.
Faksimile
legg: 15, blad: [2]v
Fru Wangel
.Nej, det har du ikke. Du er altid så hen-
synsfuld imod mig.
synsfuld imod mig.
Wangel
(smiler.)
Å, i dette tilfælde var det jo heller ikke nød-
vendigt at spørge. Jeg kunde jo nok så omtrent
sige mig selv, hvem han var –
vendigt at spørge. Jeg kunde jo nok så omtrent
sige mig selv, hvem han var –
Fru Wangel
.Kunde du –!
Wangel
.– så det undred mig slet ikke at han endelig
kom hid en gang igen.
kom hid en gang igen.
Ude i Sk og der omkring var
der jo ikke mange at gætte
imellem – ja rettere sagt, der
var vel bare en eneste en –
der jo ikke mange at gætte
imellem – ja rettere sagt, der
var vel bare en eneste en –
D{
<...>
}u tror visst at det var – A.
Ja var det ikke så
Nej.
Ikke det. Ja da må jeg sige
Fru Wangel
Hvem, hvem!
Wangel
.
Rigtignok skrev han at det var for småpiger-
nes skyld. At han længted så svært efter at se
dem igen –
nes skyld. At han længted så svært efter at se
dem igen –
Fru Wangel
.
(spøgende.)
Nå, han havde vel sine ord i behold. Du var
jo også slig en småpige, da han så dig sidst.
Og som en sådan har du vel ståt for hans erin-
dring.
jo også slig en småpige, da han så dig sidst.
Og som en sådan har du vel ståt for hans erin-
dring.
Faksimile
legg: 16, blad: [1]r
16.
Fru Wangel
.
Men, kære Wangel, jeg forsikrer dig –. Jeg bér
dig –!
dig –!
Wangel
.
Vær du bare fuldt rolig. Ikke med et ord skal
jeg la’ ham mærke noget. Hesler er min gode
trofaste ven. På ham stoler jeg lige så trygt,
som på dig selv.
jeg la’ ham mærke noget. Hesler er min gode
trofaste ven. På ham stoler jeg lige så trygt,
som på dig selv.
Fru Wangel
.
Det kan du sikkert gøre. Men
{j}
˹J˺eg siger dig –
det var ikke Hesler.
det var ikke Hesler.
Wangel
.Hm, hvor du kan være egensindig iblandt.
Var ikke Hesler huslærer der ude på øen vin-
teren før han kom her ind til os?
Var ikke Hesler huslærer der ude på øen vin-
teren før han kom her ind til os?
Fru Wangel
.Jo, det var han.
Wangel
.Nå. Og var det ikke netop den vinter at det
gik for sig, dette her med forlovelsen? Det har
jeg i alle fald fåt ud af, hvad du før har
sagt mig om sagen.
gik for sig, dette her med forlovelsen? Det har
jeg i alle fald fåt ud af, hvad du før har
sagt mig om sagen.
Fru Wangel
.Ja, det er også ganske rigtigt.
Wangel
.Faksimile
legg: 16, blad: [1]v
Nå vel. Men vil så du, min kære snille Thora,
sige mig om der dengang fandtes noget andet
skikkeligt, ordentligt {m<...> }ugift mandfolk der ude,
som der kunde være tale om?
sige mig om der dengang fandtes noget andet
skikkeligt, ordentligt {m<...> }ugift mandfolk der ude,
som der kunde være tale om?
Fru Wangel
.Nej. Det fandtes der visst ikke. – Men –
Wangel
.Men –?
Fru Wangel
.Ja, nu skal og må det frem. Det var heller
ikke med nogen ordentlig skikkelig mand –
ikke med nogen ordentlig skikkelig mand –
Wangel
,
(springer op.)
Ikke med nogen ordentlig skikkelig –!
Fru Wangel
.Ikke med en, som du vilde kalde så.
Wangel
.
˹Ja da står
˹unægtelig˺
rigtignok
min forstand stille˺Hvad er der under alt dette? Lad mig få vide
det alt sammen.
det alt sammen.
Fru Wangel
.Kan du huske at sénhøstes en gang kom et
stort amerikansk skib ind til Skjoldviken
for havari?
stort amerikansk skib ind til Skjoldviken
for havari?
Wangel
.Ja, det husker jeg godt. Det var der ombord
at de en morgen fandt kapteinen dræbt i ka-
hytten. Jeg var selv ude og obducerte liget.
Faksimile
legg: 16, blad: [2]r
at de en morgen fandt kapteinen dræbt i ka-
hytten. Jeg var selv ude og obducerte liget.
Fru Wangel
.Ja, jeg ved det.
Wangel
.Det var jungmanden, som havde dræbt ham.
Fru Wangel
.Det kan ingen sige! For det kom aldrig op.
Wangel
.Der er ingen tvil om det.
Han rømte jo også
straks bagefter. Andre mente rigtignok at han
havde gåt hen og druknet sig.
straks bagefter. Andre mente rigtignok at han
havde gåt hen og druknet sig.
Fru Wangel
.Det havde han ikke. Han rejste opover med
en nordfarer.
en nordfarer.
Wangel
(studser.)
Hvoraf véd du det?
Fru Wangel
.Jo, Wangel, – for det er den jungmanden, jeg
har været forlovet med.
har været forlovet med.
Wangel
.Hvad siger du! Kan dette være muligt!
Fru Wangel
.Ja, således er det. Det var med ham.
Faksimile
legg: 16, blad: [2]v
Wangel
.Men i al verden, Thora –! Og så vidt jeg mindes,
var han ikke stort andet end en halvvoksen gut
dengang.
var han ikke stort andet end en halvvoksen gut
dengang.
Fru Wangel
.
Å jo, han var dog et par år ældre end jeg. –
Men unge var vi rigtignok begge to.
Men unge var vi rigtignok begge to.
Wangel
.
˹Hvor kunde˺
Og
du
˹gå˺
gik
hen og forloved dig med
˹slig en˺
ham
! ˹Med dette vilfremmede menneske˺ Hvad
hed han?
hed han?
Fru Wangel
.Han kaldte sig Johnson. ˹Dengang kaldte han sig F.˺
Wangel
.
˹Og˺ Hvor var han fra?
Oppe fra Nordland, så’ han. For
resten var han ˹født over i˺ nok vandr fra Finland.
Var nok vandret ind som barn –
med sin far, tror jeg.
resten var han ˹født over i˺ nok vandr fra Finland.
Var nok vandret ind som barn –
med sin far, tror jeg.
Altså en kvæn.
Ja, de kaldes
nok så. Ellers fr han
fra Am og regned sig for amerikaner
nok så. Ellers fr han
fra Am og regned sig for amerikaner
Fru Wangel
.
Men var han da normand eller var han ud-
lænding? Jeg ved ikke.
lænding? Jeg ved ikke.
Wangel
.Men var han da normand eller var han ud-
lænding?
lænding?
Fru Wangel
.Jeg ved ikke visst. Han talte godt norsk. Men
der var noget fremmed ved det.
der var noget fremmed ved det.
Wangel
.Spurte du han da aldrig?
Siden en tid, fr han
med et fartøj på Arkangel
og der var han kommet om-
bord i amerikaneren.
med et fartøj på Arkangel
og der var han kommet om-
bord i amerikaneren.
Faksimile
legg: 17, blad: [1]r
17.
Fru Wangel
.Nej. Vi kom ikke til at tale om sådant noget.
Wangel
.Hvad talte I da om?
Fru Wangel
.Vi talte mest om havet.
Wangel
.Ah. Om havet altså?
Om st
Fru Wangel
.Om storm og om stille. Om mørke nætter på
havet. Havet på de glittrende solskinsdage tal-
te vi også[HIS: det mangler et ord, ev. 'om']. Men mest talte vi om hvalerne og
om { <...> }springerne og om sælerne, som plejer ligge
der ude på skærene i middagsvarmen. Og så
talte vi om mågerne og ørnene og alle da an-
dre sjøfugle, som du ved. – Når vi talte om
alt dette, stod det for mig, som om både sjø-
dyrene og sjøfuglene var i slægt med ham.
havet. Havet på de glittrende solskinsdage tal-
te vi også[HIS: det mangler et ord, ev. 'om']. Men mest talte vi om hvalerne og
om { <...> }springerne og om sælerne, som plejer ligge
der ude på skærene i middagsvarmen. Og så
talte vi om mågerne og ørnene og alle da an-
dre sjøfugle, som du ved. – Når vi talte om
alt dette, stod det for mig, som om både sjø-
dyrene og sjøfuglene var i slægt med ham.
Wangel
.Og du selv –?
Fru Wangel
.Ja jeg syntes næsten at jeg også kom i slægt
med dem alle sammen.
med dem alle sammen.
Wangel
.Fru Wangel
.Ja, han sa’ at jeg skulde gøre det.
Wangel
.Skulde? Havde du da ingen vilje selv?
Fru Wangel
.Ikke når han var i nærheden. Å, bagefter
syntes jeg det var så rent ubegribeligt.
syntes jeg det var så rent ubegribeligt.
Wangel
.Kom du ofte sammen med ham?
Fru Wangel
.Han så ud til os i fyrtårnet en
gang imellem. Og så fulgte
jeg ham.
˺
gang imellem. Og så fulgte
jeg ham.
Nej det var ikke ret ofte. Jeg tror ikke det var
fem gange i det hele. For så kom jo dette på
med kaptejnen. Og så måtte han jo rejse.
fem gange i det hele. For så kom jo dette på
med kaptejnen. Og så måtte han jo rejse.
Wangel
.Ja ja, lad mig høre lidt mere om det.
Fru Wangel
.En morgen i grålysingen fik jeg en seddel fra
ham og i den stod der at jeg skulde komme ud
på Bakkehammeren, – du ved, det næsset mellem
prestegården og Skjoldviken –
ham og i den stod der at jeg skulde komme ud
på Bakkehammeren, – du ved, det næsset mellem
prestegården og Skjoldviken –
Wangel
.Ja visst, ja visst, – jeg ved nok.
Fru Wangel
.Wangel
.Og du gik?
Fru Wangel
.Ja det kan du vel tænke – dengang. Nå, så sa’
han da det, at han havde stukket kaptejnen om
natten –
han da det, at han havde stukket kaptejnen om
natten –
Wangel
.Det sa’ han altså selv! Lige ud!
Fru Wangel
.Ja. Men han havde bare gjort det, som ret og
rigtigt var, sa’ han.
rigtigt var, sa’ han.
Wangel
.Ret og rigtigt? Hvorfor stak han ham da?
Fru Wangel
.Det vilde han ikke ud med. Han sa’ at det var
ikke noget for mig at høre på.
ikke noget for mig at høre på.
Wangel
.Og du trode ham? Ganske sådan uden videre?
Fru Wangel
.Ja det kan du vel tænke – dengang. Nå, rejse måt-
te han altså. Men i det han skulde til at sige mig
farvel, tog han sig noget underligt for. Han gjor-
de det ganske roligt og stilfærdigt. For sådan
var han. Altid rolig og <...> stilfærdig.
te han altså. Men i det han skulde til at sige mig
farvel, tog han sig noget underligt for. Han gjor-
de det ganske roligt og stilfærdigt. For sådan
var han. Altid rolig og <...> stilfærdig.
Faksimile
legg: 17, blad: [2]v
Wangel
.Hvad var det da han tog sig for?
Fru Wangel
.Han trak op af lommen en nøglehank, trak
så af fingeren en ring som han brugte gå med.
Fra mig tog han også en liden ring, som jeg havde.
Disse to ringene skrued han så sammen ind på
nøglehanken. Så sa’ han at nu skulde vi to vie
os sammen til havet.
så af fingeren en ring som han brugte gå med.
Fra mig tog han også en liden ring, som jeg havde.
Disse to ringene skrued han så sammen ind på
nøglehanken. Så sa’ han at nu skulde vi to vie
os sammen til havet.
Wangel
.Vie –?
Fru Wangel
.Ja, så sa’ han. Og dermed så kasted han
hanken med ringene af al sin magt langt, langt
ud i havet. Synes du ikke det var underligt?
hanken med ringene af al sin magt langt, langt
ud i havet. Synes du ikke det var underligt?
Wangel
.Og du –? Du var med på det?
Fru Wangel
.Ja tænk. Dengang syntes jeg bar{
<...>e}e det var
noget, sådan – som om det skulde så være. Men
så rejste han da.
noget, sådan – som om det skulde så være. Men
så rejste han da.
Wangel
.Og da han vel var borte –?
Fru Wangel
.Ja, gud, du kan vel forstå, kære, at jeg snart
E. Å du kan da vel tænke at ˹snart˺ jeg kom til besindelse igen.˺
{ <...> }kom til at skønne hvor rent tåbeligt og galt og
meningsløst det havde været alt sammen.
Faksimile
legg: 18, blad: [1]r
18.
˹
[HIS: tilføyelsen står på toppen av siden]
E. Å du kan da vel tænke at ˹snart˺ jeg kom til besindelse igen.˺
{ <...> }kom til at skønne hvor rent tåbeligt og galt og
meningsløst det havde været alt sammen.
Wangel
.Ja ja. Men var det så dermed forbi? Hørte du
aldrig fra ham siden?
aldrig fra ham siden?
Fru Wangel
.Jo, jeg hørte fra ham.
Wangel
.Han skrev –?
Fru Wangel
.Ja. Straks han var kommen over til England
fik jeg et par korte linjer fra han. Han skrev at
han rejste videre til Amerika og opgav hvor hen
jeg kunde sende brev til ham.
fik jeg et par korte linjer fra han. Han skrev at
han rejste videre til Amerika og opgav hvor hen
jeg kunde sende brev til ham.
Wangel
.Gjorde du da det.
Fru Wangel
.Straks. Jeg skrev naturligvis at al ting måtte
være forbi imellem os. Og at han ikke mere måt-
te tænke på mig ligesom jeg aldrig mere vilde
tænke på ham.
være forbi imellem os. Og at han ikke mere måt-
te tænke på mig ligesom jeg aldrig mere vilde
tænke på ham.
Wangel
.Holdt han så op?
Fru Wangel
.Nej.
Faksimile
legg: 18, blad: [1]v
Wangel
.Han skrev igen?
Fru Wangel
.Ja, han skrev igen.
Wangel
.Og hvad svared han på det du havde skrevet?
Fru Wangel
.
※
[HIS: Det er et kryss i margen, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.]Ikke et ord. Det var som om jeg slet ikke
havde brudt med ham. Han skrev ganske sin-
digt og roligt at jeg skulde vente på ham.. Når
han kunde tage imod mig, vilde han lade mig
det vide. Og da skulde jeg komme til ham straks.
havde brudt med ham. Han skrev ganske sin-
digt og roligt at jeg skulde vente på ham.. Når
han kunde tage imod mig, vilde han lade mig
det vide. Og da skulde jeg komme til ham straks.
Wangel
.Vilde ikke slippe dig?
Fru Wangel
.Nej. Så skrev jeg igen. Næsten ord til andet det
samme som første gang. Eller endnu stærke-
re.
samme som første gang. Eller endnu stærke-
re.
Wangel
.Og så gav han sig?
Fru Wangel
.Å nej, tro ikke det. Han skrev roligt som før.
Ikke et ord om at jeg havde brudt med ham.
Så skønte jeg nok det var unyttigt. Og derfor
så skrev jeg aldrig mere til ham.
Ikke et ord om at jeg havde brudt med ham.
Så skønte jeg nok det var unyttigt. Og derfor
så skrev jeg aldrig mere til ham.
Faksimile
legg: 18, blad: [2]r
Wangel
.Men han –? ˹Og hørte ikke heller fra ham efter den tid.˺
Fru Wangel
.Jeg fik tre breve fra ham siden. En gang skrev
han mig til fra Kalifornien og en anden gang fra
Kina. Det sidste brev, f jeg fik fra ham, var fra
Australien. Da skrev han at han vilde gå til
guldminerne. Siden hørte jeg aldrig mere fra
ham.
han mig til fra Kalifornien og en anden gang fra
Kina. Det sidste brev, f jeg fik fra ham, var fra
Australien. Da skrev han at han vilde gå til
guldminerne. Siden hørte jeg aldrig mere fra
ham.
Wangel
.Den mand har havt en uvanlig stærk magt
over dig, Thora.
over dig, Thora.
Fru Wangel
.Åa ja ja. Det {v}forfærdelige menneske! Å hvor
lykkelig og tryg jeg følte mig da vi to kom sam-
men. Jeg syntes det var som om du havde frelst
mig fra mig selv – og fra noget grufuldt både
indeni mig og udenfor mig.
lykkelig og tryg jeg følte mig da vi to kom sam-
men. Jeg syntes det var som om du havde frelst
mig fra mig selv – og fra noget grufuldt både
indeni mig og udenfor mig.
Wangel
.
(dæmpet.)
Ja, vi var rigtignok lykkelige – de tre første år.
Fru Wangel
.Ja ja, det var vi. Og så, – tænke sig til, – så skul-
de dette – dette andet komme over mig!
de dette – dette andet komme over mig!
Wangel
.Faksimile
legg: 18, blad: [2]v
Dit sygelige sind, mener du? Ja, det er tungt.
Tungt for os begge. Men fosøg nu at slå dig
til ro, min kære velsignede Thora. Nu skal
vi prøve en anden kur for dig. En fri{er}skere
luft, end her inde. Den saltsvangre, fejende
havluft, du! Hvad siger du til det!
Tungt for os begge. Men fosøg nu at slå dig
til ro, min kære velsignede Thora. Nu skal
vi prøve en anden kur for dig. En fri{er}skere
luft, end her inde. Den saltsvangre, fejende
havluft, du! Hvad siger du til det!
Fru Wangel
.Å tal ikke mere om den ting! Tænk ikke på sligt
noget! Der er ingen hjælp i det for mig. Jeg fø-
ler det så godt. Jeg får ikke væltet det af mig
derude heller.
noget! Der er ingen hjælp i det for mig. Jeg fø-
ler det så godt. Jeg får ikke væltet det af mig
derude heller.
Wangel
.Hvilket? Kære – hvilket mener du egentlig
nu?
nu?
Fru Wangel
.
(ligesom grublende over noget.)
Det grufulde, mener jeg. ˹Denne ubegribelige magt
over sindet –˺
over sindet –˺
Wangel
.
Ja, men hvad er der da i grunden for noget,
som du finder så grufuldt?
som du finder så grufuldt?
Fru Wangel
(ser tungt op på ham.)
Det, som jeg nu nylig fortalte dig.
Wangel
.Ja – grufuldt? Men vil du da egentlig kalde
˹
[HIS: tilføyelsen står på bunnen av siden]
Men det har du jo væltet af dig. For længe siden. Dengang
du brød med ham. Nu er jo det længst forbi.˺
det så? Ganske visst har den mand i sin tid
øvet en voldsom magt over d{et}ig. Det er jo let
at forstå. Men sligt noget er slet ikke så ene-
stående, som du synes at tro. Jeg har havt anled-
ning til at iagttage adskilligt lignende. Og des-
uden – du havde jo dog kraft til at bryde det
hele. Gøre ende på sagen så snart du bare
kom lidt til eftertanke. Hvad er så det mere
at gruble over? Nu er jo det hele for længe si-
den forbi.
Men det har du jo væltet af dig. For længe siden. Dengang
du brød med ham. Nu er jo det længst forbi.˺
Faksimile
legg: 19, blad: [1]r
19.
det så? Ganske visst har den mand i sin tid
øvet en voldsom magt over d{et}ig. Det er jo let
at forstå. Men sligt noget er slet ikke så ene-
stående, som du synes at tro. Jeg har havt anled-
ning til at iagttage adskilligt lignende. Og des-
uden – du havde jo dog kraft til at bryde det
hele. Gøre ende på sagen så snart du bare
kom lidt til eftertanke. Hvad er så det mere
at gruble over? Nu er jo det hele for længe si-
den forbi.
Fru Wangel
(springer op.)
Nej, det er netop det, det ikke er! Og det er just
det grufulde.
det grufulde.
Wangel
.Ikke forbi!
Fru Wangel
.Nej, d{e}u, det er ikke forbi! Og jeg er ræd at det
aldrig blir forbi. Aldrig i dette liv. Det er det
gufulde at tænke på.
aldrig blir forbi. Aldrig i dette liv. Det er det
gufulde at tænke på.
Wangel
(dæmpet, rystet.)
Vil du dermed sige at du inderst inde aldrig
har kunnet glemme ham?
har kunnet glemme ham?
Fru Wangel
.Faksimile
legg: 19, blad: [1]v
Jo, der var en tid, da ˹jeg syntes jeg var kommet helt bort fra ham˺ han var ble’t mig så rent
ligegyldig. Det var ret som om han aldrig hav-
de været til for mig. Å så fri og let, som jeg
kendte mig i de år. Det var de tre første år,
jeg leved her med dig, Wangel.
ligegyldig. Det var ret som om han aldrig hav-
de været til for mig. Å så fri og let, som jeg
kendte mig i de år. Det var de tre første år,
jeg leved her med dig, Wangel.
Wangel
(spændt.)
Og nu –! Du mener altså at nu er det kommet
over dig igen? Med en forfærdelsens magt. Det
kom slig for to år siden.
over dig igen? Med en forfærdelsens magt. Det
kom slig for to år siden.
Fru Wangel
Ja, nu er det kommet igen. Med en forfær-
delsens magt. Det kom slig for to år siden.
delsens magt. Det kom slig for to år siden.
Wangel
(smærtelig berørt.)
Ah! For to år siden? Ja så! Ja, Thora, da be-
gynder jeg jo at få rede på så mangt og meget.
gynder jeg jo at få rede på så mangt og meget.
Fru Wangel
.Du tar fejl, kære, – det som er kommet over
mig –. Å jeg tror, det er aldrig i verden til at få
rede på!
mig –. Å jeg tror, det er aldrig i verden til at få
rede på!
Wangel
(halvt hen for sig.)
Tænke sig til – at her har hun gåt i to år og
båret kærlighed til en fremmed mand. Til
en anden! Ikke til mig, – men til en anden!
båret kærlighed til en fremmed mand. Til
Faksimile
legg: 19, blad: [2]r
en anden! Ikke til mig, – men til en anden!
Fru Wangel
.Jo, jo, netop til dig! Til dig alene! Til ingen
på hele jorden. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Å du tar så rent fejl i dette her. Jeg
bærer ikke kærlighed til nogen anden
end dig.˺
på hele jorden. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Å du tar så rent fejl i dette her. Jeg
bærer ikke kærlighed til nogen anden
end dig.˺
Wangel
.Å, Thora! Å ja, ja, det vidste jeg jo nok. Men
hvad er det så –. Hvad er det da med dig og
denne fremmede mand –? ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Hvorfor er det da at du
i al denne tid ikke har villet
leve med mig som min hustru.˺
hvad er det så –. Hvad er det da med dig og
denne fremmede mand –? ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Hvorfor er det da at du
i al denne tid ikke har villet
leve med mig som min hustru.˺
Fru Wangel
.De{r}t er det at der står en rædsel af ham –
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Det er for den rædsels skyld,
som står af ham.˺
Det er for den rædsels skyld,
som står af ham.˺
Wangel
.Rædsel?
Fru Wangel
.Ja, en rædsel. En rædsel, en <...>
så grufuld, som
jeg synes bare havet har d<...> den. For nu skal
du høre, Wangel –
jeg synes bare havet har d<...> den. For nu skal
du høre, Wangel –
(Unge mennesker, herrer og damer, kommer
dels parvis dels i klynger ind fra V venstre. En-
kelte turister kommer også. Sidst kommer
Hesler, Lyngstrand, Thea og Frida. De går nu
ikke under arm.)
dels parvis dels i klynger ind fra V venstre. En-
kelte turister kommer også. Sidst kommer
Hesler, Lyngstrand, Thea og Frida. De går nu
ikke under arm.)
Thea
(i det de går forbi.)
Nej, er I her oppe endnu!
Hesler
.Vi for vor part skal såmæn ned og danse.
Wangel
.Godt, godt. Vi kommer efter.
Frida
.Farvel så længe!
Fr{id}u Wangel
.Herr Lyngstrand, – vent et øjeblik.
(Lyngstrand stander. Hesler, Thea, Frida
og alle de øvrige unge mennesker gå ned
over bakkerne til højre.)
og alle de øvrige unge mennesker gå ned
over bakkerne til højre.)
Fru Wangel
(til Lyngstrand.)
Skal De også danse?
Lyngstrand
.Nej, frue, jeg tror ikke jeg tør –
Fru Wangel
.Nej, det er bedst De er forsigtig. Dette for
brystet. De har jo ikke rigtig forvundet det
endnu.
brystet. De har jo ikke rigtig forvundet det
endnu.
Lyngstrand
.Ikke så ganske rigtig. Nej.
Fru Wangel
(noget nølende.)
Faksimile
legg: 20, blad: [1]r
20.
Hvor længe
˹kan˺
er
det nu ˹vel være˺ siden De gjorde den
rejsen –?
rejsen –?
Lyngstrand
.Den gang jeg fik knækket?
Fru Wangel
.Ja, den rejsen, De fortalte om i formiddags.
Lyngstrand
.Å det er vel så omtrent –. (tænker sig om.) Bi
lidt. Jo, det er nu godt og vel to år siden.
lidt. Jo, det er nu godt og vel to år siden.
Fru Wangel
.To år.
Lyngstrand
.Eller lidt mere. Vi gik fra Amerika i Februar
og så forliste vi i Marts. Det var jevndøgnsstorne-
ne, vi var kommet ud for.
og så forliste vi i Marts. Det var jevndøgnsstorne-
ne, vi var kommet ud for.
Fru Wangel
.To år. Ja. For to år siden –
Wangel
.Men –?
Fru Wangel
.Nå, lad Dem ikke opholde, herr Lyngstrand.
Gå De. Men dans ikke.
Gå De. Men dans ikke.
Lyngstrand
.Nej, bare se på.
(Han går nedover til højre.)
Faksimile
legg: 20, blad: [1]v
Wangel
.Kære Thora, – hvorfor spurte du ha{n}m {
<...>
}ud om
den rejsen?
den rejsen?
Fru Wangel
.Fordi jeg tror at –. (bryder ud.) Nu har jeg fåt
noget at vide om Johnson.
noget at vide om Johnson.
Wangel
.Hvad har du fåt at vide?
Fru Wangel
.Johnson har været med på det skib, som Lyng-
strand forliste med. De tror Det er jeg ganske
viss på.
strand forliste med. De tror Det er jeg ganske
viss på.
Wangel
.Kære, hvoraf slutter du det?
Fru Wangel
.Af noget, som Lyngstrand kom til at nævne
i formiddag{ <...> }s. Johnson har fåt vide ombord, –
på en eller anden måde – jeg skønner det ikke. Han
har fåt vide at jeg var gi{ <...> }ft. Havde giftet mig
mens han var borte. Og så kom det!
i formiddag{ <...> }s. Johnson har fåt vide ombord, –
på en eller anden måde – jeg skønner det ikke. Han
har fåt vide at jeg var gi{ <...> }ft. Havde giftet mig
mens han var borte. Og så kom det!
Wangel
.Hvad kom?
Fru Wangel
.Der kom det at Johnson med engang blev så
forfærdelig lys levende i mig. Jeg syntes jeg
Ret som det er kan jeg pludselig komme til at se ham for mig˺
så ham for mig, hvor jeg stod og gik.
forfærdelig lys levende i mig. Jeg syntes jeg
Faksimile
legg: 20, blad: [2]r
˹
[HIS: tilføyelsen står på toppen av siden]
Ret som det er kan jeg pludselig komme til at se ham for mig˺
så ham for mig, hvor jeg stod og gik.
Wangel
.Syntes du, du så ham således, som du havde
set ham i virkeligheden.
set ham i virkeligheden.
Hvorledes syntes du at du ser
ham.
ham.
Således som jeg så ham sidst.
Ude på B. For ti år siden –
Ude på B. For ti år siden –
Fru Wangel
.Nej, jeg ser ham ikke slig. Ikke så ung, som den-
gang. Jeg ser ham ældre. Og så ser jeg ham med
skæg. Rødagtigt skæg. Han havde ikke skæg den-
gang. Der er især en ting, som jeg ser så for-
færdelig tydeligt.
gang. Jeg ser ham ældre. Og så ser jeg ham med
skæg. Rødagtigt skæg. Han havde ikke skæg den-
gang. Der er især en ting, som jeg ser så for-
færdelig tydeligt.
Wangel
Nu –!
Fru Wangel
.Han har altid en rød halsklud og den er holdt
sammen af en stor blåhvid perle – en brystnål,
forstår du – ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Aller tydeligst ser jeg hans brystnål med en
stor blåhvid perle i. Den per-
len ser ud som et dødt fiske-
øje. Og det ligesom stirrer på
mig.˺
sammen af en stor blåhvid perle – en brystnål,
forstår du – ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Aller tydeligst ser jeg hans brystnål med en
stor blåhvid perle i. Den per-
len ser ud som et dødt fiske-
øje. Og det ligesom stirrer på
mig.˺
Wangel
.Ja, ja.
Fru Wangel
.Og når ˹jeg˺ tænker på den nålen, så synes jeg den
blir til et dødt fiskeøje, som ser på mig. Ser så
stivt på mig.
blir til et dødt fiskeøje, som ser på mig. Ser så
stivt på mig.
Wangel
.I guds navn –. Du er sygere, end jeg trode.
Sygere end du selv ved af, Thora. Og i slig en
tilstand har du nu gåt her i over to år. Båret
på disse hemmelige lidelser uden at betro dig
til mig.
Sygere end du selv ved af, Thora. Og i slig en
Faksimile
legg: 20, blad: [2]v
tilstand har du nu gåt her i over to år. Båret
på disse hemmelige lidelser uden at betro dig
til mig.
Fru Wangel
.Å hvor kunde jeg
˹betrod dette her til dig˺
bære det over mit hjerte
. Til
dig! Til dig, som jeg holder så inderlig af. Men
jeg må ud med det nu. For jeg føler at det træk-
ker sig mere og mere sammen om mig. Derfor
får jeg nu sige dig det forfærdeligste. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Men det kunde jeg jo ikke. Ikke
før nu da det blev nødvendigt for
din egen skyld. Skul-
de jeg ha’ betrod dig dette her –
så måtte jeg jo også ha’ betro’d
dig det uudsigelige.˺
dig! Til dig, som jeg holder så inderlig af. Men
jeg må ud med det nu. For jeg føler at det træk-
ker sig mere og mere sammen om mig. Derfor
får jeg nu sige dig det forfærdeligste. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Men det kunde jeg jo ikke. Ikke
før nu da det blev nødvendigt for
din egen skyld. Skul-
de jeg ha’ betrod dig dette her –
så måtte jeg jo også ha’ betro’d
dig det uudsigelige.˺
Wangel
.Ja, sig mig det, – sig mig det bare!
Fru Wangel
.Det forfærdeligste er det at da den fremmede
mand blev så lyslevende i mig, da – Åh –
mand blev så lyslevende i mig, da – Åh –
Wangel
.Da?
Fru Wangel
.Da blev du ligesom borte for mig, Wangel!
Wangel
.Borte? Hvorledes –?
Fru Wangel
.Når du ikke
˹er˺
var
tilstede, k{u}ande jeg ikke
længer ˹fastholde˺ forestille hvorledes du ser ud. Det ˹er˺ var
jeg den fremmede mand, jeg ˹ser˺ så i stedet for dig.
længer ˹fastholde˺ forestille hvorledes du ser ud. Det ˹er˺ var
jeg den fremmede mand, jeg ˹ser˺ så i stedet for dig.
Fru Wangel
.Jeg mener at du når du er ude på d bådrejser
og det blæser op til storm og jeg går her i døde-
lig angst for dig, så er det ikke dig, {s}jeg fore-
stiller mig i båden –. Eller, jo, det er nok dig,
men jeg ser dig i den fremmede mands skik-
kelse. – – Og så det unævnelige.
og det blæser op til storm og jeg går her i døde-
lig angst for dig, så er det ikke dig, {s}jeg fore-
stiller mig i båden –. Eller, jo, det er nok dig,
men jeg ser dig i den fremmede mands skik-
kelse. – – Og så det unævnelige.
Wangel
.Det unævnelige –?
Fru Wangel
.Nej, nej, nej! – Bare en ting til. Så ikke me-
re. Wangel, – hvorledes skal vi grunde ud –
dette her med barnets øjne –
re. Wangel, – hvorledes skal vi grunde ud –
dette her med barnets øjne –
Wangel
.Kære velsignede Thora, jeg forsikrer dig at
det var bare en indbildning af dig. Ba{n}rnet hav-
de akkurat samme slags øjne som andre nor-
male børn.
det var bare en indbildning af dig. Ba{n}rnet hav-
de akkurat samme slags øjne som andre nor-
male børn.
Fru Wangel
.Nej det havde ikke! At du ikke kunde se det!
Barnets øjne skifted farve efter sjøen. Lå for-
den i s{l}olskinsstille så var øjnene derefter.
I stormvej{er}r også. Å jeg så det nok om ikke
du så det.
Barnets øjne skifted farve efter sjøen. Lå for-
den i s{l}olskinsstille så var øjnene derefter.
I stormvej{er}r også. Å jeg så det nok om ikke
du så det.
Faksimile
legg: 21, blad: [1]v
Hm; lad så være da. Men selv oms så var?
Hvad så?
Hvad så?
Fru Wangel
(sagter og nærmere.)
Jeg har set slige øjne før.
Wangel
.Når? Og hvor –?
Fru Wangel
.Ude på Bakkehammeren. For otte år siden.
Wangel
(viger et skridt.)
Hvad skal dette –?
Fru Wangel
(hvisker bævende.)
Barnet havde den fremmede mands øjne.
Wangel
(skriger i skræk.)
Thora –!
Fru Wangel
(slår i jammer hænderne sammen højt
over hovedet.)
Nu må du vel forstå, hvorfor jeg aldrig mere
vil al – aldrig mere tør leve med dig som din
hustru!
vil al – aldrig mere tør leve med dig som din
hustru!
Wangel
(iler efter hende og råber.)
Thora, – Thora! Min kære velsignede ulykke-
lige Thora!
lige Thora!
Faksimile
legg: 21, blad: [2]v
Tredje akt.
(En afsides liggende del af doktor Wangels
have. Stedet er fugtigt, su{m<...> }mpigt og overskygget
af store gamle træer. Til højre sés bredden af en
skimlet dam. Et stakit skiller haven fra fod-
stien og fjorden i baggrunden. Længst tilbage
fjeldrækkerne og tinderne hinsides fjorden. Det
er sén eftermiddag, henimod aften.)
have. Stedet er fugtigt, su{m<...> }mpigt og overskygget
af store gamle træer. Til højre sés bredden af en
skimlet dam. Et stakit skiller haven fra fod-
stien og fjorden i baggrunden. Længst tilbage
fjeldrækkerne og tinderne hinsides fjorden. Det
er sén eftermiddag, henimod aften.)
(Annette sider på en stenbænk til venstre. På
bænken ligger en bog og en sykurv. Frida og
Lyngstrand går ved bredden af dammen, hver
med en fiskestang.)
bænken ligger en bog og en sykurv. Frida og
Lyngstrand går ved bredden af dammen, hver
med en fiskestang.)
Frida
.
(vinker til Lyngstrand.)
Stå stille! Der ser jeg en stor en.
Lyngstrand
(ser efter.)
Hvor står den henne?
Frida
(peger.)
Kan De ikke se dér. (ser ud til højre.) Uh, –
nu kommer han og skræmmer dem!
nu kommer han og skræmmer dem!
Faksimile
legg: 22, blad: [1]r
22.
Annette
(ser op.)
Hvem kommer?
Frida
.Din overlærer, mor.
Annette
.Min –?
Frida
.Ja, min har han da aldrig været.
(Overlærer Hesler kommer frem ved dammen
fra højre.)
fra højre.)
Hesler
.Er der kommet fisk i dammen nu?
Frida
.Ja, her går nogen svært gamle karudser.
Hesler
.Nej, så de gamle karudserne er i live endnu?
Frida
.Ja, de er sejge, de. Men nu skal vi sé at få
has på dem.
has på dem.
Hesler
.De skulde da heller prøve ude på fjorden.
Ly{g}ngstrand
.Dammen, den er mere hemmelighedsfuld at
kalde for.
kalde for.
Faksimile
legg: 22, blad: [1]v
Frida
.Ja, her er det mere spændende. Har De været
i sjøen nu?
i sjøen nu?
Hesler
.Netop. Jeg kommer lige fra badehuset.
Frida
.De holdt Dem vel inde i kummen da?
Hesler
.Ja, jeg er ikke nogen særdeles svømmer.
Frida
.Kan De svømme på ryggen?
Hesler
.
{J}Nei.
Frida
.Jeg kan. (til Lyngstrand.) Lad os prøve på
andre siden.
andre siden.
(De går langsmed dammen ud til højre.)
Hesler
(går nærmere hen til Annette.)
Sidder De så alene, De, Annette?
Annette
.Å ja, det gør jeg som oftest.
Hesler
.Er ikke Deres mor her nede i haven?
Hesler
.
{
<...>
}Hvorledes står det til med hende i eftermid-
dag?
dag?
Annette
.Jeg ved ikke rigtig. Jeg glemte at spørge efter.
Hesler
.Hvad er det for en bog, De har der?
Annette
.Å, det er bare sådant noget om plantegeografi.
Hesler
.Læser De gerne den slags ting?
Ja men hjælper ikke Deres mor Dem med det.
Nej, det ligger til mig. Jeg måtte jo stå for det i de to år, far var alene. Og så
er det ble’t ved det siden ˹efter˺ også.
er det ble’t ved det siden ˹efter˺ også.
Men lige stor læselyst har De altså fremdeles.
Ja jeg læser hvad jeg kan få fat på af nyttige bøger.
Man vil jo gerne vide lidt besked om verden.
For her lever vi jo så rent udenfor alt det, som til
er. Ja næsten da.
For her lever vi jo så rent udenfor alt det, som til
er. Ja næsten da.
Hesler
.Men, min kære Annette, sig da ikke det.
Annette
.Å jo. Jeg synes ikke ikke vi lever anderledes her,
vi, end karudserne nede i dammen der. Fjorden
har de så lige, lige ind på sig og der stryger de
store sti{ne}mer ud og ind. Men det ved de ikke no-
gen ting om. Og der får de aldrig være med.
vi, end karudserne nede i dammen der. Fjorden
har de så lige, lige ind på sig og der stryger de
store sti{ne}mer ud og ind. Men det ved de ikke no-
gen ting om. Og der får de aldrig være med.
Hesler
.Faksimile
legg: 22, blad: [2]v
Jeg tror ikke heller det vilde bekomme dem synder-
lig bra’ om de kom med.
lig bra’ om de kom med.
Annette
.Å, det fik næsten være det samme, synes jeg.
Hesler
.For resten kan De da ikke sige at man er sat
udenfor livet her. Ikke om sommeren. Her er jo
ligesom et mødested for verdenslivet. Næsten
et knudepunkt – sådan i forbigående.
udenfor livet her. Ikke om sommeren. Her er jo
ligesom et mødested for verdenslivet. Næsten
et knudepunkt – sådan i forbigående.
Annette
.
(smiler.)
Å ja, De som er her i forbigående, De har let nok
for at gøre nar –
for at gøre nar –
Hesler
.Gør jeg nar –? Af hvad?
Annette
.Alt dette her om mødested og knudepunkt for ver-
denslivet, det er noget, som De har hørt folk i byen
sige. Ja, for de bruger at sige sådant noget.
denslivet, det er noget, som De har hørt folk i byen
sige. Ja, for de bruger at sige sådant noget.
Hesler
.Ja, oprigtig talt, så har jeg mærket det.
Annette
.Men det er jo s{e<...>
}let ikke ˹et <...>
˺ sandt ˹ord i det i grunden˺. Ikke for os ˹som lever her til stadig.˺. Hvad
nytter det os at den store fremmede verden kommer
her forbi for at se på midnatssolen? Vi selv får
jo ikke være med på det. Vi får såmæn ikke se
nogen midnatssol. Å nej, vi får nok pent leve vort
liv her i karudsdammen.
nytter det os at den store fremmede verden kommer
her forbi for at se på midnatssolen? Vi selv får
Faksimile
legg: 23, blad: [1]r
23.
jo ikke være med på det. Vi får såmæn ikke se
nogen midnatssol. Å nej, vi får nok pent leve vort
liv her i karudsdammen.
Hesler
(sætter sig hos hende.)
Sig mig nu, Annette, – hvad er det så egentlig,
De længter efter.
De længter efter.
er der ikke et eller andet – noget
bestemt – som {d}De går her og længter
efter.
bestemt – som {d}De går her og længter
efter.
A jo, det kunde nok være.
Annette
.Mest efter at komme ud. Og så efter at få lære
noget mere. At få vide noget rigtig om alle ting.
noget mere. At få vide noget rigtig om alle ting.
Hesler
.I den tid jeg læste med Dem, sa’ Deres far of-
te at De skulde få lov til at studere.
te at De skulde få lov til at studere.
Annette
.Å ja, stakkers far, – han siger så meget. Men der
er ikke nogen rigtig fremfærd i ham.
er ikke nogen rigtig fremfærd i ham.
Hesler
.Nej, De har ret. Der er egentlig ikke det. Men
hvorfor taler De ikke med ham om sagen. Rigtig
alvorligt og indtrængende. Før det blir for sent.
Hvorfor gør De ikke det.
hvorfor taler De ikke med ham om sagen. Rigtig
alvorligt og indtrængende. Før det blir for sent.
Hvorfor gør De ikke det.
Annette
.Fordi jeg tror der er ikke sådan rigtig fremfærd
i mig heller. Det er visst noget jeg har efter far.
i mig heller. Det er visst noget jeg har efter far.
Annette
.Å nej, desværre. Og så har jo far så liden tid
til at tænke på mig og min fremtid. Liden lyst
har han også til det. Sligt skyder han helst ifra
sig. Han er jo så rent optaget af Thora –
til at tænke på mig og min fremtid. Liden lyst
har han også til det. Sligt skyder han helst ifra
sig. Han er jo så rent optaget af Thora –
Hesler
.Af hvem –? Hvorledes –?
Annette
.Jeg mener at han og min stedmor –. (hurtigere.)
Far og mor har jo sit for sig selv, ˹kan De skønne.˺
Far og mor har jo sit for sig selv, ˹kan De skønne.˺
Hesler
.Nå, desto bedre vilde det da ˹kanske˺ være om De så til
at komme ud fra dette her.
at komme ud fra dette her.
Annette
.Ja, men jeg synes ikke jeg har ret til det ˹heller.˺. Ikke til at
forlade far.
forlade far.
Hesler
.Men det blir De jo nødt til engang. Sent eller tid-
lig –
lig –
Annette
.Ja der blir vel ikke andet for. Jeg må jo tænke på
mig selv også. Søge at komme ind i en eller an-
den stilling. Jeg har jo ellers ingen, jeg kan holde
mig til. – Men stakkers far, – jeg gruer for at rej-
se fra ham.
mig selv også. Søge at komme ind i en eller an-
den stilling. Jeg har jo ellers ingen, jeg kan holde
mig til. – Men stakkers far, – jeg gruer for at rej-
Faksimile
legg: 23, blad: [2]r
se fra ham.
Hesler
.Gruer –?
Annette
.Ja, for fars skyld.
Hesler
.Men, herre gud, Deres stedmor da –? Hun blir jo hos
ham.
ham.
Annette
.Ja, det er jo så. Men hun er ikke skikket til alt
det, ˹som mor havde så godt et greb på.˺ hun skulde være skikket til. Der er så mangt
og meget, som ˹denne her˺ hun ikke sér. Eller som hun kanské
ikke vil sé eller ˹kanske ikke˺ bryr sig om at sé. ˹Jeg ved ikke hvilken
af delene det er.˺
det, ˹som mor havde så godt et greb på.˺ hun skulde være skikket til. Der er så mangt
og meget, som ˹denne her˺ hun ikke sér. Eller som hun kanské
ikke vil sé eller ˹kanske ikke˺ bryr sig om at sé. ˹Jeg ved ikke hvilken
af delene det er.˺
Hesler
.Hm, jeg tror nok jeg forstår, hvad De sigter til.
Annette
.Stakkers far er svag i enkelte stykker. De har
kanske selv mærket det. Forretninger har han jo
heller ikke nok af til at fylde tiden ud. Og så det,
at hun er så lidet skikket til at støtte ham –. Det
har {n}han nu for resten visst selv nogen del i.
kanske selv mærket det. Forretninger har han jo
heller ikke nok af til at fylde tiden ud. Og så det,
at hun er så lidet skikket til at støtte ham –. Det
har {n}han nu for resten visst selv nogen del i.
Hesler
.Hvorledes det, tror De?
Annette
.Å, far vil nu altid så gerne sé glade ansigter
omkring sig. Der skal være liv og lystighed i huset,
siger han. Derfor er jeg ræd han ˹mangen gang˺ lar hende få me-
dicin, som hun slet ikke har godt af i længden.
Faksimile
legg: 23, blad: [2]v
omkring sig. Der skal være liv og lystighed i huset,
siger han. Derfor er jeg ræd han ˹mangen gang˺ lar hende få me-
dicin, som hun slet ikke har godt af i længden.
Hesler
.Tror De virkelig det!?
Annette
.Ja jeg kan ikke komme bort fra den tanke. (hæf-
tigere.) Men er det ik så ikke ikke ubilligt at jeg skal
bli’ ved at gå her hjemme! Det er jo i grunden ikke til
nogen verdens nytte for far. Og jeg har da også plig-
ter imod mig selv, synes jeg.
tigere.) Men er det ik så ikke ikke ubilligt at jeg skal
bli’ ved at gå her hjemme! Det er jo i grunden ikke til
nogen verdens nytte for far. Og jeg har da også plig-
ter imod mig selv, synes jeg.
Hesler
.Ved De hvad, kære Annette, – disse sager skal
vi to tale nærmere om.
vi to tale nærmere om.
Annette
.Å det nytter visst ikke stort. Jeg er vel skabt til
at bli’ her i karudsdammen, kan jeg tro.
at bli’ her i karudsdammen, kan jeg tro.
Hesler
.Det kommer ganske an på Dem selv.
Annette
(livfuldt.)
Siger De det!
Hesler
.Ja, tro De mig. Det kommer an på Dem selv.
Vil De kanske tale med far om det.
Det også. Men først og fremst vil
jeg tale ˹åbenhjertigt og uforbeholdent˺ med Dem selv, B.
jeg tale ˹åbenhjertigt og uforbeholdent˺ med Dem selv, B.
Hesler
(ser ud til venstre.)
Hys. Ikke mere nu. Vi skal
˹komme tilbage til˺
tale mere om
det siden.
(Fru Wangel kommer fra venstre. Hun er u-
den hat, kun med et stort tørklæde kastet over ho-
det og skuldrene.)
den hat, kun med et stort tørklæde kastet over ho-
det og skuldrene.)
Thora
(uroligt livlig.)
Her er det godt. Her er det dejligt.
Hesler
(rejser sig.)
Har De været ude at spadsere?
Thora
.Ja, en lang, lang, herlig tur opover med Wangel.
Annette
.Vil du ikke sætte dig?
Thora
.Nej tak. Ikke sidde.
Annette
(flytter sig på bænken.)
Her er god plads.
Thora
(går omkring.)
Nej, nej, nej. Ikke sidde. Ikke sidde.
Faksimile
legg: 24, blad: [1]v
Hesler
.Den turen har visst bekommet Dem vel. De sér
så oplivet ud.
så oplivet ud.
Thora
.Å jeg befinder mig så inderlig vel. Jeg føler
mig så usigelig lykkelig. Så tryg. Så tryg –.
(sér ud til venstre.) Hvad er det for et stort damp-
skib, som kommer der?
mig så usigelig lykkelig. Så tryg. Så tryg –.
(sér ud til venstre.) Hvad er det for et stort damp-
skib, som kommer der?
Annette
(rejser sig og ser ud.)
Det må være det store engelske.
Hesler
.Det lægger til ude ved tønden. Plejer det stop-
pe her?
pe her?
Annette
.Bare en halv times tid. Det skal længere
indover i fjorden.
indover i fjorden.
Thora
.Og så udover igen. Ud på det store åbne hav.
Tænk, – at få være med! Den, som kunde det!
Den, som bare kunde!
Tænk, – at få være med! Den, som kunde det!
Den, som bare kunde!
Hesler
.Har De aldrig fåt gøre nogen større sørejse,
fru Wangel?
fru Wangel?
Thora
.Faksimile
legg: 24, blad: [2]r
Aldrig nogensinde. Bare sådanne små far-
ter her inde i fjordene.
ter her inde i fjordene.
Annette
(me{t}d et suk.)
Å nej, vi får nok ta’ til takke med landjorden.
Hesler
smiler.)
Nå, der hører vi jo e<...>
også egentlig hjemme.
Thora
.Nej, det tror jeg slet ikke vi gør.
Hesler
.Ikke på landjorden?
Thora
.Nej. Jeg tror ikke det. Jeg tror at dersom men-
neskene bare fra først af var begyndt at vænne
sig til at leve ˹sit liv på˺ i havet, ˹– i havet kanske –˺ – vi vilde da nu have været
ganske anderledes ˹fuldkomne end vi er˺. Både bedre og lykkelige-
re.
neskene bare fra først af var begyndt at vænne
sig til at leve ˹sit liv på˺ i havet, ˹– i havet kanske –˺ – vi vilde da nu have været
ganske anderledes ˹fuldkomne end vi er˺. Både bedre og lykkelige-
re.
Hesler
.Men tror De også det vilde været muligt? ˹Tror de virkelig det˺
Thora
.Ja, jeg gad vide om det ikke skulde været
mulig det. Jeg har mangen gang talt med Wan-
gel om dette her –
mulig det. Jeg har mangen gang talt med Wan-
gel om dette her –
Thora
.Jo, han mener, det kunde kanske nok være.
Hesler
.Nå lad gå. Men skét er skét. ˹Vi har truffet vort valg.˺ Og under alle
omstændigheder er det nu for sent at rette på
fejlen.
omstændigheder er det nu for sent at rette på
fejlen.
Thora
.Ja, der siger De en sørgelig sandhed. Og jeg
tror menneskene aner noget sådant. At de går
og bærer på det som på en lønlig anger og sorg.
De kan tro mig, – deri er det at menneskenes
tungsind har sin dybeste grund. Tro {d}De mig
på det.
tror menneskene aner noget sådant. At de går
og bærer på det som på en lønlig anger og sorg.
De kan tro mig, – deri er det at menneskenes
tungsind har sin dybeste grund. Tro {d}De mig
på det.
Hesler
.Men, bedste fru Wangel, – jeg har ikke fåt det
indtryk at menneskene er så svært tungsindige{.} ˹endda.˺
Jeg synes tvert imod at de fleste me ser livet
så lyst og let og i en stor stille ubevidst glæde.
indtryk at menneskene er så svært tungsindige{.} ˹endda.˺
Jeg synes tvert imod at de fleste me ser livet
så lyst og let og i en stor stille ubevidst glæde.
Thora
.Å nej, det er nok ikke så. Den glæden – den
er nok ligesom vor glæde over det lange lyse
sommerdøgn. Den har mindelsen om det kom-
mende mørke over sig. Den ˹mindelsen˺ kaster sin skygge
over menneskeglæden, – ligesom drivskyen ka-
ster sin skygge over fjorden. Den lå der så blank
og blå. Og så med et –
er nok ligesom vor glæde over det lange lyse
sommerdøgn. Den har mindelsen om det kom-
mende mørke over sig. Den ˹mindelsen˺ kaster sin skygge
over menneskeglæden, – ligesom drivskyen ka-
Faksimile
legg: 25, blad: [1]r
25.
ster sin skygge over fjorden. Den lå der så blank
og blå. Og så med et –
Annette
.Du skulde ikke gi’ dig af med slige triste tan-
ker nu. Du var jo nu nylig så glad og så opli-
vet –
ker nu. Du var jo nu nylig så glad og så opli-
vet –
Thora
.Ja ja, jeg var det. Å dette her – det er så dumt
af <...> mig. Bare Wangel vilde komme her ned. –
Han lovte mig det så bestemt. ˹Men han kommer jo ikke alligevel˺ ˹Han har visst glemt det˺ A, kære herr Hes-
ler, vil ikke De ˹hjælpe mig at finde ham˺ hente ham ? ˹se til at finde ham for mig.˺
af <...> mig. Bare Wangel vilde komme her ned. –
Han lovte mig det så bestemt. ˹Men han kommer jo ikke alligevel˺ ˹Han har visst glemt det˺ A, kære herr Hes-
ler, vil ikke De ˹hjælpe mig at finde ham˺ hente ham ? ˹se til at finde ham for mig.˺
Hesler
.Jo, meget gerne.
Thora
.Sig ham at han endelig må komme. Sig at jeg
kan ikke se ham –
kan ikke se ham –
Hesler
.Ikke se ham –?
Thora
.Nej nej.
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg. Dens plassering i teksten følger førstetrykket og det første tilføyelsestegnet]
De forstår mig ikke. Når han ikke
er tilstede, så { <...> }kan jeg tidt ikke
huske hvorledes han ser ud.
Og så er det som om jeg rent havde
mistet ham. Det er så forfærdelig
pinligt. ˺ Men gå bare.
De forstår mig ikke. Når han ikke
er tilstede, så { <...> }kan jeg tidt ikke
huske hvorledes han ser ud.
Og så er det som om jeg rent havde
mistet ham. Det er så forfærdelig
pinligt. ˺ Men gå bare.
Annette
.
(til Hesler.)
Jeg går med Dem. De ved jo ikke besked –
Hesler
.Å hvad. Jeg skal nok –
Faksimile
legg: 25, blad: [1]v
Annette
.Nej nej, jeg er urolig. Jeg er ræd han er ombord
i dampskibet.
i dampskibet.
Hesler
.Ræd?
Annette
.Ja, han plejer se om der er bekendte med. Og
så er der en restauration ombord –
så er der en restauration ombord –
Hesler
.Ah! Ja kom så.
(Hesler og Annette går ud til venstre.)
(Thora går urolig omkring mellem træerne.)
(Udenfor på fodstien bag stakittet kommer fra
venstre en frem̅ed ˹tarveligt˺ halvt turist-halvt sømandklædt
mand. Han har busket rødligt skæg og hår. Skot-
tehue og en rejsetaske i en rem over skuldren.)
venstre en frem̅ed ˹tarveligt˺ halvt turist-halvt sømandklædt
mand. Han har busket rødligt skæg og hår. Skot-
tehue og en rejsetaske i en rem over skuldren.)
Den fremede mand
(går forsigtigt langs stakittet og spejder ind i
haven. Da han får øje på Thora standser han og
ser ufravendt og forskende på hende.)
God aften.
Thora
(vender sig om og råber:)
Å, kommer du da endelig!
Thora
(ser overrasket og ængstelig på ham og spørger:)
Hvem er De? Søger De nogen her?
Den fremmede
.Det kan du vel forstå.
Thora
(stud{ <...>r}ser.)
Hvad er det? Hvorledes tiltaler De mig? Hvem
ser De efter?
ser De efter?
Den fremmede
.Jeg ser da vel efter dig.
Thora
.Ah! (ser et øjeblik på ham, tumler tilbage
og bryder ud i et halvkvalt skrig:) Øjnene! –
Øjnene!
og bryder ud i et halvkvalt skrig:) Øjnene! –
Øjnene!
Den fremmede
.Nå, – begynder du ˹endelig˺ at dra’ kendsel på mig?
Jeg kendte dig straks, jeg, Thora.
Jeg kendte dig straks, jeg, Thora.
Thora
.Øjnene! Se ikke så på mig! Jeg skriger om hjælp!
Den fremmede
.Hys, hys! Vær ikke ræd. Jeg gør dig jo ikke noget.
(læner sig med armene på havegærdet.
Den fremmede
(læner sig med armene på havegærdet.)
Jeg er kommen med den engelske damperen.
Thora
.Hvad vil De mig?
Den fremmede
.Jeg lovte dig jo at komme igen, så snart jeg
kun{n}de –
kun{n}de –
Thora
.Rejs! Rejs igen! Jeg har jo skrevet Dem til
at alt skulde være forbi! Alt sammen!
at alt skulde være forbi! Alt sammen!
Den fremmede
,
(uforstyrret, uden at svare.)
Jeg vilde gerne kommet til dig før. Men det
kunde jeg ikke. Nu kunde jeg da endelig. Og så
har du mig da, Thora.
kunde jeg ikke. Nu kunde jeg da endelig. Og så
har du mig da, Thora.
Thora
.Hvad er det, De vil mig? Hvad er det, De tæn-
ker på? Hvad er det, De er kommet her for?
ker på? Hvad er det, De er kommet her for?
Den fremmede
.Du kan da vel vide, jeg er kommet for at hen-
te dig.
te dig.
Thora
(viger i rædsel.)
Faksimile
legg: 26, blad: [1]r
26.
Hente mig! Er det det, De tænker på! Kom-
mer De her for at hente mig!
mer De her for at hente mig!
Ja.
Men De må jo dog vide at jeg er gift.
Ja jeg ved det.
{o}Og så alligever –
så
så
Den fremmede
.Ja vel gør jeg det.
Thora
(griber sig med begge hænder om hodet.)
Å dette forfærdelige –! Å, dette grufulde, gru-
fulde –!
fulde –!
Den fremmede
.Vil du kanske ikke?
Thora
.Se ikke sådan på mig!
Den fremmede
.Jeg spør’ om du ikke vil?
Thora
.Nej, nej, nej! Jeg vil ikke! Aldrig i evighed!
Jeg vil ikke, siger jeg! Jeg hverken kan eller vil!
Jeg tør ikke heller!
Jeg vil ikke, siger jeg! Jeg hverken kan eller vil!
Jeg tør ikke heller!
Den fremmede
(stiger over gærdet og kommer ind i haven.)
Ja ja{,}da, Thora, – så lad mig bare sige dig én
ting før jeg rejser.
ting før jeg rejser.
Thora
(vil flygte men kan ikke. Hun står som lam-
met af rædsel og støtter sig til en træstamme
Faksimile
legg: 26, blad: [1]v
ved dammen.)
Rør mig ikke! Kom ikke hid til mig!
Ikke nærmere! Rør mig ikke, siger jeg!
Ikke nærmere! Rør mig ikke, siger jeg!
Den fremmede
(et par skridt imod hende.)
Du får ikke være så ræd for mig, Thora.
Thora
(slår hænderne for øjnene:)
Se ikke sådan på mig!
Den fremmede
.Bare ikke ræd. Ikke ræd.
(Wangel kommer gennem haven fra ven-
stre.)
stre.)
Wangel
.
\ (endnu inde mellem træerne.) /
Nå, du har nok ventet dygtig længe på mig.
Thora
(iler hen til ham, slår armene om ham og
råber:)
Å Wangel, – frels mig! Frels mig ˹du˺ – om du
kan!
kan!
Wangel
.Thora, – hvad i guds navn –!
Thora
.Frels mig, Wangel! Ser du ham da ikke!
Der borte står han jo!
Der borte står han jo!
Faksimile
legg: 26, blad: [2]r
Wangel
,
(ser derhe{d}n.)
Den fremmede mand. (går nærmere.)
˹Må jeg spørge˺ Hvem er
De? Og ˹hvorfor kommer˺ hvad søger De her inde i haven?
De? Og ˹hvorfor kommer˺ hvad søger De her inde i haven?
Den fremmede
(tyder med et nik mod Thora.)
Vil tale med hende der.
Wangel
.Ja så. Så var det vel Dem –. (til Thora.) Jeg
hører, der har været en fremmed mand inde i
gården og spurt efter dig.
hører, der har været en fremmed mand inde i
gården og spurt efter dig.
Den fremmede
.Ja, det var mig.
Wangel
.Og hvad vil De så min hustru? (vender sig.) Ken-
der { <...> }Du ham, Thora?
der { <...> }Du ham, Thora?
Thora
(sagte, vrider hænderne.)
Å, om jeg kender ham! Ja, ja, ja!
Wangel
(hurtigt.)
Nu!
Thora
.Å, det er jo ham, Wangel. Det er ham, som du
ved –!
ved –!
Faksimile
legg: 26, blad: [2]v
Wangel
.Hvad! Hvad er det du siger! (vender sig.) Er
De den Johnson, som engang –?
De den Johnson, som engang –?
Den fremmede
.Nå. De kan jo kalde mig Johnson. Gerne for
mig. For resten heder jeg ikke så.
mig. For resten heder jeg ikke så.
Wangel
.Ikke det?
Den fremmede
.Ikke nu længer. Nej.
Wangel
.Og hvad kan De så ville min hustru? Ja,
for De ved jo altså at hun er gift? Og hvem
hun er gift med, ved De jo også.
for De ved jo altså at hun er gift? Og hvem
hun er gift med, ved De jo også.
Den fremmede
.Det fik jeg vide for
˹over tre˺
t{r}
˹o˺
e
år siden.
Thora
.
(levende, spændt.)
Hvorledes fik De vide det?
Den fremmede
.
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Jeg var på vejen ˹hjem˺ hid til
dig. ˺ Ved en He hændelse. Jeg ˹Så˺ kom over en gam-
mel avis. Det var et blad her fra disse kanter.
Og i det var det jeg læste om vielsen.
Jeg var på vejen ˹hjem˺ hid til
dig. ˺ Ved en He hændelse. Jeg ˹Så˺ kom over en gam-
mel avis. Det var et blad her fra disse kanter.
Og i det var det jeg læste om vielsen.
Thora
(hen for sig.)
˹
[HIS: tilføyelsen står på bunnen av siden]
Vielsen! Og en vielse var jo det { <...> }med ringene også. Åh –!˺
Å, jeg forstod det nok! Da – da kom det!
Vielsen! Og en vielse var jo det { <...> }med ringene også. Åh –!˺
Faksimile
legg: 27, blad: [1]r
27.
Å, jeg forstod det nok! Da – da kom det!
Wangel
.Men når De ved alt dette –. Når {d}De altså kender
forholdene, – hvad har De så egentlig ˹mere˺ her at gø-
re. Hvorfor kommer De her og søger min hus-
tru op?
forholdene, – hvad har De så egentlig ˹mere˺ her at gø-
re. Hvorfor kommer De her og søger min hus-
tru op?
Den frem{ed}mede
.J{a}eg havde lovet Thora at komme ˹til hende˺ så snart jeg
kunde.
kunde.
Wangel
.Thora –
Den fremmede
.Og Thora havde lovet mig så sikkert at bie ˹på mig˺ til
jeg kom <...> .
jeg kom <...> .
Wangel
.De kalder min hustru ved fornavn. Den slags
fortrolighed bruges ikke her. ˹hos os.˺
fortrolighed bruges ikke her. ˹hos os.˺
Den fremmede
.Jeg ved godt det. Men da hun nu først og
fremst hører mig til –
fremst hører mig til –
Thora
.
(viger bag Wangel)
Ah, det siger han! ˹Han slipper mig aldrig!˺
Wangel
.Dem! Siger De, at hun hører Dem til!
Faksimile
legg: 27, blad: [1]v
Den fremmede
.Har hun fortalt Dem noget om to fingerringe?
Min ring og Thoras.
Min ring og Thoras.
Wangel
.Ja vel. Men hvad så?
<...>
Hun gjorde det jo
siden forbi. De har jo fåt hendes breve. De véd
det altså.
siden forbi. De har jo fåt hendes breve. De véd
det altså.
Den fremmede
.Både Thora og jeg var enige om det at dette
med ringene skulde stå ved magt og gælde så
˹fuldt og˺ godt som en vielse.
med ringene skulde stå ved magt og gælde så
˹fuldt og˺ godt som en vielse.
Thora
.Men jeg vil ikke! Aldrig i verden vil jeg. Sé
ikke således på mig! Jeg vil ikke, siger jeg!
ikke således på mig! Jeg vil ikke, siger jeg!
Wangel
.De må være en forstyrret mand dersom De
tror, De kan komme her og bygge nogen ret på
slige ba{n}rnestreger.
tror, De kan komme her og bygge nogen ret på
slige ba{n}rnestreger.
Den fremmede
.Det er sandt. Nogen ret, – i den mening, som
De tar det, – det har jeg jo slet ikke.
De tar det, – det har jeg jo slet ikke.
Wangel
.Men hvad vil De så? De bilder Dem da vel al-
drig ind at De kan ta’ hende fra mig med magt!
Mod hendes egen vilje!
drig ind at De kan ta’ hende fra mig med magt!
Mod hendes egen vilje!
Faksimile
legg: 27, blad: [2]r
Den fremmede
.Nej. Hvad skulde det være godt for? Vil Thora
være med mig så må hun rejse frivillig.
være med mig så må hun rejse frivillig.
Thora
..Og det kan De tænke Dem –!
Wangel
.De må være sindsforvirret. Gå Deres vej! Vi har
ikke noget mere med Dem at skaffe!
ikke noget mere med Dem at skaffe!
Den fremmede
.
(ser på sit uhr.)
Det er snart på tiden for mig at komme om-
bord igen. (et skridt nærmere) Ja ja, Thora, – nu
har jeg gjort min skyldighed. Jeg har holde det
ord, jeg gav dig.
bord igen. (et skridt nærmere) Ja ja, Thora, – nu
har jeg gjort min skyldighed. Jeg har holde det
ord, jeg gav dig.
Thora
(viger tilside.)
Rør mig ikke.
Den fremmede
.Og så får du betænke dig til i morgen kveld.
˹
[HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
bævende
Da kommer De igen –!˺
bævende
Da kommer De igen –!˺
Wangel
.Her er ingen ting at betænke! Se til at De kom-
mer ud!
mer ud!
Den fremmede
.Nu går jeg med damperen indover i fjorden.
Imorgen kveld kommer jeg igen. Og så ser jeg ind-
om til dig. Du får vente på mig her i haven. For
jeg vil helst gøre de{t} ˹n˺ ˹sagen˺ af med dig alene, forstår
du.
Imorgen kveld kommer jeg igen. Og så ser jeg ind-
Faksimile
legg: 27, blad: [2]v
om til dig. Du får vente på mig her i haven. For
jeg vil helst gøre de{t} ˹n˺ ˹sagen˺ af med dig alene, forstår
du.
{W}Thora
(sagte og rystende.)
Å, hører du det, Wangel! Han kommer igen!
Wangel
.Vær bare rolig. Det skal vi nok vide at forhin-
dre.
dre.
Den fremmede
.Farvel da så længe, Thora. I morgen kveld
altså.
altså.
Thora
(skriger.)
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Å nej nej, kom ikke igen. Kom
aldrig igen˺
※ [HIS: Det er et kryss i margen, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.] ˹Å˺ Sé ˹da˺ ikke sådan på mig! Å øjnene! Øjnene!
Å nej nej, kom ikke igen. Kom
aldrig igen˺
※ [HIS: Det er et kryss i margen, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.] ˹Å˺ Sé ˹da˺ ikke sådan på mig! Å øjnene! Øjnene!
Wangel
.Øjnene! Hvad mener du med det –!
Den fremmede
.Og skulde du til den tid bli’ til sinds at føl-
ge med mig –
ge med mig –
Thora
.
※
[HIS: Det er et kryss i margen, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.]
Aldrig! Aldrig i evighed! Aldrig det!
Den fremmede
.Jeg mener bare at så får du holde dig rejse-
færdig. Imorgen kveld altså, forstår du.
færdig. Imorgen kveld altså, forstår du.
Faksimile
legg: 28, blad: [1]r
28.
Thora
.Aldrig, siger jeg! Rejs, rejs!
Wangel
.Gå op i huset, Thora!
Thora
.Jeg kan ikke. Å hjælp mig! Frels mig, Wan-
gel!
gel!
Den fremmede
.For du må vel tænke på den ting, at rejser du
ikke med mig denne gang, så er det for sent.
ikke med mig denne gang, så er det for sent.
Thora
.For sent –?
Den fremmede
.Kan aldrig gøres om igen da, Thora. Jeg kom-
mer aldrig mere på disse kanter. Du får aldrig
se mig mere. Aldrig høre fra mig heller. Da
er jeg som død og borte fra dig for bestandig.
mer aldrig mere på disse kanter. Du får aldrig
se mig mere. Aldrig høre fra mig heller. Da
er jeg som død og borte fra dig for bestandig.
Thora
(ånder som befriet.)
Ah –!
Den fremmede
.Tænk altså nøje over, hvad du gør. Farvel!
(går hen og stiger over gærdet, standser og si-
ger:) Ja, Thora, – hold dig så rejsefærdig til
imorgen kveld. For da kommer jeg her og
henter dig.
(går hen og stiger over gærdet, standser og si-
ger:) Ja, Thora, – hold dig så rejsefærdig til
imorgen kveld. For da kommer jeg her og
Faksimile
legg: 28, blad: [1]v
henter dig.
(Han går langsomt og rolig henad fodsti-
en ud til højre.)
en ud til højre.)
Thora
(ser en stund efter ham.)
Å, dette grufulde menneske!
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Frivillig, sa’ han!
Tænk, – han sa’, frivillig skulde
jeg følge med ham ˺
Frivillig, sa’ han!
Tænk, – han sa’, frivillig skulde
jeg følge med ham ˺
Wangel
.Vær bare sindig. Nu er han jo borte. Du får
aldrig sé ham mere.
aldrig sé ham mere.
Thora
.Å hvor kan du ˹
da
˺ sige det. Han kommer jo igen.
imorgen nat.
imorgen nat.
Wangel
.Lad ham komme. Dig skal han i alle fald
ikke træffe ˹mødes med.˺
ikke træffe ˹mødes med.˺
Thora
.Tror du, du kan hindre det? Å, jeg ved ikke
det sted i verden, hvor jeg synes jeg kan være tryg
for ham.
det sted i verden, hvor jeg synes jeg kan være tryg
for ham.
W
Ja kære, lid du bare på mig.
Wangel
.
Først og fremst må du nu sé at få ham ud
af dit syge sind.
af dit syge sind.
Thora
.
Ja ja, om jeg bare kunde. (ser hen for sig.)
Så sikker som han var på at jeg vilde rejse
med ham. – Har du hørt og set nogen mand
så sikker som han, Wangel!
Så sikker som han var på at jeg vilde rejse
Faksimile
legg: 28, blad: [2]r
med ham. – Har du hørt og set nogen mand
så sikker som han, Wangel!
Wangel
.
Du må slå ham ud af dine tanker, siger
jeg.
jeg.
Thora
.
Ja, den, som kunde det.
Wangel
.
Du må! Du må! Du ved ikke, hvad det el-
lers kan føre til.
lers kan føre til.
Thora
(grublende,{)} ˹uden at høre på ham.)˺
Når han nu har været her – imorgen aften –.
Og ˹når˺ han så er rejst med dampskibet –.
Og ˹når˺ han så er rejst med dampskibet –.
Wangel
.Ja, hvad så?
Thora
.Tror du da at han aldrig mere kommer˹?˺
i-
gen?
gen?
Wangel
.Nej, kære Thora, det kan du ˹visst˺ være ganske tryg
for.
for.
Thora
.Aldrig mere? Aldrig i hel{
<...>
}e livet. Tror du
det?
det?
Faksimile
legg: 28, blad: [2]v
Wangel
.
Ald Det er jeg så viss på. Du vil aldrig få
se ham mere.
se ham mere.
Thora
(uvilkårligt.)
Aldrig –
Wangel
.
Hvor kan du da frygte for det? Hvad skul-
de han vel gøre her ˹en gang til˺ mere ? Tænk dig dog for-
nuftig om, kære. Nu har han jo fåt høre af din
egen mund at du slet ikke vil vide af ham.
de han vel gøre her ˹en gang til˺ mere ? Tænk dig dog for-
nuftig om, kære. Nu har han jo fåt høre af din
egen mund at du slet ikke vil vide af ham.
Thora
.
Nej. Det er visst. Imorgen
˹altså˺
kveld
–. Og så
aldrig mere.
aldrig mere.
Wangel
.Og skulde han end ˹finde på at˺ komme her igen ˹bagefter˺ –
Thora
,
(spændt.)
Hvad så –?
Wangel
.Da står det jo i vor magt at gøre ham u-
skadelig, kære Thora.
skadelig, kære Thora.
Thora
.Å, tro aldrig det ˹det står ikke i noget menneskes magt –˺
Wangel
.Faksimile
legg: 29, blad: [1]r
29.
Det står i vor magt, siger jeg. Kommer han
her igen –! Kan du ikke få fred for han på d
anden måde, så skal han ˹få˺ ˹komme til at˺ bøde for drabet
på kaptejnen.
her igen –! Kan du ikke få fred for han på d
anden måde, så skal han ˹få˺ ˹komme til at˺ bøde for drabet
på kaptejnen.
Thora
.Nej, nej, nej. V{ed}i ved ingen ting om drabet på
kaptejnen! Slet ingen ting!
kaptejnen! Slet ingen ting!
Wangel
.Ved vi ikke! Han har jo selv tilståt det for dig!
Thora
.Nej, ingen ting om dette. Siger du noget, så næg-
ter jeg det. Jeg nægter al ting. Det går aldrig
an at sætte den mand fast. Ikke spærre
ham inde. Han vilde ikke kunne bære det. –
Han hører til der ude, – langt ude på det fri
åbne hav! Der hører han til.
ter jeg det. Jeg nægter al ting. Det går aldrig
an at sætte den mand fast. Ikke spærre
ham inde. Han vilde ikke kunne bære det. –
Han hører til der ude, – langt ude på det fri
åbne hav! Der hører han til.
Wangel
(langsomt, ser på hende.)
Ah, Thora, – Thora –!
Thora
(kaster sig voldsomt om hans hals.)
Å kære velsignede, – frels mig for den mand!
Wangel
(gør sig læmpeligt løs.)
Kom! Kom med mig!
Faksimile
legg: 29, blad: [1]v
(Lyngstrand og Frida, begge med fiskestæn-
gerne, kommer frem ved dammen til højre.)
gerne, kommer frem ved dammen til højre.)
Lyngstrand
.Å nej, frue, nu skal De høre noget mærkeligt.
Wangel
.Hvad er det?
Lyngstrand
.
HVi har set amerikaneren. Han gik bag
om haven og ombord i det store engelske damp-
skibet.
om haven og ombord i det store engelske damp-
skibet.
Wangel
.Hvor kender De den mand fra?
Lyngstrand
.Jeg har faret til sjøs med ham en gang. Jeg trode
så visst han var druknet. Og så er han ganske
levendes.
så visst han var druknet. Og så er han ganske
levendes.
Wangel
.Ved De noget nærmere om ham?
Lyngstrand
.Ja, jeg ved det {e}at han er kommen for at hævne
sig på sin troløse sjømandskone.
sig på sin troløse sjømandskone.
Wangel
Hvad er det De siger?
Frida
.Wangel
.Jeg forstår ikke et ord –
Thora
.Du skal få høre det siden.
(Hesler og Annette kommer fra venstre på fod-
stien udenfor havegærdet.)
stien udenfor havegærdet.)
Annette
,
(til dem i haven.)
Kom her og sé. Nu går den engelske damperen
indover fjorden.
indover fjorden.
(Et stort dampskib glider langsomt forbi ude
på fjorden.)
på fjorden.)
Lyngstrand
(til Frida henne ved havegærdet.)
I nat kommer han visst over hende.
Frida
.Over den troløse sjømandskonen.
Lyngstrand
.Ja. Ved midnats tider.
Frida
.Jeg synes det må bli’ spændende.
Thora
(ser efter skibet.)
Imorgen ˹altså kommer han igen.˺
kvæld – Å den grufulde!
Faksimile
legg: 29, blad: [2]v
Wangel
.Og så aldrig mere.
Thora
.
Imorgen altså. (sagte og bævende.) Å, Wan-
gel, – frels mig for mig selv!
gel, – frels mig for mig selv!
Wangel
.Thora! Tal ud! ˹Jeg ser det.˺ Her er noget bagved!
Thora
.Det dragende ˹er bagved.˺. Havet, – havet.
Det dragende?
Den mand er som havet.
(Hun går langsomt og grublende gennem
haven ud til venstre. Wangel går ved siden
af og iagttager hende forskende.)
haven ud til venstre. Wangel går ved siden
af og iagttager hende forskende.)
Faksimile
legg: 30, blad: [1]r
30.
Fjerde akt.
(Doktor Wangels havestue: Døre til højre og
venstre. I baggrunden mellem begge vinduer-
ne åben glasdør ud til verandaen. Nedenfor
denne sés en del af haven. Sofa med bord
foran til venstre. Til højre et pianoforte og læn-
gere tilbage en stor blomsteropsats. Midt på gul-
vet oppe imod glasdøren et bord med stole om-
kring. På bordet et stort blomstrende rosentræ
og andre potteplanter omkring. Det er for-
middag.)
venstre. I baggrunden mellem begge vinduer-
ne åben glasdør ud til verandaen. Nedenfor
denne sés en del af haven. Sofa med bord
foran til venstre. Til højre et pianoforte og læn-
gere tilbage en stor blomsteropsats. Midt på gul-
vet oppe imod glasdøren et bord med stole om-
kring. På bordet et stort blomstrende rosentræ
og andre potteplanter omkring. Det er for-
middag.)
(Inde i stuen {s<...>
}ved bordet til venstre sid-
der Annette i sofaen ˹beskæftiget med et broderi˺ og Lyngstrand på en
stol ved den øvre ende af bordet. Ude på
verandaen sidder Frida på rækværket og sér
bortover mod fjorden.)
der Annette i sofaen ˹beskæftiget med et broderi˺ og Lyngstrand på en
stol ved den øvre ende af bordet. Ude på
verandaen sidder Frida på rækværket og sér
bortover mod fjorden.)
Lyngstrand
(sidder en stund i taushed og ser på hvor-
ledes hun arbejder.)
Det må visst være svært vanskeligt at sy
slig en bord, frøken Wangel.
slig en bord, frøken Wangel.
Faksimile
legg: 30, blad: [1]v
Annette
.Å nej. Det er ikke så vanskeligt. Når en bare
passer på at tælle rigtig –
passer på at tælle rigtig –
Lyngstrand
.Tælle? Må De tælle også?
Annette
.Ja, stingene. Se her.
Lyngstrand
.Rigtig, ja. Tænk bare. Det er jo næsten som
en slags kunst. Kan De tegne også?
en slags kunst. Kan De tegne også?
Annette
.Å ja når jeg har mønster for mig.
Lyngstrand
.Ikke ellers.
Annette
.Nej, ellers ikke.
Lyngstrand
.Så er det ikke rigtig kunst alligevel.
Annette
.Nej, det er jo mest håndfærdighed.
Lyngstrand
.Men jeg tror De kunde lære kunst.
Annette
.
All Nå jeg ikke har anlæg?
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 30, blad: [2]r
Alligevel. Hvis {d}De bestandig var sammen med
en rigtig kunstner –
en rigtig kunstner –
Annette
.Tror De jeg så kunde lære af ham?
Lyngstrand
.Ikke sådan på almindelig måde. Men jeg tror
det vilde komme over Dem lidt efter lidt. Ligesom
et slags underværk, frøken Wangel.
det vilde komme over Dem lidt efter lidt. Ligesom
et slags underværk, frøken Wangel.
Annette
.Det var underligt.
Lyngstrand
(lidt efter.)
Har De tænkt nærmere –. Jeg mener – om De har
tænkt sådan dybere og alvorligt over ægteskabet,
frøken?
tænkt sådan dybere og alvorligt over ægteskabet,
frøken?
Annette
,
(ser flygtig på ham.)
Over –? Nej.
Lyngstrand
.Jeg har.
Annette
.Så? Har De det.
Lyngstrand
.Ja, jeg tænker svært ofte over slige ting. Mest
over ægteskabet. Og så har jeg jo læst om det i ad-
skillige bøger også. Jeg tror at ægteskabet må
være ligesom et slags underværk at regne for.
At kvinden sådan efterhånden forvandler sig o-
ver til at bli’ sin mand lig.
over ægteskabet. Og så har jeg jo læst om det i ad-
Faksimile
legg: 30, blad: [2]v
skillige bøger også. Jeg tror at ægteskabet må
være ligesom et slags underværk at regne for.
At kvinden sådan efterhånden forvandler sig o-
ver til at bli’ sin mand lig.
Annette
.Får hans interesser, mener De?
Lyngstrand
.Ja, netop det?
Annette
.Nå men hans evner da? Hans anlæg og hans
færdigheder?
færdigheder?
Lyngstrand
.Hm, – jeg gad vide om ikke alt det også –.
Annette
.Så tror De kanske også, at det, som en mand
har læst eller tænkt sig til – det skulde gå over til
hans hustru.
har læst eller tænkt sig til – det skulde gå over til
hans hustru.
Lyngstrand
.Det også, ja. Lidt efter lidt. Ligesom ved et
underværk. Men jeg ved nok at sligt bare kan ske
ske i et ægteskab som er trofast og kærligt og rig-
tig lykkeligt.
underværk. Men jeg ved nok at sligt bare kan ske
ske i et ægteskab som er trofast og kærligt og rig-
tig lykkeligt.
Annette
.Er det aldrig faldt Dem ind at en mand kan-
ske også kunde ˹drages˺ gå således over i sin hustru? ˹Bli’ hende lig, mener jeg.˺
ske også kunde ˹drages˺ gå således over i sin hustru? ˹Bli’ hende lig, mener jeg.˺
Faksimile
legg: 31, blad: [1]r
31.
Lyngstrand
.En mand? Nej, – det har jeg ikke tænkt mig.
Annette
.Men hvorfor ikke lige så godt det?
Lyngstrand
.Nej, for en mand har jo et kald at leve for. Og det er
det, som gør en mand så stærk og fast, frøken
Wangel. Han har et livskald.
det, som gør en mand så stærk og fast, frøken
Wangel. Han har et livskald.
Annette
.Hver eneste en?
Lyngstrand
.Å nej. Jeg tænker nu nærmest på kunstneren.
Annette
.Synes De det er rigtigt af en kunstner at han
går hen og gifter sig?
går hen og gifter sig?
Lyngstrand
.Ja, det gør jeg da. Når han finder nogen, som
han holder inderlig af –
han holder inderlig af –
Annette
.Alligevel. Jeg tænker mig at han helst skulde
leve bare for sin kunst allene.
leve bare for sin kunst allene.
Lyngstrand
.Ja vel skal han det. Men det kan han jo så godt
om han også gifter sig.
om han også gifter sig.
Lyngstrand
.Hun? Hvorledes –?
Annette
.Ja, hvad skal hun så leve for?
Lyngstrand
.Hun skal også leve for hans kunst. Jeg sy-
nes en kvinde måtte føle sig så inderlig lykke-
lig ved det.
nes en kvinde måtte føle sig så inderlig lykke-
lig ved det.
Annette
.Hm, – jeg ved ikke rigtig –
Lyngstrand
.Jo, frøken, det kan De tro. Det er ikke bare al
den ære og anseelse hun nyder for hans skyld.
For det synes jeg næsten er det mindste at regne
for. Men det, at hun hjælper ham til at skabe, – let-
ter arbejdet for ham ved at være om han, hygge
for ham og pleje ham godt og gøre ham livet let
og fornøjeligt. Det synes jeg måtte være så dejligt
for en kvinde.
den ære og anseelse hun nyder for hans skyld.
For det synes jeg næsten er det mindste at regne
for. Men det, at hun hjælper ham til at skabe, – let-
ter arbejdet for ham ved at være om han, hygge
for ham og pleje ham godt og gøre ham livet let
og fornøjeligt. Det synes jeg måtte være så dejligt
for en kvinde.
Annette
.Å, De ved ikke selv, hvor egenkærlig De er.
Lyngstrand
.Er jeg egenkærlig! Nå, du store gud –! Å,
D dersom De bare kendte mig. Frøken Wangel,
når jeg nu engang er borte –. Og det er jeg jo
snart –
D dersom De bare kendte mig. Frøken Wangel,
Faksimile
legg: 31, blad: [2]r
når jeg nu engang er borte –. Og det er jeg jo
snart –
(ser deltagende på ham)
Men ˹begynd˺ da ikke at tro noget så
trist.
trist.
I grunden er det da ikke
så trist, synes jeg.
så trist, synes jeg.
Annette
.Hvorledes mener De
˹da˺
det
?
Lyngstrand
.Jeg rejser jo om en måneds tid. Herfra. Og si-
den så går jeg jo til de sydlige lande.
den så går jeg jo til de sydlige lande.
Annette
.Ah, således.
Lyngstrand
.Vil De så en gang imellem tænke på mig,
frøken?
frøken?
Annette
.Ja, det vil jeg gerne.
Lyngstrand
.
(glad.)
Nej, lover De mig det!
Annette
.Ja, det lover jeg.
Lyngstrand
.Helligt og dyrt, frøken Annette?
Annette
.Helligt og dyrt. (heftigt.) Å men hvad skal
det egentlig til, dette her. Det fører jo ikke til
noget.
det egentlig til, dette her. Det fører jo ikke til
noget.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]v
Lyngstrand
.Hvor kan De da sige det! For mig vilde det
da være så dejligt at vide at De gik her hjem-
me og tænkte på mig.
da være så dejligt at vide at De gik her hjem-
me og tænkte på mig.
Annette
.Ja men hvad så videre?
Lyngstrand
.Noget videre ved jeg ikke.
Annette
.Ikke jeg heller. Der står jo så meget i vejen.
Al verdens ting står i vejen.
Al verdens ting står i vejen.
Lyngstrand
.Å der kunde vel ske et eller andet under-
værk. En lykkelig tilskikkelse af skæbnen. For
jeg tror nu det at jeg har lykken med mig.
værk. En lykkelig tilskikkelse af skæbnen. For
jeg tror nu det at jeg har lykken med mig.
Annette
.Ja tror De ikke det!
Lyngstrand
.Jo, det tror jeg så fuldt og fast. Og så om nogen
år, når jeg kommer hjem som en navnkundig
billedhugger og i gode kår og i sundhedens fyl-
de –
år, når jeg kommer hjem som en navnkundig
billedhugger og i gode kår og i sundhedens fyl-
de –
Annette
.Ja ja visst. De vil vi håbe.
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 32, blad: [1]r
32.
Det kan De trygt. Bare De tænker trofast og
varmt på mig mens jeg er ude i de sydlige lan-
de. Og det har jeg jo nu Deres ord for.
varmt på mig mens jeg er ude i de sydlige lan-
de. Og det har jeg jo nu Deres ord for.
Annette
.Det har De. Men det fører visst ikke til noget
alligevel.
alligevel.
Lyngstrand
.Ja det får være det samme. De vil i alle
fald være så dejligt for mig at vide at De
går her hjemme og har hjertelige tanker for
mig. ˹Jo, fr. B. det vil da i det mindste føre til det at
så får jeg arbejde så meget des lettere og fortere på
mit kunstværk˺
fald være så dejligt for mig at vide at De
går her hjemme og har hjertelige tanker for
mig. ˹Jo, fr. B. det vil da i det mindste føre til det at
så får jeg arbejde så meget des lettere og fortere på
mit kunstværk˺
Annette
(ser på ham.)
Nå, men
De selv da? ˹Tror De det?˺
Lyngstrand
.
Jeg –? ˹Ja det føler jeg indvendig.˺
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Og jeg synes ˹da˺ det måtte være
så oplivende for Dem※ her
i ensomheden når De vidste
med Dem selv at De ligesom
hjalp mig med at skabe.˺
Og jeg synes ˹da˺ det måtte være
så oplivende for Dem※ her
i ensomheden når De vidste
med Dem selv at De ligesom
hjalp mig med at skabe.˺
Annette
(ser ud mod verandaen.)
※også
˺
Hys! Lad os tale om noget andet.
(Overlærer Hesler går gennem haven o{g}p på
verandaen og ind i stuen.)
verandaen og ind i stuen.)
Hesler
.God morgen, min kære Annette.
Hesler
.Hvorledes står her til idag?
Annette
.Jo tak.
Hesler
.Er fruen kanske i bad idag også?
Annette
.Nej, hun er oppe på sit værelse.
Hesler
.Ikke rigtig rask?
Annette
.Jeg ved ikke. Hun har lukket sig inde.
Hesler
.Hm. Har hun det?
Lyngstrand
(som også har rejst sig.)
Fru Wangel blev nok svært altereret over den
amerikaneren igår.
amerikaneren igår.
Hesler
.Hvad ved De om det?
Lyngstrand
.Jeg fortalte fruen at jeg havde set ham leven-
des bagom haven.
des bagom haven.
Annette
.De og far blev nok siddende længe oppe i nat.
Hesler
.Ja, temmelig længe. Vi kom til at tale om no-
get alvorligt.
get alvorligt.
Annette
.Fik De tale lidt med ham om mig og mine sa-
ger også?
ger også?
Hesler
.Nej, kære Annette. Jeg kom ikke til. Han var så
helt inde på noget andet.
helt inde på noget andet.
Annette
(sukker.)
Ak ja, – det er han altid.
Hesler
.Men siden idag skal vi to tale nærmere om de
ting. Hvor er Deres far nu? Kanske ikke hjemme?
ting. Hvor er Deres far nu? Kanske ikke hjemme?
Annette
.Jo, jeg tror visst han er nede på kontoret. Nu
skal jeg hente ham.
skal jeg hente ham.
Hesler
.Nej tak. Gør ikke det. Jeg vil heller gå ned til
ham.
ham.
Vent lidt, herr overlærer. Der tror jeg far kom-
mer i trappen. Ja. Han har været ovenpå.
mer i trappen. Ja. Han har været ovenpå.
(Doktor Wangel kommer ind gennem døren
til venstre.)
til venstre.)
Wangel
.Nå kære ven. Det var godt {du}De kom. Jeg vil ger-
ne tale med {dig}Dem <...>
ne tale med {dig}Dem <...>
Annette
(til Lyngstrand.)
Skal vi kanske gå lidt ud til Frida?
Lyngstrand
.Ja, så gerne det, frøken.
Wangel
.
Sig mig, herr Lyngstrand, – den amerika-
neren, som De talte om igår, – kender De noget
nærmere til ham?
neren, som De talte om igår, – kender De noget
nærmere til ham?
Lyngstrand
.Ikke noget nærmere. Bare det at vi gjorde
en sjørejse sammen.
en sjørejse sammen.
Wangel
.Kan De huske hvad han hed?
Lyngstrand
.Ja, de<...> han hed nok Frimann eller noget
sligt.
sligt.
Faksimile
legg: 33, blad: [1]r
33.
Wangel
.Og dengang lod han sig forhyre som simpel
bådsmand.
bådsmand.
Lyngstrand
.Ja, det var netop en bådsmand vi behøvte. Og
han vilde med over havet. Så tog han pladsen.
han vilde med over havet. Så tog han pladsen.
Wangel
.Nu rejser han som turist, lod det til.
Lyngstrand
.Så De ham også, herr doktor?
Wangel
.
Jeg så en fremed gå forbi dernede. Det var
visst ham. – Sig mig, hvad slags mand sy-
nes De han var? Jeg mener den gang De var
ombord med ham.
visst ham. – Sig mig, hvad slags mand sy-
nes De han var? Jeg mener den gang De var
ombord med ham.
Lyngstrand
.
Det var en stille rolig mand, forekom det mig.
Men svært bestemt.
Men svært bestemt.
Wangel
.
Svært bestemt?
Lyngstrand
.
Ja det var han. Men det var stilfærdigt, det
også. Jeg mindes bare den eneste gang da
han blev så rent ustyrlig.
også. Jeg mindes bare den eneste gang da
han blev så rent ustyrlig.
Lyngstrand
.– som jeg vil gøre kunstværket om, ja. Jeg er
rigtig så glad for at både De og fruen synes så
godt om den tanken.
rigtig så glad for at både De og fruen synes så
godt om den tanken.
Wangel
.Hvorledes –? Nå ja, ja.
(Han går hen til Hesler, som står ved
pianoet.)
pianoet.)
Annette
(sagte til Lyngstrand.)
Jeg skal tør gi’ mit liv på at det var den frem-
mede mand, som var indom og spurte sig for.
mede mand, som var indom og spurte sig for.
Lyngstrand
.Efter frue{t}n!
Annette
.Jeg ved ikke hvem han spurte efter.
Lyngstrand
.Jo, det var efter fruen. Men i al verden –!
Annette
.Nå kom så. Kom så.
(H{a}un og Lyngstrand går sammen med
Frida ned gennem haven.)
Frida ned gennem haven.)
Wangel
(til Hesler.)
Faksimile
legg: 33, blad: [2]r
˹Men sig mig nu,˺ Har De så tænkt videre over sagen? ˹Over alt dette her,
som jeg fortalte Dem.˺
som jeg fortalte Dem.˺
Hesler
.Jeg har ikke tænkt på andet lige siden {
<...>
}vi skil-
tes inat.
tes inat.
Wangel
.Og hvad mener så De at der er her at gøre?
Hesler
.Kære doktor, jeg synes at De som læge må be-
dre vide det end jeg.
dre vide det end jeg.
Wangel
.Hm. Dette er ingen almindelig sygdom. Og
her hjælper ingen almindelig læge, – ingen al-
mindelige lægemidler.
her hjælper ingen almindelig læge, – ingen al-
mindelige lægemidler.
Hesler
.Hvorledes har hun det idag.
Wangel
.Jeg var nu netop oppe hos hende og da forekom
hun mig ganske rolig. Men bag alle hendes
stemninger er der noget dulgt, som det er næ-
sten umuligt at komme ganske på det rene
med. Og så er hun så uforanderlig, så ube-
regnelig, så pludselig vekslende.
hun mig ganske rolig. Men bag alle hendes
stemninger er der noget dulgt, som det er næ-
sten umuligt at komme ganske på det rene
med. Og så er hun så uforanderlig, så ube-
regnelig, så pludselig vekslende.
Hesler
.Det følger vel af hendes sygelige sindstilstand.
Wangel
.Faksimile
legg: 33, blad: [2]v
Ikke alene. I sin dybeste grund er det hende
medfødt. Thora hører til havfolket. Det er sa-
gen.
medfødt. Thora hører til havfolket. Det er sa-
gen.
Hesler
.Hvorledes mener De egentlig det, kære
doktor?
doktor?
Wangel
.De mennesker der ude ved det åbne hav er
ligesom et folk for sig selv. Himmelvidt for-
skellige fra fjordmenneskene. Derude lever de
havets liv. Og så lar de sig aldrig omplante.
Jeg skulde ha’ betænkt det før. Det var en for-
syndelse imod hende at ta’ hende bort der ude
fra og flytte hende hid ind. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Det er næsten som om
de leved havets eget liv.
Der er bølgegang i deres tænk-
ning og i deres fornemmelser.˺
ligesom et folk for sig selv. Himmelvidt for-
skellige fra fjordmenneskene. Derude lever de
havets liv. Og så lar de sig aldrig omplante.
Jeg skulde ha’ betænkt det før. Det var en for-
syndelse imod hende at ta’ hende bort der ude
fra og flytte hende hid ind. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Det er næsten som om
de leved havets eget liv.
Der er bølgegang i deres tænk-
ning og i deres fornemmelser.˺
Hesler
.Er De kommen til den mening nu.
Wangel
.Ja, mere og mere. Mest i de par sidste år. –
Men jeg burde jo sagt mig det på forhånd. Jeg
burde jo vidst at hun vilde og måtte vantri-
ves og forkvakles herinde. Å jeg vidste det jo
også. Men jeg lod det ikke komme til orde. Jeg
holdt jo så af hende. Derfor tænkte jeg først
og fremst på mig selv. Så rent uforsvarlig
egenkærlig var jeg dengang.
Men jeg burde jo sagt mig det på forhånd. Jeg
burde jo vidst at hun vilde og måtte vantri-
ves og forkvakles herinde. Å jeg vidste det jo
også. Men jeg lod det ikke komme til orde. Jeg
holdt jo så af hende. Derfor tænkte jeg først
og fremst på mig selv. Så rent uforsvarlig
egenkærlig var jeg dengang.
Faksimile
legg: 34, blad: [1]r
34.
Hesler
.Egenkærlige er visst alle under de omstændig-
heder. For resten har jeg aldrig mærket noget til
den lyde hos Dem.
heder. For resten har jeg aldrig mærket noget til
den lyde hos Dem.
Wangel
.Å jo. Men jeg søger at kæmpe det ned.
Hesler
.Lad os tale åbent. Var det gensidig kærlighed
som førte Dem og hende sammen?
som førte Dem og hende sammen?
Wangel
.Nej, det var det visst ikke. Ikke den slags fø-
lelse fra hendes side. Da hendes far var druk-
net –. Hendes mor var jo tungsindig –. Den nye
fyrforvalter var i vente. Ud af huset måtte de
jo flytte. Å, jeg skulde aldrig benyttet mig af hen-
des hjælpeløse stilling. Men jeg gjorde det alli-
gevel.
lelse fra hendes side. Da hendes far var druk-
net –. Hendes mor var jo tungsindig –. Den nye
fyrforvalter var i vente. Ud af huset måtte de
jo flytte. Å, jeg skulde aldrig benyttet mig af hen-
des hjælpeløse stilling. Men jeg gjorde det alli-
gevel.
Wangel.
Hesler
.Hesler
Og først efterhånden vandt De hende altså?
Wangel
.
Jeg trode i alle fald at jeg vandt hende. Jeg syn-
tes der var tegn til det. Men så kom jo tung-
sindet over hende. Å hvilket nag jeg følte. Jeg
havde jo skylden. Jeg havde taget hende ved en
overrumpling. Næsten med magt, kan jeg sige.
For noget valg var der jo ikke for hende. Jeg
vidste ikke hvad jeg skulde finde på. – Så
˹De{ <...> }rfor˺ var det ˹egentlig˺ at jeg i min vånde skrev til Dem og
bad Dem komme til os.
tes der var tegn til det. Men så kom jo tung-
sindet over hende. Å hvilket nag jeg følte. Jeg
havde jo skylden. Jeg havde taget hende ved en
Faksimile
legg: 34, blad: [1]v
overrumpling. Næsten med magt, kan jeg sige.
For noget valg var der jo ikke for hende. Jeg
vidste ikke hvad jeg skulde finde på. – Så
˹De{ <...> }rfor˺ var det ˹egentlig˺ at jeg i min vånde skrev til Dem og
bad Dem komme til os.
Hesler
.Ja kære doktor, men hvad gavn vented De
da egentlig af mig? Det forstår jeg ikke.
da egentlig af mig? Det forstår jeg ikke.
Wangel
.Nej. For jeg var ledet på vildspor. Jeg trode
at hendes hjerte havde hængt ved Dem en-
gang. At det lønligt hang ved Dem endnu.
At det kanske vilde gøre hende godt at få
sé Dem igen ˹og få tale med Dem om hjemmet og
om gamle dage˺
at hendes hjerte havde hængt ved Dem en-
gang. At det lønligt hang ved Dem endnu.
At det kanske vilde gøre hende godt at få
sé Dem igen ˹og få tale med Dem om hjemmet og
om gamle dage˺
{W<...>
}Hesler
.Det var altså Deres hustru De mente, da De
skrev at her gik en og vented på mig{!} ˹og –
og kanske længted efter mig?˺
skrev at her gik en og vented på mig{!} ˹og –
og kanske længted efter mig?˺
Wangel
.Ja, hvem ellers?
Hesler
.Nej De har ret. Men jeg forstod det ikke.
Wangel
.Meget rimeligt ˹som sagt.˺. Jeg var jo på vildspor.
Hesler
.
Skønt De altså trode at Deres hustru hav-
de tanker for mig, – at hendes hjerte hang ved
mig, – så skrev De dog efter mig. Bad mig
komme hid –
Faksimile
legg: 34, blad: [2]r
de tanker for mig, – at hendes hjerte hang ved
mig, – så skrev De dog efter mig. Bad mig
komme hid –
Wangel
.
Jeg måtte og vilde se hende oprømt igen.
Ikke vrage noget middel. Komme ud af det,
hvad der så komme vilde.
Ikke vrage noget middel. Komme ud af det,
hvad der så komme vilde.
Hesler
.Og De synes at De er egenkærlig –
Wangel
.
M Å jeg har jo så stor skyld at bøde på.※
[HIS: Det er et kryss over teksten, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.]
Men
sig hende ikke at jeg har skrevet efter Dem.
Hun står i den tro at jeg De kom her ganske
af Dem selv. Sig hende ingenting.
sig hende ikke at jeg har skrevet efter Dem.
Hun står i den tro at jeg De kom her ganske
af Dem selv. Sig hende ingenting.
Hesler
.
Ikke et ord, siden De vil ha’ det så. Nå, godt
var det da alligevel at jeg kom hid. At misfor-
ståelsen blev opklaret. For nu ved De da at
hendes sind ikke hænger ved nogen anden.
var det da alligevel at jeg kom hid. At misfor-
ståelsen blev opklaret. For nu ved De da at
hendes sind ikke hænger ved nogen anden.
Wangel
.
Ja, det er altså ene og alene skrækken for den-
ne fremmede mand, som jager hende således
op.
ne fremmede mand, som jager hende således
op.
Hesler
.Wangel
.Hm, kære ven, der er sider ved den sag, som
ikke lar sig forklare.
ikke lar sig forklare.
Hesler
.Noget, som er uforklarligt, mener De. Aldeles u-
forklarligt?
forklarligt?
Wangel
.I alle fald uforklarligt for vor tids erkendel-
se. For vor tids videnskab.
se. For vor tids videnskab.
Hesler
.Tror De da på noget sådant.
Wangel
.Jeg hverken tror eller benægter. Jeg bar ved
ikke. Derfor lar jeg det stå hen. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Ja for jeg er ikke nogen
egentlig videnskabsmand, skal
jeg sige Dem. Jeg har˺
ikke. Derfor lar jeg det stå hen. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Ja for jeg er ikke nogen
egentlig videnskabsmand, skal
jeg sige Dem. Jeg har˺
Hesler
.Ja men sig mig mig nu –. Denne under-
lige uhyggelige påstand af hende at barnets
øjne –?
lige uhyggelige påstand af hende at barnets
øjne –?
Wangel
Det
(ivrig.)
Det med øjnene tror jeg slet aldeles ikke på.
\Jeg vil ikke tro på sligt noget./
Det er ˹må være˺ den pure indbildning af hende. Det holder
jeg ikke for andet end et udslag af hendes ner-
velidelser. Slet ikke ˹noget˺ andet!
\Jeg vil ikke tro på sligt noget./
Det er ˹må være˺ den pure indbildning af hende. Det holder
jeg ikke for andet end et udslag af hendes ner-
velidelser. Slet ikke ˹noget˺ andet!
Faksimile
legg: 35, blad: [1]r
35.
Hesler
.Men så det andet da? At denne jagende skræk,
denne angst og uro kom over hende netop på
den tid da dette fremmede menneske lader
til at ha’ været på hjemrejsen?
denne angst og uro kom over hende netop på
den tid da dette fremmede menneske lader
til at ha’ været på hjemrejsen?
Wangel
.Ja, se det er også nog{t}et, som hun
˹må ha’˺
har
digtet og
drømt sig ind i siden i forgårs. Det kom alde-
les ikke over hende så aldeles pludselig med
en gang, som hun nu påstår. Men siden hun
hørte af den unge Lyngstrand at Johnson, el-
ler hvad han heder, var på hidrejsen for for
tre år siden i marts mån{d}ed, så tror hun ˹åbenbart˺ nu
at sinds ˹uroen greb˺ lidelserne kom over hende netop i
den selv samme måned.
drømt sig ind i siden i forgårs. Det kom alde-
les ikke over hende så aldeles pludselig med
en gang, som hun nu påstår. Men siden hun
hørte af den unge Lyngstrand at Johnson, el-
ler hvad han heder, var på hidrejsen for for
tre år siden i marts mån{d}ed, så tror hun ˹åbenbart˺ nu
at sinds ˹uroen greb˺ lidelserne kom over hende netop i
den selv samme måned.
Hesler
.Gjorde de˹n˺ da ˹ikke˺ det?
Wangel
.Ikke på nogen måde. De har været at påvise
længe før. Rigtignok kom det netop i Marts må-
ned for tre år siden til et stærkt udbrud hos hen-
der –
længe før. Rigtignok kom det netop i Marts må-
ned for tre år siden til et stærkt udbrud hos hen-
der –
Hesler
.Altså dog –!
Wangel
.Faksimile
legg: 35, blad: [1]v
Ja men det lar sig ganske simpelt hen forkla-
re af den tilstand – de omstændigheder, – som
hun netop på den tid befandt sig i.
re af den tilstand – de omstændigheder, – som
hun netop på den tid befandt sig i.
Hesler
.Altså tegn imod tegn.
Wangel
.Og så ikke kunne hjælpe hende! Ikke vide
hverken råd eller midler!
hverken råd eller midler!
Hesler
.Om De nu kunde beslutte Dem til at skifte op-
holdssted? Flytte andetsteds hen? Komme til ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
Så hun kunde få˺ at leve under ˹åbnere˺ større og friere forholde{?} ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
som arted sig hjemligere
som passed bedre
for hende.˺
holdssted? Flytte andetsteds hen? Komme til ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
Så hun kunde få˺ at leve under ˹åbnere˺ større og friere forholde{?} ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
som arted sig hjemligere
som passed bedre
for hende.˺
Wangel
.Det har jeg tilbudt hende. Men hun vil ikke.
Hesler
.Ikke det heller. (går op mod vinduet til venstre.)
Wangel
.Å jeg skulde så gerne bringe hvad offer det
end var˹,˺ {.} ˹– for dem alle tre.˺
end var˹,˺ {.} ˹– for dem alle tre.˺
(Tora kommer gennem døren til venstre.)
Tora
(hurtig til Wangel.)
Gå endelig ikke ud i formiddag!
Wangel
.Nej, nej visst. Jeg blir hjemme. (tyder mod
Hesler.) Vil du ikke hilse på –?
Faksimile
legg: 35, blad: [2]r
Hesler.) Vil du ikke hilse på –?
Tora
(vender sig.)
Å er De der herr overlærer! (rækker ham hån-
den.) Godmorgen.
den.) Godmorgen.
Hesler
.Godmorgen, frue. Nå, ikke i bad idag?
Tora
.Nej, nej. Tal ikke til mig om bad. Vandet er
sygt her inde i fjorden. Vil De ikke sætte Dem
ned.
sygt her inde i fjorden. Vil De ikke sætte Dem
ned.
Hesler
.Nej tak. Ikke nu. (ser hen på Wangel.) Jeg
lovte småpigerne at komme ned til dem i ha-
ven.
lovte småpigerne at komme ned til dem i ha-
ven.
Ja gud ved om De træffer dem i haven. Jeg har
aldrig rede på hvor de færdes
aldrig rede på hvor de færdes
Wangel
.Ja kære ven, – gå De kun.
Tora
.
˹Å, ˹jo˺ de holder visst til˺
De træffer dem visst
ved dammen.
Hesler
.Jeg skal nok finde D dem.
(Han nikker og går over verandaen ud til
højre.)
højre.)
Tora
.Hvad er klokken, Wangel?
Faksimile
legg: 35, blad: [2]v
Wangel
(ser på sit uhr.)
Den er nu lidt over elleve.
Tora
.Lidt over. Og klokken elleve inat kommer
dampskibet. Å, når jeg bare havde overståt
det.
dampskibet. Å, når jeg bare havde overståt
det.
Wangel
(går nærmere hen til hende.)
Kære Tora, – der er en ting, jeg gerne vilde
spørge dig om.
spørge dig om.
Tora
.Hvad er det.
Wangel
.I forgårs aftes – der oppe på «Udsigten» sa’
du at i de tre sidste år havde du så ofte set
ham lys levende for dig.
du at i de tre sidste år havde du så ofte set
ham lys levende for dig.
Tora
.Ja det har jeg også. Det
<...>
må du tro mig på.
Wangel
.Nå, men hvorledes så du ham da?
Tora
.Hvorledes jeg så ham.
Wangel
.Jeg mener: hvorledes syntes du han så
ud når du trode at du så ham for dig.
Faksimile
legg: 36, blad: [1]r
36.
ud når du trode at du så ham for dig.
Tora
.Kære Wangel, – du ved jo nu selv hvorledes
han ser ud.
han ser ud.
Wangel
.Så han også således ud i dine forestillinger? ˹Jeg
mener – når du trode at du så ham˺
mener – når du trode at du så ham˺
Tora
.Ja, det gjorde han da.
Wangel
.Netop således, som du igår aftes så ham i
virkeligheden?
virkeligheden?
Tora
.Ja netop således.
Wangel
.Nå, men hvoraf kom det da at du ikke straks
kendte ham igen?
kendte ham igen?
Tora
.Gjorde jeg ikke det?
Wangel
.Nej. Du sa’ selv siden at i førstningen vidste
du slet ikke, hvem han var.
du slet ikke, hvem han var.
Tora
.
(slået.)
Ja, jeg tror virkelig –. Synes du ikke, det er
besynderligt, Wangel?
besynderligt, Wangel?
Faksimile
legg: 36, blad: [1]v
Wangel
.Det var bare på øjnene, sa’ du –
Tora
.Å ja, – øjnene! Øjnene!
Wangel
.Nå, men oppe på «Udsigten» sa’ du at du altid
syntes du så ham for dig slig som han var
da I skiltes. For otte år siden.
syntes du så ham for dig slig som han var
da I skiltes. For otte år siden.
Tora
.Sa’ jeg det?
Wangel
.Ja.
Tora
.Så har han vel dengang set ud omtrent
som nu.
som nu.
Wangel
.Nej. Du gav en ganske anden skildring ˹af ham i forgårs på hjemvejen.˺
˹For ti år siden˺ Dengang var han uden skæg ˹, sa du˺. Ganske an-
derledes klædt var han også.
˹For ti år siden˺ Dengang var han uden skæg ˹, sa du˺. Ganske an-
derledes klædt var han også.
Og så brystnålen
med perlen i. Den
havde jo slet ikke
manden igår.
med perlen i. Den
havde jo slet ikke
manden igår.
Nej, den havde
han ikke.
han ikke.
Tænk dig om.
Eller kan du kanské ikke længer huske,
hvorledes han så ud dengang? ˹for ti år siden.˺
Eller kan du kanské ikke længer huske,
hvorledes han så ud dengang? ˹for ti år siden.˺
T{
<...>
}ora
(eftertænkende.)
Ikke ganske tydeligt. Idag kan jeg det slet
ikke. Er ikke det besynderligt.
ikke. Er ikke det besynderligt.
Faksimile
legg: 36, blad: [2]r
Wangel
.Ikke så besynderligt endda. Der er trådt et nyt
virkelighedsbillede frem for dig, og det skyg-
ger for det gamle så du ikke længer kan sé det.
virkelighedsbillede frem for dig, og det skyg-
ger for det gamle så du ikke længer kan sé det.
Tora
.Tror du det, Wangel?
Wangel
.Ja. Og det skygger for dine syge forestillinger
også. Derfor var det godt at virkeligheden kom.
også. Derfor var det godt at virkeligheden kom.
Tora
.Godt!
Wangel
.Ja. Det, at den kom, tør bli’ helsebod for dig.
Tora
(sætter sig i sofaen.)
Wangel, – kom og sæt dig hos mig her. Jeg må
sige dig alle mine tanker.
sige dig alle mine tanker.
Wangel
.Ja, gør det, kære Tora.
(Han sætter sig hos hende i sofaen.)
Tora
.Det var egentlig en stor ulykke for os begge
at just vi to skulde komme sammen.
at just vi to skulde komme sammen.
※
[HIS: Det er et kryss i margen, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.]Tora
.Å jo. Det var ˹det W˺. Og det er jo så rimeligt ˹også˺. Det
kunde ikke bli’ til andet end ulykke. Ikke efter
den måde, vi to kom sammen på.
kunde ikke bli’ til andet end ulykke. Ikke efter
den måde, vi to kom sammen på.
Wangel
.Hvad skulde der være i vejen ved måden –
Tora
.Hør nu, Wangel, – det [HIS: det mangler et ord, ev. 'nytter']ikke at v{
<...>
}i går her
længer og lyver for os selv og for hverand hin-
anden.
længer og lyver for os selv og for hverand hin-
anden.
Wangel
.Gør vi da det! Lyver vi –!
Tora
.Eller vi fordølger sandheden i alle fald.
For sandheden er jo dog det, at du kom der
ud og købte mig.
For sandheden er jo dog det, at du kom der
ud og købte mig.
Wangel
.Købte –!
Tora
.
˹Å jeg var ˹jo˺ slet ikke bedre end du.˺ Jeg slog til. Gik hen og solgte mig til dig.
Wangel
(dæmpet og smærteligt.)
Tora, – kalder du det så!
Tora
.Faksimile
legg: 37, blad: [1]r
37.
Er der da noget andet navn for det? Du kun-
de ikke længer bære tomheden i dit hus. Du så
dig om efter en ny hustru –
de ikke længer bære tomheden i dit hus. Du så
dig om efter en ny hustru –
Wangel
.Og efter en ny mor for børnene, Tora.
Tora
.Kanske det også. Skønt – du vidste jo slet ik-
ke om jeg duede til den stilling. Du havde jo
bare sét mig og talt lidt med mig en tre–fire
gange. Så fik du lyst til mig og så –
ke om jeg duede til den stilling. Du havde jo
bare sét mig og talt lidt med mig en tre–fire
gange. Så fik du lyst til mig og så –
Wangel
.Kald det kun så. Je
Tora
.Og jeg, på min side –. Jeg stod jo der hjælpeløs,
rådløs og så rent alene. Det var jo så rimeligt
at jeg slog til da du ˹kom ˹der ud˺ og˺ tilbød dig at forsørge mig{.} ˹for livstid.˺
rådløs og så rent alene. Det var jo så rimeligt
at jeg slog til da du ˹kom ˹der ud˺ og˺ tilbød dig at forsørge mig{.} ˹for livstid.˺
Wange{n}l
.Det stod så visst ikke for mig, som en forsør-
gelse. Jeg spurte dig ærligt om du vilde dele
med mig den smule, jeg kunde kalde mit.
gelse. Jeg spurte dig ærligt om du vilde dele
med mig den smule, jeg kunde kalde mit.
Tora
.Det gjorde du. Men jeg skulde ikke ha’ ta’t i-
mod det alligevel. Aldrig for nogen pris skul-
de jeg det. Heller det simpleste arbejde, – heller
de fattigste vilkår i frihed og efter eget valg –
mod det alligevel. Aldrig for nogen pris skul-
de jeg det. Heller det simpleste arbejde, – heller
de fattigste vilkår i frihed og efter eget valg –
Faksimile
legg: 37, blad: [1]v
Wangel
(rejser sig.)
Har altså de år, vi har levet sammen, været
så rent uden værd for dig?
så rent uden værd for dig?
Tora
.Å, kun tro ikke det. Jeg har havt det så godt her
hos dig, som noget menneske kan ønske sig
det. Men jeg har jo vundet frem til bedre indsigt
med årene. Skamfølelsen er vågnet i mig.
Jeg ser det jo nu, – det liv vi lever er ikke noget
helt og rent ægteskab.
hos dig, som noget menneske kan ønske sig
det. Men jeg har jo vundet frem til bedre indsigt
med årene. Skamfølelsen er vågnet i mig.
Jeg ser det jo nu, – det liv vi lever er ikke noget
helt og rent ægteskab.
Wangel
(bittert.)
Det var et sandt ord. Det ord vi nu lever er ik-
ke noget ægteskab.
ke noget ægteskab.
Tora
.Ikke før heller. Aldrig. Ikke fra først af.
(rejser ˹ser hen for˺ sig.) Det første kunde ble’t et helt og
rent ægteskab.
(rejser ˹ser hen for˺ sig.) Det første kunde ble’t et helt og
rent ægteskab.
Wangel
.Det første? Hvilket første˹,˺
{?}mener du?
Tora
.Mit.
Tora
.Å, kære Wangel, lad os ikke lyve for hinanden.
Ikke for os selv heller.
Ikke for os selv heller.
Wangel
.Nu!
Tora
.Jo, ser du, vi kan aldrig komme bort fra den
ting at et frit løfte er fuldt ˹ud˺ så bindende som en
vielse.
ting at et frit løfte er fuldt ˹ud˺ så bindende som en
vielse.
Wangel
.Men hvad i {
<...>
}al verden –!
Tora
(rejser sig i hæftighed.)
Lad mig få lov til at flytte fra dig, Wangel!
Wangel
Tora –!
Tora
.Giv mig lov til det! Du kan tro mig, det blir ik-
ke til andet. Ikke efter den måde vi to kom sam-
men på.
ke til andet. Ikke efter den måde vi to kom sam-
men på.
Wangel
.Så vidt skulde det altså komme imellem os.
Tora
.Det måtte komme således. Kunde ikke andet.
Faksimile
legg: 37, blad: [2]v
Wangel
.Altså ikke vundet dig gennem samlivet heller.
Aldrig, aldrig ejet dig helt.
Aldrig, aldrig ejet dig helt.
Tora
.Å, Wangel, – om jeg kunde holde af dig, såle-
des, som jeg så gerne vilde. Således som du for-
tjener det. Men jeg føler det så godt, – det kom-
mer aldrig.
des, som jeg så gerne vilde. Således som du for-
tjener det. Men jeg føler det så godt, – det kom-
mer aldrig.
Wangel
.Skilsmisse altså? Det er skilsmisse, du vil
ha’?
ha’?
Tora
.Kære, du forstår mig så lidt. Det er slet ik-
ke formerne, jeg bryr mig om. Det er ikke slige
ting, det kommer an på for mig. Det, jeg vil, det
er at vi to skal bli’ enige om i frivillighed at lø-
se hinanden.
ke formerne, jeg bryr mig om. Det er ikke slige
ting, det kommer an på for mig. Det, jeg vil, det
er at vi to skal bli’ enige om i frivillighed at lø-
se hinanden.
Wangel
(bittert.)
La’ handelen gå om igen, – ja.
Tora
.Netop det. La’ handelen gå om igen.
Wangel
.Og siden? Bagefter? Har du tænkt over,
hvorledes det så vil gå. Hvorledes livet så ˹ [HIS: tilføyelsen står på bunnen av siden]
se ud for os begge?˺
vil komme til at arte sig både for dig og for
mig?
hvorledes det så vil gå. Hvorledes livet så ˹ [HIS: tilføyelsen står på bunnen av siden]
se ud for os begge?˺
Faksimile
legg: 38, blad: [1]r
38.
vil komme til at arte sig både for dig og for
mig?
Tora
.Det får være det samme. Bagefter får det ar-
te sig, som det kan. Det, som jeg bér og bønfal-
der dig om, Wangel, – det er ˹jo dog˺ det vigtigste. Giv
mig fri. Giv mig min fulde frihed igen.
te sig, som det kan. Det, som jeg bér og bønfal-
der dig om, Wangel, – det er ˹jo dog˺ det vigtigste. Giv
mig fri. Giv mig min fulde frihed igen.
Wangel
.Thora, – det er et forfærdeligt krav, du stiller
til mig. Lad mig da i det mindste få tid til
at samle mig til en beslutning. Lad os få ta-
le nærmere ˹med hinanden˺ sammen . Og und dig da også selv
tid til at overveje, Thora!
til mig. Lad mig da i det mindste få tid til
at samle mig til en beslutning. Lad os få ta-
le nærmere ˹med hinanden˺ sammen . Og und dig da også selv
tid til at overveje, Thora!
Tora
.
˹Men˺ Her er jo ingen tid at spilde ˹med sligt˺. Giv mig fri i denne ˹time.˺
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Jeg må jo ha’ min frihed
igen i denne dag ˺
Jeg må jo ha’ min frihed
igen i denne dag ˺
Wangel
.Hvorfor?
Tora
.
˹Jo, For˺ Det er jo i
˹nat˺
aften
han kommer.
Wangel
.
(farer sammen.)
Kommer! Han! Hvad har den fremmede
mand med dette her at gøre?
mand med dette her at gøre?
Tora
.Jeg vil stå frem for ham i ˹fuld˺ frihed.
Faksimile
legg: 38, blad: [1]v
Wangel
.Og hvad så videre?
Tora
.Jeg vil ikke skyde mig ind under at jeg er en
anden mands hustru. Ikke skyde mig ind under
at jeg intet valg har. Ellers vilde der ingen af-
gørelse være i det.
anden mands hustru. Ikke skyde mig ind under
at jeg intet valg har. Ellers vilde der ingen af-
gørelse være i det.
Wangel
.Du taler om valg! Valg, Tora! Valg i denne
sag.
sag.
Tora
.Ja, valg må jeg ha’. Valg til begge sider. Må
kunne la’ ham rejse alene. Eller følge med
ham.
kunne la’ ham rejse alene. Eller følge med
ham.
Wangel
.Forstår du selv, hvad du siger! Følge med
ham! Gi’ dig hen til ham!
ham! Gi’ dig hen til ham!
Tora
.Jeg gav mig jo hen til dig, da du foreslog mig
det.
det.
Wangel
.Men han! Han! En vild fremmed! Et men-
neske, som du kender så lidet!
neske, som du kender så lidet!
Tora
.Wangel
.Den gang vidste du dog i alle fald så nogen-
lunde, hvad slags liv du gik imøde. Men her!
Her! Hvad ved du her? Ikke det ringeste véd
du. Ikke engang hvem han er – eller hvad han
er.
lunde, hvad slags liv du gik imøde. Men her!
Her! Hvad ved du her? Ikke det ringeste véd
du. Ikke engang hvem han er – eller hvad han
er.
Tora
.Det er sandt. Men det er netop det grufulde.
Wangel
.Ja, vel er det grufuldt –
Tora
.Derfor synes jeg også at jeg ligesom må ind i
det.
det.
Wangel
.Fordi det står for dig som noget grufuldt.
Tora
.Ja. Netop derfor.
Wangel
.Hvad forstår du da egentlig ved det gruful-
de?
de?
Tora
˹
(tænker sig om)
˺
Det ˹grufulde er vel det.˺, som skræmmer og drager.
Wangel
.Drager også?
Faksimile
legg: 38, blad: [2]v
Tora
.Mest drager, – tror jeg.
Wangel
.Du er i slægt med havet.
Tora
.Det er d{u}et grufulde også.
Wangel
.Og det grufulde igen med dig. Du både
skræmmer og drager.
skræmmer og drager.
Tora
.Synes du det, Wangel.
Wangel
.Jeg har nok aldrig kendt dig rigtig. Aldrig
hel{e}t til bunds. Det begynder at gå op for mig
nu.
hel{e}t til bunds. Det begynder at gå op for mig
nu.
Tora
.Derfor skal du også gi’ mig fri. ˹Løse mig fra alle forhold til dig og dit˺ Jeg er ikke
den, du tog mig for. Nu sér du det ˹jo selv˺. Nu kan vi
skilles i forståelse{.} ˹– og i frivillighed˺
den, du tog mig for. Nu sér du det ˹jo selv˺. Nu kan vi
skilles i forståelse{.} ˹– og i frivillighed˺
Wangel
.Det var kanske bedst for os begge om vi skil-
tes. – Men jeg kan det ikke alligevel. – Du er
for mig som det grufulde, Tora. Det dragen-
de er det stærkeste i dig.
tes. – Men jeg kan det ikke alligevel. – Du er
for mig som det grufulde, Tora. Det dragen-
de er det stærkeste i dig.
Wangel
.Lad os se at komme over denne dag med overlæg.
Med ro i sindet. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
Jeg tør ikke slippe dig idag, El.
Har ikke lov til det. Ikke lov for din
egen skyld, E.˺ Jeg gør gældende min ret og
min pligt at værge for dig.
Med ro i sindet. ˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg, og dens plassering i teksten følger førstetrykket]
Jeg tør ikke slippe dig idag, El.
Har ikke lov til det. Ikke lov for din
egen skyld, E.˺ Jeg gør gældende min ret og
min pligt at værge for dig.
Tora
˹
(rejser sig hæftigt)
˺
Værge? Hvad er da her at værge for? Det er jo
slet ikke vold og magt udenfra, som truer mig.
Det grufulde ligger dybere, Wangel. Der er drag-
ningen i mit eget sind. Hvad kan du gøre ved
den?
slet ikke vold og magt udenfra, som truer mig.
Det grufulde ligger dybere, Wangel. Der er drag-
ningen i mit eget sind. Hvad kan du gøre ved
den?
Wangel
.Jeg kan styrke ˹og støtte˺ dig til at
˹stride˺
kæmpe
imod.
Tora
.Ja hvis jeg vilde kæmpe imod.
Wangel
.Vil du da ikke det.
Tora
.Å det er jo det, jeg ikke selv véd.
Wangel
.Det må ˹du˺ vinde klarhed over. dig selv. I nat er af-
gørelsen.
gørelsen.
Tora
.Ja tænk! Afgørelsen så nær. Afgørelse for
hele livet.
hele livet.
Faksimile
legg: 39, blad: [1]v
Wangel
.
Imorgen ˹–!˺
er han borte. D{er}a er du fri for ham.
Tora
.Kanske min rette fremtid ˹da er˺ forspildt.
Wangel
.Den rette?
Tora
.Et ˹helt og fuldt˺
[HIS: tilføyelsen har ikke noe tilføyelsestegn, så den er plassert som i førstetrykket] liv i frihed forspildt!
Wangel
.Thora, – elsker du denne ˹fremmede˺ mand?
Tora
.Om jeg –? Å, hvor véd jeg det.
Wangel
.
Det skal du sé at komme til bunds i.
Tora
.
Nytter aldrig. Jeg ved bare at han er for mig den
grufulde og at – å!
grufulde og at – å!
Wangel
.– og at?
Tora
.– og at det er hos ham, jeg synes at jeg hører til.
Wangel
.Jeg begynder at forstå at meste.
Tora
.Wangel
.Imorgen. Da er han altså rejst. Da er ulykken
afvendt fra dit hode. Da ˹skal˺ er jeg ˹være˺ villig til at ˹løse og
slippe dig. –˺ gi’ dig
fri. Vi lar handelen gå om igen, Tora.
afvendt fra dit hode. Da ˹skal˺ er jeg ˹være˺ villig til at ˹løse og
slippe dig. –˺ gi’ dig
fri. Vi lar handelen gå om igen, Tora.
Tora
.Å Wangel –!
Wangel
.
(ser ud i haven.)
Mere siden. ˹Børnene! Børnene. Lad os da i det mindste
skåne dem – indtil videre.˺
skåne dem – indtil videre.˺
(Overlærer Arenholdt, Annette, Lyngstrand,
Frida og Ballested kommer frem bag løvhytten.
Den sidste bærer sine malersager.)
Frida og Ballested kommer frem bag løvhytten.
Den sidste bærer sine malersager.)
Arenholdt
(kommer op på verandaen.)
Nu kan De tro vi har gået og lagt planer.
Frida
.Vi vil ud i båd ikveld og –
Lyngstrand. ˹B˺
.Nej ikke sig noget!
Wangel
.
W Vi to har også gået her og lagt planer.
Arenholdt
.Nej virkelig.
Annette
.Rejser?
Arenholdt
.Se det var meget fornuftigt.
Wangel
.Tora vil hjem igen. Hjem til havet.
Lyngstrand
.«Fruen fra havet». Ja det er så rimeligt.
Ballested
.
Forstår det så inderlig godt. Den døende havfrue
på det tørre –
på det tørre –
Tora
.
Hvorfor kalder De mig så!
Ballested
.
Å nej. Jeg tænkte bare på mit billede. Farvel, farvel.
(Går ud gennem haveporten.)
Frida
(sagte til Annette.)
Nu har de lagt over noget igen.
(En tjenestepige åbner døren til højre.)
Wangel
.Til bords. ˹Nå˺ Vær så god ˹da˺, overlærer! Nu vil vi tøm-
me en afskedspokal med fruen fra havet.
me en afskedspokal med fruen fra havet.
(Alle går mod døren til højre.)
Faksimile
legg: 40, blad: [1]r
40.
Femte akt.
(Den afsides del af doktor Wangels have
ved karudsdammen. Tiltagende sommer-
natsskumring. Fjernt ude på fjorden høres
fra og til hornmusik.)
ved karudsdammen. Tiltagende sommer-
natsskumring. Fjernt ude på fjorden høres
fra og til hornmusik.)
(Arenholdt, Annette, Lyngstrand og Frida i en
båd, roet af begge piger{e}ne, fra venstre langs stran-
den.)
båd, roet af begge piger{e}ne, fra venstre langs stran-
den.)
Frida
.Se her kan vi så magelig hoppe i land.
Arenholdt
.Nej nej, {d}gør ikke det!
Lyngstrand
.Jeg kan ikke hoppe, f{
<...>
}røken.
Frida
.Du, Arenholdt, kan ikke du heller hoppe?
Arenholdt
.Jeg vil helst la’ det være.
Annette
.Lad os lægge til henne ved badehustrappen.
(De ror videre ud til højre.)
Faksimile
legg: 40, blad: [1]v
(I det samme kommer Ballested frem på fod-
stien, bærende flag og fyrværkerisager. Han hil-
ser til dem i båden og taler til dem. Svar høres
fjernere og fjernere udenfor til højre.)
stien, bærende flag og fyrværkerisager. Han hil-
ser til dem i båden og taler til dem. Svar høres
fjernere og fjernere udenfor til højre.)
Ballested
.Ja ja da. Men vil De nyde godt af fyrværke-
riet, så må De ikke drøje for længe. (råber.)
Hvad for noget? – Kan ikke høre hvad De siger.
riet, så må De ikke drøje for længe. (råber.)
Hvad for noget? – Kan ikke høre hvad De siger.
(Ellida fulgt af Wangel kommer ind fra
højre.)
højre.)
Wangel
.Men, kære, jeg forsikkrer dig, – der er godt tid
endnu.
endnu.
Ellida
.Nej nej. Der er ikke. Hvert øjeblik kan han
komme.
komme.
Ballested
(udenfor på vejen.)
Se god aften! God aften!
Wangel
(blir ham var.)
Å er De der? Skal her være fyrværkeri i af-
ten også?
ten også?
Ballested
.Ja vel, herr doktor. Det skorter os ikke på fest-
lige anledninger i denne tid. I aften skal det
være til ære for englænderen.
Faksimile
legg: 40, blad: [2]r
lige anledninger i denne tid. I aften skal det
være til ære for englænderen.
Ellida
.Englænderen! Er han alt i sigte?
Ballested
.Ikke endnu. Men han kommer jo inde fra,
mellem holmerne. En ved ikke ordet af før
han er lige over os.
mellem holmerne. En ved ikke ordet af før
han er lige over os.
Ellida
.Ja, just så er det.
Wangel
.
(halvt mod Ellida.)
I aften er det sidste gang. Så kommer han
ikke mere.
ikke mere.
Ballested
.En sørgelig tanke, herr doktor. Men derfor vil
vi også gøre ære på ham. Ak ja, ak ja. Nu går
snart den glade lyse sommertid til ende. Snart
er alle sunde lukket, som det heder i sørgespillet.
vi også gøre ære på ham. Ak ja, ak ja. Nu går
snart den glade lyse sommertid til ende. Snart
er alle sunde lukket, som det heder i sørgespillet.
Ellida
.Alle sunde lukket, ja.
Ballested
.Trist at tænke på. Nu har vi været sommerens
glade børn så længe. Det holder hårdt at forso-
ne sig med mørketiden. Ja i førstningen, me-
ner jeg. For menneskenet kan alk-alki-a-kli-
matisere sig, fru Wangel. Ja, såmæn kan
det så.
glade børn så længe. Det holder hårdt at forso-
ne sig med mørketiden. Ja i førstningen, me-
Faksimile
legg: 40, blad: [2]v
ner jeg. For menneskenet kan alk-alki-a-kli-
matisere sig, fru Wangel. Ja, såmæn kan
det så.
(Han hilser og går videre ud til venstre.)
Ellida
.Å denne pinefulde spænding! Denne opja-
gende sidste halvtime før afgørelsen.
gende sidste halvtime før afgørelsen.
Wangel
.Det står altså fast at du selv vil tale med
ham?
ham?
Ellida
.Jeg må tale med ham selv.
Vil ikke du gi’
mig fri, så må han gøre det. Et af ægteska-
berne må løses.
mig fri, så må han gøre det. Et af ægteska-
berne må løses.
Wangel
.
Du har selv løst det forhold, som du i syge-
lig overspændthed kalder et ægteskab. Du har
løst det og det er nok.
lig overspændthed kalder et ægteskab. Du har
løst det og det er nok.
Ellida
.Nej nej, det er ikke nok. Hvad hjælper det
at du kommer med tusende fornuftsgrunde.
Det nytter mig ikke det mindste når jeg selv
føler det anderledes.
at du kommer med tusende fornuftsgrunde.
Det nytter mig ikke det mindste når jeg selv
føler det anderledes.
Wangel
.Og det gør du altså fremdeles.
Faksimile
legg: 41, blad: [1]r
41.
Ellida
.[HIS: mulig (svak) strykning av «Ellida»
]
Det vil jeg altid gøre. Vil altid komme til
at føle det som nu. Jeg er ikke skabt slig som
du er skabt. Du kan gå her og føle dig tryg og
lykkelig i virkelighedsliv med mig – og så til-
lige fortsætte samlivet med dine erindringer.
at føle det som nu. Jeg er ikke skabt slig som
du er skabt. Du kan gå her og føle dig tryg og
lykkelig i virkelighedsliv med mig – og så til-
lige fortsætte samlivet med dine erindringer.
Wangel
.Å dersom jeg bare kunde bringe dig til at for-
stå hvor himmelvidt forskellige de to ting
er!
stå hvor himmelvidt forskellige de to ting
er!
Ellida
.Ikke for mig. Jeg kan ikke leve livet i et sligt
dobbeltforhold. Jeg kan ikke bli’ ved at stå i det-
te længer. Umuligt! Rent umuligt. Enten helt
med dig eller helt med ham.
dobbeltforhold. Jeg kan ikke bli’ ved at stå i det-
te længer. Umuligt! Rent umuligt. Enten helt
med dig eller helt med ham.
Wangel
.Alt dette er uklare fruentimmertanker, Elli-
da! Uklare fruentimmerforestillinger. Hvad
vinder du ved at han løser dig fra det løfte,
som du siger. Blir du derfor fri? D Tror du
kanske derfor den magt brydes, som han øver
over dig?
da! Uklare fruentimmerforestillinger. Hvad
vinder du ved at han løser dig fra det løfte,
som du siger. Blir du derfor fri? D Tror du
kanske derfor den magt brydes, som han øver
over dig?
Ellida
.Ja, det ved jeg ikke! Det ved jeg ikke.
Wangel
.Faksimile
legg: 41, blad: [1]v
Å jo, du kan være viss på at det går ikke
på den måde. Det er ikke på udenfra at be-
frielsen skal komme til dig. Ikke fra no-
gen anden. Det er indenfra, – fra dig selv
at befrielsen må komme.
på den måde. Det er ikke på udenfra at be-
frielsen skal komme til dig. Ikke fra no-
gen anden. Det er indenfra, – fra dig selv
at befrielsen må komme.
Ellida
.
J Å ja, ja. Tror du ikke at jeg føler det.
Men ser du, Wangel, – det er just det gruful-
de ved det at –
Men ser du, Wangel, – det er just det gruful-
de ved det at –
Wangel
.At –?
Ellida
.– at jeg mangen gang synes, som om jeg
ikke vil frigørelsen heller.
ikke vil frigørelsen heller.
Wangel
.Da ved jeg ingen råd for dig.
Ellida
.Å sig ikke det så sikkert. Der må da vel
findes noget i verden, – noget mellem him-
mel og jord, som kunde tvinge mig til at
ville ud af dette her.
findes noget i verden, – noget mellem him-
mel og jord, som kunde tvinge mig til at
ville ud af dette her.
Wangel
.Jeg kender ikke noget sådant.
Ellida
.
Og dog er det dig, jeg bygger på, Wangel. Dig
jeg venter hjælpen fra. Dig alene.
Faksimile
legg: 41, blad: [2]r
jeg venter hjælpen fra. Dig alene.
Wangel
.Fra mig, som du ikke længer vil leve det
liv sammen med?
liv sammen med?
Ellida
.Vil?
Wangel
.Ja, vil.
Ellida
.Sig heller kan.
Wangel
.
I de
(ser glad forskende på hende.)
I dette er der håb.
Ellida
.
Ja, tror du ikke det.
Wangel
.Kom, {e}Ellida, – lad os gå lidt op og ned
sammen.
sammen.
Ellida
.Jeg vilde så gerne. Men jeg tør ikke. Han sa’
jo jeg skulde vente på ham her.
jo jeg skulde vente på ham her.
Wangel
.Kom bare. Du har god tid endnu.
Ellida
.Ja, tror du det?
Faksimile
legg: 41, blad: [2]v
Wangel
.God tid.
Ellida
.Lad os gå lidt da.
(De vil gå ud til højre. I det samme kom-
mer Arenholdt og Annette frem ved dammen.)
mer Arenholdt og Annette frem ved dammen.)
Annette
(bemærker de bortgående.)
Se der –.
Askeholm
(sagte.)
Hys, lad dem gå.
Annette
.Kan De begribe, hvad der er imellem dem i de
sidste dage?
sidste dage?
Askeholm
.Har De mærket noget?
Annette
.Om jeg har?
Askeholm
.Noget sådan særligt?
Annette
.Å ja. Både det ene og det andet. Har ikke
De?
De?
Annette
.Jo såmæn har De så. Men De vil bare ikke ud
med det.
med det.
Askeholm
.Jeg tror det vil være godt for Deres stedmor om
hun kom får gøre den lille rejse.
hun kom får gøre den lille rejse.
Annette
.Tror De det?
Askeholm
.Jeg tror det vil være godt for alle parter at
hun kommer lidt ud en gang.
hun kommer lidt ud en gang.
Annette
.
˹
[HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
Er hun først engang flyttet hjem igen˺ Kommer hun først der ud til Troldviken,
så kommer hun visst aldrig mere her ind {i-} ˹til os.˺
gen.
Er hun først engang flyttet hjem igen˺ Kommer hun først der ud til Troldviken,
så kommer hun visst aldrig mere her ind {i-} ˹til os.˺
gen.
Askeholm
.Men, kære Annette, hvor falder[HIS: det mangler et ord, ev. 'De'] på sligt!
Annette
.Jo, det tror jeg fuldt og fast. Hun kommer ik-
ke igen. I alle fald ikke så længe jeg og Fri-
da er her i huset.
ke igen. I alle fald ikke så længe jeg og Fri-
da er her i huset.
Aske{
land
}holm
.Frida også?
Annette
.Faksimile
legg: 42, blad: [1]v
Nå med Frida kunde det kanske endda gå.
For hun er jo ikke stort mere end barn endnu.
Men med mig er det anderledes, ser De. En sted-
mor, som ikke er så svært meget ældre end en
selv –
For hun er jo ikke stort mere end barn endnu.
Men med mig er det anderledes, ser De. En sted-
mor, som ikke er så svært meget ældre end en
selv –
Askeholm
.Kære Annette, – for Dem turde det kanske
ikke vare så længe inden De får komme
ud.
ikke vare så længe inden De får komme
ud.
Annette
(levende.)
Siger De det! Har De altså talt med far
om det.
om det.
Askeholm
.Det har jeg også gjort, ja.
Annette
.Nå, hvad sa’ han så!
Askeholm
.Hm, han er jo så stærkt optaget af andre
tanker i d<...> disse dage.
tanker i d<...> disse dage.
Annette
.Ja ja, det var jo det samme, jeg sa’ før.
Askeholm
.Men så meget fik jeg dog ud af ham at De nok
ikke må gøre regning må gøre regning på no-
gen hjælp fra ham.
ikke må gøre regning må gøre regning på no-
Faksimile
legg: 42, blad: [2]r
gen hjælp fra ham.
Annette
.Ikke –!
Askeholm
.Han forklarte mig så i{d}ndlysende om sine for-
holde. Mente, at sligt noget var rent ud en umu-
lig ting for ham.
holde. Mente, at sligt noget var rent ud en umu-
lig ting for ham.
Annette
.Og så kunde De endda ha’ hjerte til at stå her
og narre mig.
og narre mig.
Aske{l}holm
.Det gjorde jeg ikke, kære Annette. Det beror
helt og holdent på Dem selv om {d}De vil komme ud
eller ikke.
helt og holdent på Dem selv om {d}De vil komme ud
eller ikke.
Annette
.Hvad beror på mig, siger De!
Askeholm
.Om De skal få komme ud i verden. Få lære alt
det, som De mest har lyst til. Få del i alt det,
som De går her hjemme og tørster efter. Få le-
ve livet under friere vilkår, Annette! Hvad si-
ger De til det?
det, som De mest har lyst til. Få del i alt det,
som De går her hjemme og tørster efter. Få le-
ve livet under friere vilkår, Annette! Hvad si-
ger De til det?
Annette
.Å du store gud –! Men det er jo rent umuligt,
dette her. Når far hverken vil eller kan, så –.
Jeg har jo ingen anden i hele verden, som jeg
kunde vende mig til.
dette her. Når far hverken vil eller kan, så –.
Faksimile
legg: 42, blad: [2]v
Jeg har jo ingen anden i hele verden, som jeg
kunde vende mig til.
Askeholm
.Vilde det være Dem så rent umuligt at ta’
imod en håndsrækning af Deres gam- af De-
res fordums lærer?
imod en håndsrækning af Deres gam- af De-
res fordums lærer?
Annette
.Af Dem, herr Askeholm! Skulde De være vil-
lig til –?
lig til –?
Askeholm
.At stå Dem bi? Ja, så inderlig gerne, Annette.
Både med råd og med dåd. Det kan De lide
på. Slår De altså til? Hvad? Går De ind
på det.
Både med råd og med dåd. Det kan De lide
på. Slår De altså til? Hvad? Går De ind
på det.
Annette
.Om jeg går ind på det! Få komme ud. Få
se verden. Få lære noget. Alt det, som har stå’t
for mig som den store dejlige umulighed –
se verden. Få lære noget. Alt det, som har stå’t
for mig som den store dejlige umulighed –
Askeholm
.Ja alt det kan nu bli’ til
<...>
virkelighed for
Dem. Hvis De bare selv vil.
Dem. Hvis De bare selv vil.
Annette
.Og al denne store lykke vil De hjælpe mig frem
til! Å nej, ˹–˺ men sig mig – kan jeg ta’ imod sligt
et offer af noget fremmed menneske!
til! Å nej, ˹–˺ men sig mig – kan jeg ta’ imod sligt
et offer af noget fremmed menneske!
Faksimile
legg: 43, blad: [1]r
43.
Askeholm
.Af mig kan De så godt ta’ imod det, Annette. Af
mig kan De ta’ imod, hvad det så skal være.
mig kan De ta’ imod, hvad det så skal være.
Annette
(griber begge hans hænder.)
Ja, jeg synes næsten at jeg kan det også. Jeg
ved ikke hvorledes det er; men –. (bryder ud.) Å,
jeg kunde både le og græde af glæde! Af lyksa-
lighed! Å –! Så skal jeg da få leve rigtig allige-
vel. Jeg begyndte at bli’ så ræd for at livet skulde
gå ifra mig.
ved ikke hvorledes det er; men –. (bryder ud.) Å,
jeg kunde både le og græde af glæde! Af lyksa-
lighed! Å –! Så skal jeg da få leve rigtig allige-
vel. Jeg begyndte at bli’ så ræd for at livet skulde
gå ifra mig.
Askeholm
.Det behøver De ikke at ængste Dem for, kære
Annette. Men nu må De også sige mig gan-
ske oprigtigt, om der er noget som binder Dem
her.
Annette. Men nu må De også sige mig gan-
ske oprigtigt, om der er noget som binder Dem
her.
Annette
.Binder mig? Nej, det er der ikke.
Askeholm
.Ikke noget som helst?
Annette
.Nej, slet ikke. Det vil sige, – far binder jo mig
jo nok på en måde. Og Frida også. Men –
jo nok på en måde. Og Frida også. Men –
Askeholm
.Nå, Deres far må De jo dog bort fra før eller se-
nere. Og Frida kommer jo også en gang til at
gå sin egen vej gennem livet. Dette her er alt-
så bare tidsspørsmål. Ikke andet. Men ellers
er der altså ikke noget, som binder Dem, An-
nette?
Faksimile
legg: 43, blad: [1]v
nere. Og Frida kommer jo også en gang til at
gå sin egen vej gennem livet. Dette her er alt-
så bare tidsspørsmål. Ikke andet. Men ellers
er der altså ikke noget, som binder Dem, An-
nette?
Annette
.Nej, det er der ikke.
Askeholm
.Ikke noget slags forhold?
Annette
.Nej, slet ikke. F{r}or den sags skyld kan jeg så
godt rejse, hvor hen det så skal være.
godt rejse, hvor hen det så skal være.
Askeholm
.Godt, kære Annette, så skal De også få rej-
se med mig.
se med mig.
Annette
<...>
(slår hænderne sammen.)
Å, gud i himmelen, – hvilken lykke at tæn-
ke på!
ke på!
Askeholm
.For jeg håber {
<...>
}da at De har fuld tillid til mig?
Annette
.Ja, det har jeg rigtignok!
Aske{la<...>
}holm
.Annette
.Å ja visst. Skulde jeg ikke det! Kan De tæn-
ke Dem andet! De, som har været min gamle
lærer –
ke Dem andet! De, som har været min gamle
lærer –
Askeholm
.Ikke blot derfor. Den side af sagen hæfter jeg
mig ikke videre ved. Men –. Nå, De er altså fri,
Annette. Der er intet forhold, som binder Dem.
Og så spør’ jeg Dem da – om De kunde ville –
knytte Dem til mig – for livet.
mig ikke videre ved. Men –. Nå, De er altså fri,
Annette. Der er intet forhold, som binder Dem.
Og så spør’ jeg Dem da – om De kunde ville –
knytte Dem til mig – for livet.
Annette
(viger tilbage i skræk.)
Ah! Hvad er det De siger!
Askeholm
.For hele livet, Annette. Om De vil bli’ min
hustru.
hustru.
Annette
(halvt fra sig selv.)
Nej, nej, nej! Dette her er umuligt! Aldeles u-
muligt!
muligt!
Askeholm
.Annette, – skulde Det virkelig være så rent
umuligt for Dem –?
umuligt for Dem –?
Annette
.Faksimile
legg: 43, blad: [2]v
Men De kan da vel aldrig mene, hvad De si-
ger. (sér på ham.) Eller –. Alligevel –. Var
det således De mente det – da De tilbød Dem at
gøre så meget for mig?
ger. (sér på ham.) Eller –. Alligevel –. Var
det således De mente det – da De tilbød Dem at
gøre så meget for mig?
Askeholm
.Nu skal De høre lidt på mig, Annette. Jeg har
nok overrasket Dem stærkere end jeg tænkte.
nok overrasket Dem stærkere end jeg tænkte.
Annette
.Å, hvor kunde dette andet endov<...>
– overra-
ske mig.
ske mig.
Askeholm
.Det kan De ha’ ret i. De vidste jo ikke, – kunde
ikke vide, at det var for Deres skyld jeg kom h rej-
ste hid.
ikke vide, at det var for Deres skyld jeg kom h rej-
ste hid.
Annette
.Er De kommet hid for min skyld!
Askeholm
.Ja, det er jeg, Annette. I et brev, som jeg fik
fra Deres far i våres, forekommer der en ven-
ding, som bragte mig på den tro at De havde
bevaret Deres fordums lærer i – lidt mere end
venlig erindring.
fra Deres far i våres, forekommer der en ven-
ding, som bragte mig på den tro at De havde
bevaret Deres fordums lærer i – lidt mere end
venlig erindring.
Annette
.Hvor kunde far skrive sligt noget!
Askeholm
.Faksimile
legg: 44, blad: [1]r
44.
Det var ikke således, han havde ment det. Men
jeg kom nu hid i den tro. Og det synes jeg er gan-
ske undskyldeligt, Annette. Der er så mangen
en ung pige, som kommer til at omfatte sin læ-
rer med mere end vanlig hengivenhed –
jeg kom nu hid i den tro. Og det synes jeg er gan-
ske undskyldeligt, Annette. Der er så mangen
en ung pige, som kommer til at omfatte sin læ-
rer med mere end vanlig hengivenhed –
Annette
.Ja ja, det ved jeg nok{.}
˹, – i skoletiden˺
Askeholm
.Jeg selv har mere end én gang havt anledning
til at iagttage noget lignende. Men så går de un-
ge piger ud af skolen og ind i livet. Andre for-
bindels{ <...> }er stiftes og af forholdet til læreren blir der
der ikke andet eller mere tilovers end et lunt godt
venskab – lidt undséligt kanské –
til at iagttage noget lignende. Men så går de un-
ge piger ud af skolen og ind i livet. Andre for-
bindels{ <...> }er stiftes og af forholdet til læreren blir der
der ikke andet eller mere tilovers end et lunt godt
venskab – lidt undséligt kanské –
Annette
.Ja netop således –!
Askeholm
.
Nu s – lidt tilbøjeligt til ikke gærne at dvæle ved ˹det sidste skoleåret˺
skoletiden. Men {s}Så var det at jeg fik Deres fars
brev –
skoletiden. Men {s}Så var det at jeg fik Deres fars
brev –
Annette
.Ja, men det brevet –
Askeholm
.
Nu skal De ikke afbryde mig, kære Annette.
Jeg trode i alle fald at jeg stod lige over for en
undtagelse. Jeg leved mig ˹nu˺ ind i den indbild-
ning at der her gik en ung pige og længted ef-
ter at jeg skulde komme igen. Når man, som
jeg, ikke længer står i de egentlige ungdomsår,
da gør en sådan tro eller indbildning et over-
måde stærkt indtryk. Der vokste frem i mig
en levende tibøjelighed til Dem, Annette. Jeg
syntes jeg måtte rejse til Dem. Se Dem igen.
Sige Dem at jeg delte de følelser, som jeg bildte
mig ind at De gik her og bar på for mig.
Jeg trode i alle fald at jeg stod lige over for en
Faksimile
legg: 44, blad: [1]v
undtagelse. Jeg leved mig ˹nu˺ ind i den indbild-
ning at der her gik en ung pige og længted ef-
ter at jeg skulde komme igen. Når man, som
jeg, ikke længer står i de egentlige ungdomsår,
da gør en sådan tro eller indbildning et over-
måde stærkt indtryk. Der vokste frem i mig
en levende tibøjelighed til Dem, Annette. Jeg
syntes jeg måtte rejse til Dem. Se Dem igen.
Sige Dem at jeg delte de følelser, som jeg bildte
mig ind at De gik her og bar på for mig.
Annette
.Men når De nu ved at det ikke var så –!
Askeholm
.Hjælper ikke, Annette. Deres billede, således
som jeg bærer det i mig, vil altid stå farvet
og præget af den stemning, som fejltagelsen
satte mig i. De kan kanské ikke forstå det-
te her. Men således er det.
som jeg bærer det i mig, vil altid stå farvet
og præget af den stemning, som fejltagelsen
satte mig i. De kan kanské ikke forstå det-
te her. Men således er det.
Annette
.Aldrig havde jeg tænkt mig muligt at noget
sligt kunde bli’ af.
sligt kunde bli’ af.
Askeholm
.Men når det nu altså har vist sig at det dog
kunde? Hvad siger De så, Annette? Kan
De beslutte Dem til { <...> }at bli’ min hustru{!}?
kunde? Hvad siger De så, Annette? Kan
De beslutte Dem til { <...> }at bli’ min hustru{!}?
Faksimile
legg: 44, blad: [2]r
Annette
.Å men jeg synes det er så rent umuligt, herr
Askholm. De, som har været min lærer. Jeg
kan ikke tænke mig at skulle stå i noget
slags andet forhold til Dem.
Askholm. De, som har været min lærer. Jeg
kan ikke tænke mig at skulle stå i noget
slags andet forhold til Dem.
Askeholm
.Ja ja, når De aldeles ikke synes at De kan –.
Så blir altså forholdet uforandret, kære An-
nette.
Så blir altså forholdet uforandret, kære An-
nette.
Annette
.Hvorledes, mener De?
Askeholm
.Jeg står naturligvis ved mit tilbud allige-
vel. Jeg skal sørge for at De kommer ud og
får se Dem om i verden. Får lære noget.
Får leve under friere og større og vilkår. De-
res fremtid skal jeg nok også sikkre, Annet-
te. Som en god ven. Vær De viss på det.
vel. Jeg skal sørge for at De kommer ud og
får se Dem om i verden. Får lære noget.
Får leve under friere og større og vilkår. De-
res fremtid skal jeg nok også sikkre, Annet-
te. Som en god ven. Vær De viss på det.
Annette
.Å gud! Men alt dette er jo rent umuligt
nu!
nu!
Askeholm
.Er dette også umuligt?
Annette
.Ja, De kan da vel tænke Dem –! Efter det, De
her har sagt mig, – og efter det svar, jeg har gi’t’
Dem { <...> }–. De må da selv kunne forstå at jeg
nu umulig kan ta’ imod så umådelig meget
af Dem. Ikke nogens verdens ting kan jeg ta’
imod af Dem. Aldrig efter dette.
Faksimile
legg: 44, blad: [2]v
her har sagt mig, – og efter det svar, jeg har gi’t’
Dem { <...> }–. De må da selv kunne forstå at jeg
nu umulig kan ta’ imod så umådelig meget
af Dem. Ikke nogens verdens ting kan jeg ta’
imod af Dem. Aldrig efter dette.
Askeholm
.Vil De altså bli’ ved at sidde her hjemme
og la’ livet gå fra Dem?
og la’ livet gå fra Dem?
Annette
.Å, det er så forfærdeligt at tænke på!
Askeholm
.Vil De gi’ afkald på at få se verden og livet
udenfor? Gi’ afkald på at lære alt det, som De
siger at De tørster efter at få rede på? Betænk
Dem vel, Annette.
udenfor? Gi’ afkald på at lære alt det, som De
siger at De tørster efter at få rede på? Betænk
Dem vel, Annette.
Annette
.Ja ja, De har så storlig ret, herr Askeholm.
Askeholm
.Og så, – når engang Deres far ikke er her mere –
da kan{ns}sket at stå hjælpeløs og alene i verden. El-
ler også at måtte gi’ Dem hen til en anden
mand, som De heller ikke ˹kunde˺ følte nogen godhed
for.
da kan{ns}sket at stå hjælpeløs og alene i verden. El-
ler også at måtte gi’ Dem hen til en anden
mand, som De heller ikke ˹kunde˺ følte nogen godhed
for.
Annette
.Å ja, jeg ser jo nok, hvor sandt det er, alt det,
som De siger. Men alligevel –! Eller kanské
dog –?
Faksimile
legg: 45, blad: [1]r
45.
som De siger. Men alligevel –! Eller kanské
dog –?
Askeholm
.Nu!
Annette
.Kanské det da ikke var så rent umuligt alli-
gevel.
gevel.
Askeholm
.Hvilket, Annette!
Annette
.At det kunde la’ sig gøre, – at ta’ imod det, som
{s}De tilbød mig.
{s}De tilbød mig.
Askeholm
.Mener De, at De kanske dog kunde være villig
til –? At De i al fald kunde ville unde mig den
glæde at få hjælpe Dem som en trofast ven.
til –? At De i al fald kunde ville unde mig den
glæde at få hjælpe Dem som en trofast ven.
Annette
.Nej, nej, nej! Aldrig det! For det vilde nu være
så rent aldeles umuligt. – Nej, herr Arenholm, – tag mig
så heller.
så rent aldeles umuligt. – Nej, herr Arenholm, – tag mig
så heller.
Arenholm
.Annette! Vil De alligevel!
Annette
.Ja, jeg tror jeg vil det.
Annette
.Ja, hvis De endnu synes at De bør ta’ mig.
Arenholm
.Om jeg synes –! (griber hendes hånd.) Å tak,
tak, Annette! Hvad De ellers sa’, – Deres tvil-
rådighed før, – det afskrækker mig ikke. Har jeg
end ikke fuldt ud nu, Deres hjerte nu, så skal
jeg nok vide at vinde det. Å, Annette, jeg skal
bære Dem på hænderne!
tak, Annette! Hvad De ellers sa’, – Deres tvil-
rådighed før, – det afskrækker mig ikke. Har jeg
end ikke fuldt ud nu, Deres hjerte nu, så skal
jeg nok vide at vinde det. Å, Annette, jeg skal
bære Dem på hænderne!
Annette
.Og så får jeg se mig om i verden. Får leve med
i livet. Det har De lovet mig.
i livet. Det har De lovet mig.
Arenholm
.Og det står jeg ved.
Annette
.Og får lære alt hvad jeg har lyst til.
Arenholm
.Jeg skal selv være Deres lærer. Ligesom før, An-
nette. Husk på den gang.
nette. Husk på den gang.
Annette
.Tænk, – at vide sig fri og få komme ud i det
fremmede. Og så ikke behøve at gå og ængste
sig for fremtiden. Ikke gå og grue for dette
tossede udkomme –
fremmede. Og så ikke behøve at gå og ængste
sig for fremtiden. Ikke gå og grue for dette
tossede udkomme –
Faksimile
legg: 45, blad: [2]r
Arenholm
.Nej, sligt noget behøver De ikke at spilde en tanke
på. Og – ikke sandt, min kære Annette, – det er og-
så en god ting? Hvad?
på. Og – ikke sandt, min kære Annette, – det er og-
så en god ting? Hvad?
Annette
.Ja, det er det rigtignok. Det er visst og sandt.
Arenholm
.
{
<...>
}Å, De skal bare sé, hvor hyggeligt vi skal ind-
rette os sammen! Og hvor vi godt vi to skal kom-
me ud af det med hinanden, Annette!
rette os sammen! Og hvor vi godt vi to skal kom-
me ud af det med hinanden, Annette!
Annette
.Ja, jeg begynder også –! Jeg tror i grunden at det-
te her må kunne gå. (ser ud til højre.) Ah!
te her må kunne gå. (ser ud til højre.) Ah!
Arenholm
.Hvad er det, kære?
Annette
.Å det er den stakkers –. (peger ud.) Se der.
Arenholm
.Er det Deres far –?
Annette
.Nej, det er den unge billedhuggeren. Han går
der henne med Frida.
der henne med Frida.
Arenholm
.Nå, Lyngstrand. Hvad er der i vejen med
ham.
ham.
Faksimile
legg: 45, blad: [2]v
Annette
.Å, De ved jo, hvor svag og dårlig han er.
Arenholm
.Ja, hvis det ikke bare er indbildning.
Annette
.Å nej, det er nok sandt. Han gør det visst ikke
længe. Men det er kanské det bedste for ham.
længe. Men det er kanské det bedste for ham.
Arenholm
.Kære, hvorfor skulde det være bedst?
Annette
.Jo, fordi – fordi det blir visst aldrig til noget
med hans kunst alligevel. – Lad os gå før de
kommer.
med hans kunst alligevel. – Lad os gå før de
kommer.
Ar{m}enholm
.Så hjertelig gerne, min kære Annette.
(Frida og Lyngstrand kommer frem ved
dammen.)
dammen.)
Frida
.Pst, – pst! Du, Arenholm, vil du ikke vente
på os.
på os.
Arenholm
.Annette og jeg går helst lidt i forvejen.
(Han og Annette går ud til venstre.)
Lyngstrand
(lér lidt.)
Faksimile
legg: 46, blad: [1]r
46.
Han har ret i det, Ballested, at i denne tid
går alle mennesker parvis her.
går alle mennesker parvis her.
Frida
.
※
[HIS: Det er et kryss i margen, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.]Jeg tør næsten bande på at han går og frier til
hende.
hende.
Lyngstrand
.Så? Har De mærket noget sligt?
Frida
.Å ja. Det er ikke vanskeligt når en har øjnene
med sig.
med sig.
Lyngstrand
.Men frøken Annette tar ham ikke. Det er jeg viss
på.
på.
Frida
.Nej. For hun synes, han er ble’t så fælt gammel
at se til. Og så tror hun at han snart blir skal-
det også.
at se til. Og så tror hun at han snart blir skal-
det også.
Lyngstrand
.Nå, det er ikke for det alene. Hun vilde ikke ta’
ham alligevel.
ham alligevel.
Frid{e}a
..Hvor kan nu De vide det?
Lyngstrand
.Jo, for der er en anden, som hun har lovet at gå
og tænke på.
og tænke på.
Faksimile
legg: 46, blad: [1]v
Frida
.Bare tænke på?
Lyngstrand
.Mens han er borte, ja.
Frida
.Å så er det vel sagtens Dem selv, som hun skal
gå og tænke på da!
gå og tænke på da!
Lyngstrand
.Det kunde nok kanské være.
Frida
.Har hun lovet mig det Dem det?
Lyngstrand
.Ja, tænk, – det har hun lovet {
<...>
}mig? Men De må
endelig ikke si’e hende at De véd om det.
endelig ikke si’e hende at De véd om det.
Frida
.Å gud bevare min mund. Jeg er taus som
graven.
graven.
Lyngstrand
.Jeg synes, det er så svært snilt af hende.
Frøken
.Og når De så kommer her hjem igen, – vil De
så forlove Dem med hende? Og gifte Dem?
så forlove Dem med hende? Og gifte Dem?
Lyngstrand
.Nej, det vilde ikke passe godt sammen. ˹For˺ Jeg tør
jo ikke tænke på sligt noget i de første år˹ene˺ {;} ˹.˺ [HIS: det kan også ha vært komma som er endret til punktum] Og
når jeg engang kommer så vidt, så vil hun lige-
som være ble’t noget for gammel, synes jeg.
jo ikke tænke på sligt noget i de første år˹ene˺ {;} ˹.˺ [HIS: det kan også ha vært komma som er endret til punktum] Og
Faksimile
legg: 46, blad: [2]r
når jeg engang kommer så vidt, så vil hun lige-
som være ble’t noget for gammel, synes jeg.
Frida
.Og endda så vil De at hun skal gå her og tænke
på Dem.
på Dem.
Lyngstrand
.Ja, for det er så nyttigt for mig. For mig som
kunstner, forstår De. Og hun kan jo så let gøre det,
hun, som ikke selv har noget rigtigt livskald. Men
snilt er det af hende alligevel.
kunstner, forstår De. Og hun kan jo så let gøre det,
hun, som ikke selv har noget rigtigt livskald. Men
snilt er det af hende alligevel.
Frida
.Tror De, De kan arbejde bedre på kunstværket da,
når De ved der er nogen, som går og tænker på
Dem?
når De ved der er nogen, som går og tænker på
Dem?
Lyngstrand
.Ja, jeg forestiller mig det. Dette her, ser De, at vi-
de at der et steds i verden er en ung, fin og taus
kvinde, som går stille og drømmer om en –. Jeg
synes det må være noget så – så –. Ja, jeg ved ik-
ke rigtig, hvad jeg skal kalde det.
de at der et steds i verden er en ung, fin og taus
kvinde, som går stille og drømmer om en –. Jeg
synes det må være noget så – så –. Ja, jeg ved ik-
ke rigtig, hvad jeg skal kalde det.
Frida
.Mener De kanske – spændende?
Lyngstrand
.Rigtig. Å ja. Spændende er det, jeg mener. Eller
noget sligt noget. (ser en stund på hende.) De {s}er
så klog, De, frøken Frida. Rigtig svært klog ˹er De˺. Når
jeg kommer hjem igen, så vil De være omtrent i
samme alder, som Deres søster er i nu. Kanske
De da også ser ud, som Deres søster nu ser ud.
˹Og˺ Kanske De da har fåt det samme sind også, som
hun nu er har. At De ˹kanske da˺ ˹er˺ var ˹ligesom både˺ Dem selv og hende i én ˹person, –˺
noget sligt noget. (ser en stund på hende.) De {s}er
Faksimile
legg: 46, blad: [2]v
så klog, De, frøken Frida. Rigtig svært klog ˹er De˺. Når
jeg kommer hjem igen, så vil De være omtrent i
samme alder, som Deres søster er i nu. Kanske
De da også ser ud, som Deres søster nu ser ud.
˹Og˺ Kanske De da har fåt det samme sind også, som
hun nu er har. At De ˹kanske da˺ ˹er˺ var ˹ligesom både˺ Dem selv og hende i én ˹person, –˺
Frida
.Vilde De ønske det?
Lyngstrand
.Jeg ved ikke rigtig. Jo, jeg tror næsten. Men nu
for i sommer vil jeg helst at De skal være ˹lig˺ Dem selv
alene og akkurat slig, som je<...> De er.
for i sommer vil jeg helst at De skal være ˹lig˺ Dem selv
alene og akkurat slig, som je<...> De er.
Frida
.Liker De mig bedst sådan?
Lyngstrand
.Ja, jeg liker Dem svært godt så.
Frida
.Hm, – sig mig, De som er kunstner, – synes De
godt om det, at jeg altid går lyst sommerklædt?
godt om det, at jeg altid går lyst sommerklædt?
Lyngstrand
.Ja, det synes jeg rigtig godt om.
Frida
.Synes De at lyse farver klær mig?
Lyngstrand
.Frida
.Men sig mig, – De, som er kunstner, – hvorledes
tror De jeg vilde ta’ mig ud i sort?
tror De jeg vilde ta’ mig ud i sort?
Lyngstrand
.I sort, frøken Frida?
Frida
.Ja, i helt sort. Tror De jeg vilde ta’ mig godt ud
i det?
i det?
Lyngstrand
.Sort er jo ikke egentlig for sommertiden. For resten
vilde De vist ta’ Dem udmærket godt ud i sort.
Netop De med Deres udseende.
vilde De vist ta’ Dem udmærket godt ud i sort.
Netop De med Deres udseende.
Frida
.I sort helt op til halsen. Sort krus omkring. Sor-
te handsker. Og et langt sort slør bagover.
te handsker. Og et langt sort slør bagover.
Lyngstrand
.Hvis De klædte Dem slig, frøken Frida, så vilde
jeg ø{m}nske, jeg var maler og skulde male en ung,
dejlig, sørgende enke.
jeg ø{m}nske, jeg var maler og skulde male en ung,
dejlig, sørgende enke.
Frida
.Eller en ung sørgende brud.
Lyngstrand
.Ja, det passed De endnu bedre til. Men De kun-
de da vel ikke ønske at klæ’ Dem slig?
de da vel ikke ønske at klæ’ Dem slig?
Faksimile
legg: 47, blad: [1]v
Frida
.Jeg véd ikke rigtig. Men jeg synes det er spæn-
dende.
dende.
Lyngstrand
.Spændende?
Frida
.Spændende at tænke på, ja. (peger pludse-
lig ud til venst{e}re.) Nej, men ser De der!
lig ud til venst{e}re.) Nej, men ser De der!
Lyngstrand
,
(ser derhen.)
Den store engelske damperen! Og helt inde
ved bryggen.
ved bryggen.
(Wangel og Ellida kommer frem ved dammen.)
Wangel
.Nej, jeg forsikkrer dig, kære Ellida –. (ser de
andre.) Nå, er I to her. Ikke sandt, – han er ikke
i sigte endnu?
andre.) Nå, er I to her. Ikke sandt, – han er ikke
i sigte endnu?
Lyngstrand
.Hvilken, herr doktor?
Wangel
.Den store engelske.
Lyngstrand
,
(peger hen.)
Der ligger han alt.
Wangel
.Kommen!
Lyngstrand
.Kommen som en tyv om natten, kan en gerne
sige. Så rent stilfærdig lydløst –
sige. Så rent stilfærdig lydløst –
Wangel
.Så må De følge Frida hen. Hun vil vist se på
fyrværkeriet.
fyrværkeriet.
Lyngstrand
.Nu vilde vi just gå, her doktor.
Wangel
.Vi andre kommer efter. Om lidt kommer vi.
Frida
(halvhøjt til Lyngstrand.)
De to går også parvis.
(Hun og Lyngstrand går ud gennem haven
til venstre.)
til venstre.)
Ellida
.Kommen! Han er her! Ja, ja, jeg føler det.
Wangel
.Du skal helst gå ind, Ellida. Lad mig tale
med ham.
med ham.
Ellida
.Det er umuligt. Umuligt. ˹
(udstøder {
<...>
}et skrig.)
˺
(Den Ah, – ser du ham, Wangel!
Faksimile
legg: 47, blad: [2]v
(Den Ah, – ser du ham, Wangel!
(Den fremmede mand kommer fra venstre
og standser på fodstien udenfor havegærdet.
Hornmusik høres fjernt ude på fjorden og ved-
varer under det følgende.)
og standser på fodstien udenfor havegærdet.
Hornmusik høres fjernt ude på fjorden og ved-
varer under det følgende.)
Den fremmede mand
(hilser.)
God aften. Her har du mig altså igen, Ellida.
Ellida
.Ja, – ja, – nu er timen kommen.
Den fremmede
.Er du så rejsefærdig? Eller er du det ik-
ke?
ke?
Wangel
.De ser da vel selv, at hun ikke er det.
Den fremmede
.Det er ikke rejseklæ’r eller sligt noget jeg
spør efter. Ikke kufferter heller. Alt det, hun
behøver på rejsen, har jeg med ombord. Ka-
bine har jeg også sørget for. (til Ellida.)
Jeg spør, om du vil være med mig.
spør efter. Ikke kufferter heller. Alt det, hun
behøver på rejsen, har jeg med ombord. Ka-
bine har jeg også sørget for. (til Ellida.)
Jeg spør, om du vil være med mig.
Ellida
.Om jeg vil –!
Den fremmede
.Ellida
.Hvorfor er det, at De holder så uryggelig fast
ved mig?
ved mig?
Den fremmede
.Føler ikke du s ligesom jeg, at vi to hører
sammen?
sammen?
Ellida
.Mener De for det løftes skyld, som –?
Den fremmede
.Løfter binder ingen. Hverken mand eller
kvinde. Når jeg holder så uryggelig fast ved
dig, så er det fordi jeg ikke kan andet.
kvinde. Når jeg holder så uryggelig fast ved
dig, så er det fordi jeg ikke kan andet.
Ellida
.Hvorfor kom De ikke før?
Wangel
.Ellida –!
(Den fremmede mand stiger langsomt over
havegærdet og kommer nærmere.)
havegærdet og kommer nærmere.)
Ellida
,
(viger bag Wangel.)
Hvad er det! Hvad vil De!
Den fremmede
.
Du spør, hvorfor jeg ikke kom før.
Ellida
.Jeg ser det på dig E. Det er mig d{
<...>
}u vælger.
Faksimile
legg: 48, blad: [1]v
Ja, jeg spurte så.
Den fremmede
.For tre år siden var jeg på vejen til dig. Da
havde jeg endelig bragt det så vidt at jeg kun-
de hente dig. Ta’ dig med mig hjem, Ellida.
havde jeg endelig bragt det så vidt at jeg kun-
de hente dig. Ta’ dig med mig hjem, Ellida.
Wangel
.Hvor har De Deres hjem?
Den fremmede
.Noget hvert steds. Vidt ude over hele jorden.
Og over hele havet også, synes jeg.
Og over hele havet også, synes jeg.
Ellida
.Og ud til det store hjem var det, De vilde
hentet mig dengang!
hentet mig dengang!
Den fremmede
.Vilde så, ja. Men så kom skibsforliset i Ka-
nalen. Væk rub og stub, hvad jeg havde skrabet
sammen. Så til at arbejde igen. For dig, El-
lida. Nu er jeg her igen. For sidste gang.
Vil du så rejse med mig? Eller vil du bli’
her hos ham?
nalen. Væk rub og stub, hvad jeg havde skrabet
sammen. Så til at arbejde igen. For dig, El-
lida. Nu er jeg her igen. For sidste gang.
Vil du så rejse med mig? Eller vil du bli’
her hos ham?
Wangel
, ˹
Hun har intet valg!
˺
(ser på hende.)
Vælg!
Ellida
.
Å jeg kan ikke –! Jeg ved ikke –!
Faksimile
legg: 48, blad: [2]r
(En klokke ringer i frastand.)
Den fremmede
.Nu ringer det første gang ombord. Nu får
du sige ja eller nej.
du sige ja eller nej.
Ellida
.Afgørelse. Afgørelse for hele livet! Aldrig
kunne gøre det om igen!
kunne gøre det om igen!
Den fremmede
.Aldrig.
Ellida
.
Om jeg nu rejste med Dem –?
Wangel
.
Om du rejste –!
Ellida
.– vilde det for mig være at finde lykken!
Den fremmede
.
Du får prøve det. Jeg kan ikke sige dig noget
sikkert.
sikkert.
Ellida
.Å dette, som drager og frister og lokker ind
i det ukendte! Hele havets magt er samlet i
dette ene.
i det ukendte! Hele havets magt er samlet i
dette ene.
Wangel
.Jeg ser det. Jeg ser det. Skridt for skridt glider
Du fra mig.
Du fra mig.
Faksimile
legg: 48, blad: [2]v
Ellida
.Om jeg lar ham rejse alene –. Om jeg blir igen
her hos dig, – Wangel, – tør du så forsikkre mig
at jeg aldrig vil komme til at angre på det?
her hos dig, – Wangel, – tør du så forsikkre mig
at jeg aldrig vil komme til at angre på det?
Wangel
.Aldrig angre –?
Ellida
.Ja, ja, for siden kan det aldrig gøres om i-
gen! Tør du forsikkre mig at jeg aldrig kommer
til at angre på det.
gen! Tør du forsikkre mig at jeg aldrig kommer
til at angre på det.
Wangel
.Nej, Ellida, – det tør jeg ikke.
(Klokken høres atter.)
Den fremmede
(til Ellida.)
Nu ringer de for anden gang.
Ellida
.
(går hen til ham og lægger hånden på hans
arm.)
Så rejser jeg med Dem.
Wangel
(hen for ham.) sig.)
Jeg vidste det.
Den fremmede
.Endelig valgte du da, Ellida.
Faksimile
legg: 49, blad: [1]r
49.
Ellida
.
Dette her er ikke valg{
<...>
}. Jeg rejser med Dem
fordi jeg må. Kan ikke andet.
fordi jeg må. Kan ikke andet.
Den fremmede
.Nej. For jeg er den stærkeste. Men nu skal
du også vide, hvad jeg har at byde dig. Jeg har
ikke villet sige dig noget før. For jeg vilde ik-
ke lokke dig. Frivilligt skulde du gå did jeg
går. Men nu skal du høre –
du også vide, hvad jeg har at byde dig. Jeg har
ikke villet sige dig noget før. For jeg vilde ik-
ke lokke dig. Frivilligt skulde du gå did jeg
går. Men nu skal du høre –
Ellida
.Jeg vil ikke vide noget! Det er det ukendte
som drager mig. Det er det, jeg vil ud i.
som drager mig. Det er det, jeg vil ud i.
Wangel
.Lad mig gi’ dig en skærv med på vejen, El-
lida.
lida.
Ellida
.Hvad mener du?
Wangel
.Jeg vil ikke at din lykke skal grumses af nag
eller anger ved tanken om mig. Du rejser ik-
fra mig imod din vilje. Jeg gir dig fri. Jeg
lar handelen gå om igen.
eller anger ved tanken om mig. Du rejser ik-
fra mig imod din vilje. Jeg gir dig fri. Jeg
lar handelen gå om igen.
Ellida
.Er det sandt, hvad du siger, Wangel. Mener
du det af dit h inderste hjerte.
du det af dit h inderste hjerte.
Faksimile
legg: 49, blad: [1]v
Wangel
.Ja af hele mit hele, fulde, inderste hjerte
kan jeg det mener jeg k det.
kan jeg det mener jeg k det.
Ellida
.Og kan du det også!
Wangel
.Jeg kan det fordi jeg elsker dig.
Ellida
.Så sandt og så inderlig er du da kom-
men til at elske mig.
men til at elske mig.
Wangel
.Det har årene og samlivet bragt med sig.
Ellida
.Og jeg som så lidet har set det.
Wangel
.Dine tanker gik andre veje. Hør mig alt-
så, Ellida. Det var mig jo en let sag at hindre
dig fra at rejse med denne fremmede mand.
Jeg hindrer dig ikke. D{e}u er nu en fri kvin-
de, som har fuld ret til at gå hvorhen du vil.
så, Ellida. Det var mig jo en let sag at hindre
dig fra at rejse med denne fremmede mand.
Jeg hindrer dig ikke. D{e}u er nu en fri kvin-
de, som har fuld ret til at gå hvorhen du vil.
Ellida
.Der er forvandling i dette.
Dampskibsklokken ringer tredje gang.)
Den fremmede
.Hører du! Kom så.
Faksimile
legg: 49, blad: [2]r
Ellida
.Aldrig går jeg med Dem efter dette.
Den fremmede
.Går ikke!
{W}Ellida
(til Wangel.)
Aldrig rejser jeg fra dig efter dette.
Wangel
.Ellida –!
Den fremmede
.Altså forbi.
Ellida
.Ja, uigenkaldelig forbi nu.
Den fremmede
.Jeg ser der er en noget, som er stærkere end
min vilje.
min vilje.
Ellida
.Deres vilje magter ikke et fnug over mig læn-
ger. For mig er De en død mand, som er kom-
men fra havet. Men jeg gruer ikke længer.
Og drages heller ikke.
ger. For mig er De en død mand, som er kom-
men fra havet. Men jeg gruer ikke længer.
Og drages heller ikke.
Den fremmede
.Farvel, Ellida! (han svinger sig over ha-
vegærdet.) Fra nu af er du ikke andet end
en halvglemt ˹skibbrud˺ drøm i mit liv.
vegærdet.) Fra nu af er du ikke andet end
en halvglemt ˹skibbrud˺ drøm i mit liv.
Faksimile
legg: 49, blad: [2]v
(Han går ud til venstre.)
Wangel
.Hvorledes kom denne forvandling.
Ellida
.Å forstår du ikke at den kom gennem fri-
gørelsen.
gørelsen.
Wangel
.Og det ukendte drger drager dig ikke længer.
Ellida
.Ikke længer. Jeg har kunnet vælge det. Der-
for kunde jeg også forsage det.
for kunde jeg også forsage det.
Wangel
.Og kommer du så til mig igen, Ellida?
Ellida
(kaster sig om hans hals.)
Ja, Wangel, – nu kommer jeg til dig igen.
Nu kan jeg det. For nu kommer jeg til dig
i v frihed.
Nu kan jeg det. For nu kommer jeg til dig
i v frihed.
Wangel
.Ellida! Ellida! Å tænke sig til at nu kan
vi to få leve for h hinanden –
vi to få leve for h hinanden –
Ellida
.– og for vore livsminder. Dine så vel som
mine –
mine –
Ellida
.– og for vore to børn, Wangel!
˹
[HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Dem som jeg ikke ejer, men
som jeg nok skal vinde.˺
Dem som jeg ikke ejer, men
som jeg nok skal vinde.˺
Wangel
.Vore –! (kysser glad og ilsomt hendes hænder.)
Å, usigelig tak for det ord!
Å, usigelig tak for det ord!
(Arnholm, Annette, Lyngstrand, Frida, Bal-
lested og mange af byens folk samt sommergæ-
ter kommer frem på fodstien.)
lested og mange af byens folk samt sommergæ-
ter kommer frem på fodstien.)
Frida
.Nej se hvor
˹forelsket˺
galant
far {er.}
˹og hun ser ud –˺
Ballested
.Det er sommertid, ˹lille˺ frøken.
Arnholm
.Nu sejler engelskmanden.
Lyngstrand
.Sidste rejs i år.
Ballested
.Snart er alle sunde lukket, som digteren siger.
Det er trist, fru Wangel. Men jeg blir ved mit.
Menneskene kan virkelig aklam – aklimatise-
re sig.
Det er trist, fru Wangel. Men jeg blir ved mit.
Menneskene kan virkelig aklam – aklimatise-
re sig.
Ellida
.Ja, i frihed kan de det, herr Ballested.
(Det store dampskib glider lydløst ud
over fjorden. Musiken høres nærere inde
mod land.)
Faksimile
legg: 50, blad: [1]v
over fjorden. Musiken høres nærere inde
mod land.)
Faksimile
Faksimile
